Dårligere trivsel og intet fagligt løft af de udfordrede elevgrupper.
I to nye rapporter har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, kigget på, hvordan det er går med at få indført folkeskolereformen, der blev sat i gang for fire år siden.
Læs eventuelt selv de to rapporter 'Elevernes læring, trivsel og oplevelser i folkeskolen - en evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018' her og 'Den længere og mere varierede skoledag' her:
- Fire år efter reformen blev sat i værk, er der fortsat er et stykke vej til at få en skolehverdag med blandt andet bevægelse i undervisningen, Åben Skole og andre af reformens tiltag, skriver VIVE i en pressemeddelelse.
- Det kan være én af årsagerne til, at reformen foreløbig ser ud til at have begrænset betydning for elevernes faglige resultater og trivsel.
Her er hovedkonklusionerne fra de to rapporter, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet for perioden 2015-2018.
Fagligt svage elever er ikke blevet løftet fagligt
De fagligt svage elevgrupper har ikke fået det tilsigtede løft i reformperioden. Hverken i dansk eller matematik har der været nogen udvikling i resultaterne for de elever, der har en udfordrende social baggrund. Det gælder både, når man kigger på de nationale test i 6. klasse og afgangsprøverne i 9. klasse.
Den faglige forskel mellem de udfordrede elever og de andre elever er ikke blevet mindre af reformen - et af de mål, der var centrale i reformen.
Elevernes trivsel er faldet
Trivslen "som helhed" er dalet fra 2014 til 2018. I udskolingen er andelen af elever, der har en høj trivsel, dalet med tre procentpoint fra 61 procent i 2014 til 58 procent i 2018. På mellemtrinnet er andelen af elever med høj trivsel faldet med to procentpoint i samme periode.
Elevernes engagement i undervisningen er dog stabilt.
De faglige resultater er ikke forbedret
- Der er endnu ikke overordnede tegn på, at reformen har haft positiv betydning for elevernes faglige resultater, skriver VIVE.
9. klassernes afgangsprøver har haft et fald i resultaterne i dansk og matematik fra 2012 til 2018, men de er "næsten konstante".
Fagtimer har ikke givet bedre resultater
Flere dansk- og matematiktimer har ikke gjort en stor forskel for resultaterne i de nationale test i 6. klasse og for 9. klasses afgangsprøver.
Inden reformen viste undersøgelser, at flere fagtimer havde en positiv indflydelse på resultaterne, men det er altså ikke fortsat efter reformen. Vibeke M. Jensen, seniorforsker ved VIVE, peger på, at der kan være flere grunde til det.
- Indholdet i skoledagen har også ændret sig, og lærerne har mindre forberedelsestid i dag end tidligere, hvilket også kan påvirke kvaliteten af undervisningen og dermed resultaterne, siger hun ifølge pressemeddelelsen.
Bevægelse hjælper på trivslen
Bevægelse i dansktimerne har en positiv betydning for elevernes oplevelse af ro og orden samt den generelle trivsel på mellemtrinnet. Ifølge lærerne kan bevægelse understøtte elevernes fællesskab og øge deres koncentration, hvis man indsætter bevægelsen, når der er brug for en pause.
Bevægelsen kan også skabe uro, fordi det tager tid at komme tilbage til undervisningen. Lærerne vil ifølge rapporten selv bestemme, hvornår eleverne har brug for at bevæge sig.
Under halvdelen af skolerne har indført alle reformens tiltag
I 2018 er det under halvdelen af skolerne, der har fået indført alle skolereformens tiltag. Allerbedst går det med at sætte tid af til understøttende undervisning og lektiehjælp, mens det går noget mere sløjt med bevægelse i skolen og Åben Skole.
Mellem 42 og 44 procent af lærerne og pædagogerne vurderede i 2018, at de fire ovenstående reformelementer i høj grad fremmer elevernes læring, og det er flere end tidligere. Det er afgørende, at lærere og pædagoger bakker op om indholdet, da det er dem, der skal føre det ud i livet i hverdagen.
- Lærerne oplever dog ofte, at de står alene med at få inddraget reformens elementer i undervisningen. Og det tager tid at planlægge en fornuftig undervisning, hvor for eksempel bevægelse eller undervisning uden for skolen indgår, konstaterer Vibeke M. Jensen.
Store reformer tager lang tid at implementere
Der er fortsat et stykke vej til fuld implementering af reformelementerne. Det kan være én af årsagerne til, at folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for elevernes læring og trivsel.
Tidligere undersøgelser peger på, at det tager 5-15 år, før implementeringen af store reformer er gennemført. Derfor er det svært at vurdere betydningen af skolereformen nu.
Ifølge VIVE er implementeringen af reformerne gået i stå på nogle skoler, mens andre skoler stadig forsøger at styrke reformarbejdet. Det understreger ifølge Vibeke M. Jensen, at der især er behov for, at ledelsen har fokus på at gennemføre reformerne, hvis de skal lykkes.