Svært syge kræftpatienter venter for længe på behandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det kunne DR fortælle søndag den 19. marts
Allerede tilbage i maj sidste år advarede en overlæge om, at afdelingen ikke kunne overholde de garantier for hurtig behandling, som kræftpatienter har krav på.
Lægen råbte internt op om, at de lange ventetider kunne betyde, at patienternes kræft nåede at sprede sig så meget, at de ikke kunne opereres, når de endelig kom på operationsbordet. På trods af advarslen er ventetiderne forsat med at vokse for patienterne på afdelingen.
Det fremgår af en række interne mails, referater og andre dokumenter, som DR har fået adgang til.
Siden har sagen udviklet sig hurtigt, og det står nu klart, at knap 300 patienter har ventet for længe på behandling fra januar sidste år til februar i år.
Her kan du få et overblik over sagen.
Hvad handler sagen om?
Sagen handler om mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her opereres patienter fra hele landet for blandt andet fremskreden tarmkræft.
Afdelingen udfører nogle af de mest avancerede tarmkræftoperationer i landet. Og for nogle patienter er Aarhus Universitetshospital derfor det eneste sted i Danmark, de kan opereres.
Men afdelingen har i mange tilfælde ikke kunnet overholde den maksimale ventetid for kræftpatienter. Den garanterer, at patienterne skal opereres senest to uger efter, at de har fået tilbudt en operation og har sagt ja til det.
Hvorfor er det et problem?
I foråret 2022 var ventetiden på en avanceret kræftoperation på afdelingen mellem fem til syv uger for nogle patienter.
En række interne mails, referater og andre dokumenter, som DR har fået adgang til, viser, at ventetiderne siden blot et steget. Det samme bekræfter en ny redegørelse fra Region Midtjylland.
De lange ventetider er problematiske, fordi alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres.
Desuden er det problematisk, fordi patienternes kræftsygdom risikerer at blive mere alvorlig i den periode, de venter på behandling.
Hvor mange patienter er berørt?
DR kunne oprindeligt fortælle om 182 overskridelser af den maksimale ventetid, som var sket i perioden fra maj til december 2022. I samme periode blev der opereret 489 patienter på afdelingen.
Men en redegørelse fra Region Midtjylland, der landede torsdag den 23. marts, viste, at hele 293 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det er sket i perioden fra januar 2022 til februar 2023.
Redegørelsen fortæller, at det primært er patienter med endetarmskræft, der er blevet opereret for sent.
Derudover er det blandt andet patienter med kræft i tyktarmen, leveren, bugspytkirtlen, spiserør eller mavesæk.
Hvor længe har patienterne ventet på behandling?
Redegørelsen fra Region Midtjylland viser, at de 293 patienter i gennemsnit har ventet 12,7 dage ud over den maksimale ventetid på to uger.
Værst ser det ud i januar og februar i år. Her har patienterne i gennemsnit ventet godt 22 dage udover den maksimale ventetid. Det vil sige, at de i gennemsnit har ventet godt fem uger på en operation.
Hvorfor er det ikke blevet opdaget tidligere?
Flere læger på afdelingen har længe råbt op internt til ledelsen om problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Du kan læse deres opråb i artiklerne her. Men det har ikke ført til kortere ventetider.
Det er Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital. Men nul gange har Region Midtjylland gjort Sundhedsstyrelsen opmærksomme på de lange ventetider på afdelingen.
Til DR forklarer Aarhus Universitetshospital i en mail, at man ikke har indberettet overskridelser af de maksimale ventetider på afdelingen, fordi patienterne har accepteret, at ventetiden blev mere end to uger.
Men det er ingen undskyldning for, at overskridelserne ikke er blevet indberettet, vurderer to juridiske eksperter. De mener, at det står klart i loven, at overskridelserne skal indberettes til Sundhedsstyrelsen.
Hvad skyldes problemet?
Ifølge den ansvarlige cheflæge for mave- og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, skyldes problemet især, at afdelingen mangler specialiserede sygeplejersker - ligesom mange andre steder i sundhedsvæsnet.
- Vi kan jo ikke trylle. Vi kan ikke få mere personale lige nu på sengeafdelingen, siger hun.
Hun mener ikke, at afdelingen har svigtet patienter.
- Jeg synes ikke, at vi svigter dem. Vi arbejder så vidt muligt for at behandle de her patienter i denne her meget svære situation, vi har i det offentlige sundhedsvæsen i øjeblikket. Så vi gør alt, hvad vi kan for at kunne operere de her kræftpatienter.
- Jeg synes måske nærmere, at man har svigtet lidt i forhold til, at det offentlige sundhedsvæsen er blevet syltet lidt igennem rigtig mange år.
Er patienter blevet informeret ordentligt?
Over for DR vurderer juridiske eksperter, at flere af kræftpatienterene på afdelingen har fået forkert besked om deres mulighed for at blive opereret i udlandet.
Patienterne kan typisk ikke behandles andre steder i Danmark end på Aarhus Universitetshospital. Derfor skal de henvises til operation i udlandet, hvis de ønsker det.
Men ifølge interne dokumenter, som DR har fået adgang til, har flere tarmkræftpatienter ikke fået et konkret tilbud om at komme til udlandet, selvom Aarhus Universitetshospital først kunne tilbyde operation efter mere end to uger.
Samtidig oplyser flere patienter til DR, at de har fået at vide, at de ville blive smidt af ventelisten på mave- og tarmkirurgisk afdeling, hvis de sagde ja til, at afdelingen skulle undersøge muligheder i udlandet. Men det er ifølge eksperter en ulovlig måde at informere på.
Hvad siger de ansvarlige?
- Det kan jeg ikke afvise. Jeg ved det ikke, men det kan jeg slet ikke afvise desværre, sagde han den 20. marts til DR.
Den øverste direktør i Region Midtjylland, Helene Probst, siger til DR, at hun godt var klar over, at der var problemer på afdelingen. Men ifølge hende selv vidste hun ikke, hvor slemt det stod til.
- Vi har vidst, at der er udfordringer på det her område, men vi har ikke kendt til omfanget, siger hun.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger, at det har været ”rystende at høre” om ventetiderne for patienterne. Desuden har hun til DR fortalt, at der vil være tale om et lovbrud, hvis patienter på afdelingen ikke har fået den korrekte vejledning om muligheder for behandling i udlandet.
Hvornår er problemerne løst?
Aarhus Universitetshospital kan ifølge redegørelsen fra Region Midtjylland ikke forudse, hvornår afdelingen for mave- og tarmkirurgi igen kan overholde de maksimale ventetider.
Man har dog sat en række initiativer i gang for, at afdelingen igen kan overholde de maksimale ventetider på to uger.
Blandt andet flyttes nogle patienter til andre hospitaler i regionen, mens der er lavet aftaler med andre hospitaler i landet om, at de selv opererer avanceret endetarmskræft på patienter i deres område frem for at sende dem til Aarhus.
Lægefaglig direktør på hospitalet, Claus Thomsen, tør heller ikke love, hvornår afdelingen igen kan leve op til de rettigheder, som patienterne har.
- Jeg kan simpelthen ikke sige det, fordi, som sagt, så er der en vis fremgang med hensyn til at få flere sygeplejersker oplært, men det går meget langsomt.