OVERBLIK Her er den nye barselsaftale

I går blev et flertal i Folketinget enige om en ny barselsaftale. Få overblikket over den her.

Barselsaftalen forventes at træde i kraft 2. august 2022. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

Fremtidige forældre skal til at lære nye barselsregler at kende.

Regeringen er nemlig blevet enige med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet om en barselsaftale, der sikrer lige meget øremærket barsel til mor og far.

Men hvorfor skal vi egentlig have nye barselsregler, hvornår gælder de fra og hvem gælder de for?

Det får du svar på i overblikket her:

Hvorfor ny barselsaftale?

Aftalen blev præsenteret tirsdag aften. (© DR)

Ved præsentationen af den nye barselsaftale i går blev der ikke lagt skjul på, at en af de primære årsager til aftalen er, at Danmark skal implementere et nyt EU-direktiv.

Målet med direktivet er blandt andet at sikre, at der minimum er to måneders barsel til både mor og far.

I september blev Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation enige om en model, der tager højde for direktivet, og det er den model, som partierne nu er blevet enige om en aftale ud fra.

En anden grund til aftalen er også, at den skal være med til at sikre, at fædre tager en større del af barslen.

Hvor meget er øremærket?

Sådan ser de nye barselsregler ud. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad © DR)
Sådan ser de nye barselsregler ud. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad © DR)

Den nye model bliver kaldt 24/24-modellen, fordi begge forældre i alt har 24 ugers barsel efter fødslen. Før fødsel har mor fire uger. Forældrene har altså tilsammen ret til 48 ugers orlov.

To af ugerne er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen.

Hvis man er lønmodtager, er ni af de 24 uger også øremærket og kan altså ikke overdrages. Derudover skal de ni uger bruges, inden barnet fylder et år. Hvis ikke de bliver brugt går de til spilde.

De sidste 13 uger kan som udgangspunkt overdrages mellem forældrene og afholdes frem til barnet bliver ni år.

Det betyder, at far for eksempel kan overdrage alle 13 uger til mor. Dermed holder han 11 ugers barsel, mens hun holder 37 ugers barsel efter fødslen.

Hvornår gælder reglerne fra?

Før aftalen kan træde i kraft til næste sommer, så skal Folketinget vedtage flere lovændringer. (© ColourBox)

EU-direktivet skal være implementeret i de enkelte medlemslande senest den 2. august næste år.

Ifølge den politiske aftale vil regeringen fremsætte de påkrævede lovforslag først i december og igen til foråret, så de vil træde i kraft den 2. august 2022.

Det betyder, at man er omfattet af de nye regler, hvis dit barn fødes den 2. august 2022 eller senere. Hvis barnet er født inden 2. august 2022, er man som udgangspunkt omfattet af den nuværende orlovsmodel.

Hvad med de selvstændige?

Selvstændige endte med ikke at være en del af den politiske barselsaftale. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Siden arbejdsmarkedets parter præsenterede deres bud på en ny barselsmodel, har der været meget diskussion om selvstændige.

Nogle selvstændige var nemlig utilfredse med, at de med de øremærkede uger blev tvunget til at tage 11 ugers barsel.

Venstre ønskede ikke, at selvstændige skulle være en del af aftalen, mens regeringens støttepartier har ønsket, at selvstændige skulle have de samme øremærkede uger som lønmodtagere.

Men det fik de ikke, da selvstændige endte med ikke at være en del af aftalen.

Hvis mor er selvstændig, mens far er lønmodtager, betyder det, at mor som udgangspunkt kan overføre 24 ugers barsel (9+13), mens far fortsat ikke kan overdrage de ni øremærkede uger.

Hvad med familier med én forælder?

Inden aftalen var der også diskussion om konsekvenserne for familier med én forælder. Alenemødre var blandt andet bekymrede for, at der kunne gå uger til spilde med de nye øremærkede uger.

Med den nye aftale har soloforældre dog ret til samme orlov som i dag – nemlig 46 uger efter fødslen. Det gælder uanset om forælderen er lønmodtager, selvstændig, ledig, studerende og så videre.

En ny ting i aftalen er dog, at man har sidestillet solofædre og solomødres orlovsperiode, så begge får ret til at holde op til 46 ugers orlov.

Og så får soloforældre fra 1. januar 2024 mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Det kunne for eksempel være en bedsteforælder.

Hvad med LGBTQ?

LGBT+-familier bliver fra 2024 også en del af orlovsmodellen. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Som noget nyt får LGBT+-familier fra 2024 mulighed for at fordele orloven mellem op til fire forældre - såkaldte sociale forældre.

Sociale forældre kan være den retlige forælders ægtefælle, den retlige forælders samlevende, en kendt donor samt den kendte donors ægtefælle eller samlever med en forældrelignende relation til barnet.

Sociale forældre, der får overdraget orlov fra retlige forældre, skal opfylde de almindelige krav i barselsloven for at få ret til barselsdagpenge.

Ifølge aftalen er grunden til, at ændringen først træder i kraft i 2024, at Udbetaling Danmark skal have tid til at implementere af de nye regler.

FacebookTwitter