En afdeling på Slagelse Sygehus må ikke længere modtage og behandle akutte neurologiske patienter.
Der har været flere problemer på afdelingen, og et af de største er lægernes mangel på kompetencer.
Det har nu har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til for første gang nogensinde at give et offentligt sygehus påbud om at indstille modtagelse og behandling af akutte patienter inden for neurologi.
Et andet problem er ifølge de ansatte på hospitalet kultur- og sprogbarrierer, da fem ud af syv speciallæger på neurologisk afdeling i Slagelse, er udenlandske.
Andre danske hospitaler har også tidligere oplevet problemer med udenlandske læger. Her en række eksempler siden 2015.
Nykøbing Falster Sygehus
I juni sidste år lukkede Region Sjælland ned for akutte operationer på Kirurgiske Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. Ligesom i Slagelse var der forskellige problemer, men det blev blandt andet fremhævet, at der var betydelige sproglige barrierer i forhold til de udenlandske læger.
Afdelingen havde også været uden leder i fire år, og der var usikkerhed omkring lægernes uddannelsesniveau. Det førte til et unormalt højt antal komplikationer efter operationer. Blandt andet var der dobbelt så mange komplikationer ved galdevejsoperationer end normalt, viser en rapport fra Odense Universitetshospital.
Jens Stenbæk, formand for regionsrådet i Region Sjælland, fortalte dengang, at patienter generelt kunne være trygge ved at blive behandlet på Nykøbing Falster Sygehus, men afsatte 11 millioner kroner for at løse problemerne på den kirurgiske afdeling.
Sygehus Sønderjylland
Tidligere i år beskrev JydskeVestkysten, hvordan der var store sprogproblemer med udenlandske læger på Sygehus Sønderjylland. Som mange andre steder i landet var udenlandske læger blevet ansat for at gøre op med den store lægemangel flere stedet i Danmark.
Patienter samt nuværende og tidligere ansatte beskrev, hvordan flere af de udenlandske læger har problemer med at begå sig på dansk. Sygehus Sønderjylland skriver i en pressemeddelelse, at de ikke mener, problemet kan beskrives så simpelt, som JydskeVestkysten har gjort, men de har nu nedsat en task force, som skal finde løsninger på problemerne.
Regionshospital Nordjylland, Thisted
I 2015 blev en østeuropæisk læge fritaget for patientkontakt på Regionshospital Nordjyllands afdeling i Thisted, som dengang hed Sygehus Thy-Mors. Den udenlandske læge havde i flere år fået lov til at operere, selvom han kort inden ansættelsen blev vurderet til ikke at være god nok til at udføre opgaver på en kirurgisk afdeling af en overlæge på Aalborg Universitetshospital.
Tre afgørelser fra Patientombuddet viste, at lægen i sin tid på Sygehus Thy-Mors havde fejlbehandlet eller skadet flere patienter. I et tilfælde blev lægen kritiseret for at ”handle væsentligt under faglig standard”, fordi han havde forvekslet en patients kropsåbninger under en kikkertoperation og ført kikkerten ind i patientens skede i stedet for endetarmen.
Hans Ole Holdgaard, cheflæge på Sygehus Thy-Mors, forklarede, at lægen havde været under nøje opsyn og altid havde en anden læge, han kunne tilkalde. Efter DR Nyheder gik ind i sagen, blev lægen suspenderet af ledelsen.
KRAV TIL LÆGER FRA LANDE UDEN FOR EU OG NORDEN:
- •
De skal bestå en prøve i dansk.
- •
De skal have godkendt deres udenlandske lægeuddannelse af de danske sundhedsmyndigheder.
- •
De skal bestå en medicinsk fagprøve og et kursus i dansk sundhedslovgivning.
- •
De skal gennemføre prøveansættelsesforløb inden for deres speciale.
KRAV TIL LÆGER FRA ANDRE NORDISKE LANDE OG EU:
- •
De skal kunne have ”en forsvarlig kommunikation” med patienter, pårørende og andet sygehuspersonale.
- •
Det er ansættelsesmyndigheden, der vurderer, om lægernes danskniveau er højt nok. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Retsinformation.dk