OVERBLIK: Her er de sigtede i drone-sagen

Fem personer er sigtet i sagen, blandt andet manden, der er eftersøgt for attentatforsøget på Lars Hedegaard.

Denne artikel er rettet den 3. april 2019 for at sløre de sigtedes identitet yderligere.

Mand, 29 år

  • Bosat i København

  • Underviser på erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

  • Anholdt den 26/9 2018

  • Sigtet for medvirken til forsøg på terrorisme i udlandet ved at have været del af et netværk, der købte og sendte droner og andre genstande til islamisk stat i Syrien.

Mand, 29 år

  • Bosat i København

  • Har arbejdet i en cykelbutik

  • Anholdt den 26/9 2018

  • Har tidligere været en del af salafistgruppen "Kaldet til Islam"

  • Sigtet for medvirken til forsøg på terrorisme i udlandet ved at have været del af et netværk, der købte og sendte droner og andre genstande til islamisk stat i Syrien.

Basil Hassan

  • Mand, 31 år

  • Uddannet ingeniør

  • Er eftersøgt for attentatforsøget på forfatteren Lars Hedegaard, der fandt sted i 2013.

  • Er desuden fængslet in absentia,

  • Kom i 2016 på USA’s terrorliste for “specielt udpegede globale terrorister.”

  • Har ifølge det amerikanske udenrigsministerium haft en fremtrædende rolle i Islamisk Stat.

  • Har tidligere været anholdt i Tyrkiet, men blev frigivet igen.

Mand, 30 år

  • Brøndby

  • Anholdt den 21/9 2017

  • Sigtet for forsøg på medvirken til terror i udlandet.

  • Har ifølge politiet købt avanceret droneudstyr i flere forretninger i København og Sjælland.

  • Droneudstyret har han ifølge politiet sendt til en medsigtet 32-årig mand i Tyrkiet.

Mand, 33 år

  • Bosat i Tyrkiet

  • Fængslet in absentia i september 2017

  • Er internationalt efterlyst

  • Sigtet for forsøg på medvirken til terror i udlandet.

  • Har ifølge politiet modtaget droneudstyr fra en af de øvrige sigtede for at kunne sende det videre ind til Islamisk Stat i Syrien/Irak.

  • Droneudstyret skulle ifølge politiet bruges til kamphandlinger.

Facebook
Twitter