OVERBLIK Her er de officielle danske undskyldninger – og dem, der ikke blev givet

Det er tredje gang, der gives en officiel dansk undskyldning. Men flere kan være på vej.

Godhavnsdrengene fik i dag en officiel undskyldning efter mange års kamp. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Siden 1945 har Danmark kun i to tilfælde givet noget, der kan betegnes som en officiel undskyldning.

I dag skete det for tredje gang, da statsminister Mette Frederiksen (S) på Marienborg kom med en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og andre tidligere børnehjemsbørn for den vold og de overgreb, som de er blevet udsat for.

Men betyder det egentlig noget, når en dansk statsminister giver en officiel undskyldning?

Sune Lægaard er forsker i politisk filosofi ved Roskilde Universitet. Han mener, at det har stor betydning, når statsministeren på vegne af staten giver en officiel undskyldning. Ikke bare for statsministeren og for dem, der modtager undskyldningen, men for os allesammen - og for vores selvforståelse.

- Fordi den danske stat er vores allesammens stat, er man med til at bidrage til en ny fortælling om os allesammen. Så for at nå til det her, skal man også have en vurdering af, om den nationale selvforståelse kan bære, at den danske statsminister på vegne af os allesammen siger, at der skete noget forkert, og det var den danske stats ansvar.

- Så man skal have været gennem en lang proces, hvor den danske selvforståelse er blevet udviklet til, at man er klar til at se det her i øjnene, siger Sune Lægaard til P1 Morgen.

Siden Anden Verdenskrig er der kun givet tre officielle undskyldninger - og så er der to, som ikke er blevet givet, selvom det er blevet diskuteret heftigt i den offentlige debat. Få et overblik over dem her.

Undskyldningerne, der blev givet:

Undskyld for tvangsflytningen af Thule-boerne - 1999

Thuleboerne fik en officiel undskyldning i 1999, men har siden tabt saber om at få tildelt en større erstatning. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I august 1999 fandt Landsretten, at danske myndigheder handlede retsstridigt, da de i 1953 gennemtvang flytning af Thule-befolkningen for at skabe plads til en amerikansk luftbase, og at flytningen udgjorde et alvorligt indgreb over for befolkningen.

2. september 1999 udsendte den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og den grønlandske landsstyreformand Jonathan Motzfeldt en fælleserklæring:

- I Rigsfællesskabets ånd og med respekt for Grønland og Thules befolkning, vil regeringen på den danske stats vegne overbringe en undskyldning - utoqqatserpugut - til Inughuit, Thules befolkning og til hele Grønland for den måde, hvorpå beslutningen om flytningen blev truffet og gennemført i 1953.

Erklæringen blev fremsat skriftligt, men indgik ikke i nogen offentlig ceremoni.

Undskyld til de afviste tyske flygtninge - 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen undskyldte i Mindelunden for, at Danmark under besættelsen havde afvist de tyske flygtninge. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I 2005 blev en dansk officiel undskyldning for første gang fremsat mundtligt. Det skete i Mindelunden i København, og det var daværende statsminster Anders Fogh Rasmussen, som undskyldte overfor de tyske flygtninge, som de danske myndigheder havde afvist under besættelsen.

Statsministeren kaldte den beslutning en "plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng".

- Jeg vil derfor gerne […] på regeringens og dermed den danske stats vegne beklage og undskylde disse handlinger.

Der var hverken overlevende tidligere flygtinge eller pårørende til stede, så undskyldningen var i lige så høj grad henvendt til samtidens danskere med et budskab om at turde træffe moralske valg, aktuelt i forhold til den dengang igangværende Irak-krig.

Undskyld til Godhavnsdrengene og andre tvangsanbragte - 2019

Statsminister Mette Frederiksen gav i dag en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og andre tidligere anbragte børnehjemsbørn på Marienborg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I 2005 stod en række tidligere Godhavnsdrenge frem og fortalte om fysisk vold, seksuelt misbrug og verbale ydmygelser, som har mærket dem for livet. Senere slog en officiel rapport fast, at overgrebene fandt sted helt op til midten af 1970-erne, og at det også fandt sted på andre danske børnehjem.

Foreningen af Godhavnsdrenge har i årevis kæmpet for at få en officiel undskyldning fra den danske stat, og under valgkampen lovede Mette Frederiksen dem en officiel undskyldning, hvis hun blev statsminister.

Den faldt altså i dag på Marienborg:

- Undskyld for den uret, der er gjort imod jer og jeres kære. For dem, der er her, for dem, der var, og for dem, der også følger efter. På vegne af Danmark, undskyld, sagde Mette Frederiksen.

Ingen undskyldning til de fjernede grønlandske børn

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans hustru Solrun i Nuuk i juni 2009 i forbindelse med fejringen af Grønlands selvstyre. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I 2009 afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordringer fra grønlandske folketingsmedlemmer om at give en officiel undskyldning til grønlandske børn, der i 1950'erne blev fjernet fra deres familier, sendt til Danmark for at gå i skole og lære dansk og senere enten bortadopteret eller anbragt på børnehjem.

Men under dagens undskyldning til Godhavnsdrengene åbnede statsminister Mette Frederiksen for, at de grønlandske børn kan være de næste til at få en officiel undskyldning fra dansk side.

- Jeg vil åbne døren til de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien. Kaste lys på. For jeg ønsker en mere retfærdig og ny udvikling for Danmark. En udvikling med vægt på forståelse, anerkendelse og respekt, sagde hun.

Forsker Sune Lægaard vurderer, at undskyldninger, der har med netop Grønland at gøre, nok har længere udsigter end eksempelvis undskyldningen til Godhavnsdrengene.

- Der træder man lidt længere ud i at forholde sig til den danske kolonitid, hvis man vil kalde det det. Så jeg tror, at det er noget, der skal ske sag for sag med små skridt. Så kan det jo være, at man på et tidspunkt kommer til et stadie, hvor man er klar til at anerkende, at der var nogle større ting, der var forkerte her, siger han.

Ingen undskyldning til slaverne i Dansk Vestindien

Det danske Fort Frederik på St. Croix blev opført mellem 1752 og 1760 for at beskytte de danske koloniinteresser i Dansk Vestindien. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Siden 1998 har det flere gange været diskuteret politisk, om Danmark burde undskylde for sin rolle i slavehandel og slaveri på de De Vestindiske Øer i perioden 1673-1848.

2017 markerede 100-året for salget af øerne til USA, og i den forbindelse blev debatten rejst igen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen signalerede allerede i sin nytårstale, at der ikke ville komme en undskyldning i anledning af jubilæet, men i forbindelse med højtideligholdelsen på Skt. Croix i marts 2017 holdt han en tale, hvor han lagde klar moralsk afstand til slaveri.

Kilde: danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet

Facebook
Twitter