Overblik: Hvad er op og ned i teledata-skandalen?

Der er i dag kommet nye alvorlige oplysninger frem i sagen.

Omkring 10.000 straffesager skal nu trevles igennem, fordi der er konstateret fejl i det system, politiet bruger til at behandle og rense data fra teleselskaberne.

Der er i dag sket en ny udvikling i sagen om teledata brugt i danske retssager.

Det har fået Rigsadvokaten til at suspendere brugen af teledata som en del af bevisførelse de næste to måneder.

Det skyldes, at man har fundet fejl i de geografiske koordinater for telemasters placering. Desuden er der fundet fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger.

Arbejdet med at gennemgå mindst 10.000 strafferetssager er allerede i gang. Ligeledes skal rigspolitichefen og rigsadvokaten aflevere en redegørelse om forløbet.

Læs her, hvad der er op og ned i sagen - og hvor stor betydning sådan en fejl kan få.

1

Hvad er den nyeste udvikling?

Frem til 18. oktober kan der ikke bruges teledata som bevis i straffesager. Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige oplysninger.

Det skyldes, at Rigspolitiet har fundet fejl i de geografiske koordinater for telemasters placering. Desuden er der fundet fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger.

Sagen vil få konsekvenser for en række sager. De sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at teledata er nødvendig, udsættes. Samtidigt skal det vurderes, om varetægtsfængslede i disse sager som konsekvens af dette skal løslades.

Hvis grundlaget for en varetægtsfængsling bygger på teledata-oplysninger, skal der finde et nyt retsmøde sted, hvor retten skal vurdere, om der er grundlag for en fortsat fængsling, når teledata-beviser ikke tages med.

I sidste uge kom der ligeledes nye oplysninger frem i sagen. I første omgang lød det, at der var fundet teledatafejl fra 2012 til 2018. Det kan dog også være nødvendigt at undersøge sager, der kan yderligere tilbage.

2

Hvordan startede sagen?

Rigspolitiet fik i november sidste år et praj om en fejl i det program, der bruges til at behandle data om borgeres færden og mobilaktivitet fra teleselskaberne.

Fejlen er skyld i, at der kan være vigtige oplysninger, der ikke er nået videre til politi, anklagere og forsvarere.

Det er problematisk - både i forhold til efterforskningen, men også i forhold til bevisførelsen i retssager.

Fejlen bliver rettet 8. marts i år, men kan have eksisteret siden 2012, og derfor kan det potentielt været gået ud over titusindevis af sager, lyder det fra chefpolitiinspektør Torben Mølgaard Jensen.

3

Hvordan fungerer opsamlingen af telemateriale?

Oplysninger fra mobilmaster er et udbredt efterforskningsværktøj for politiet.

Ved at indhente oplysninger fra en mistænkts teleselskab kan man se, hvem vedkommende har ringet og sms'et med, og hvilken mobilmast telefonen har været i kontakt med.

Da mobiltelefonerne typisk forbinder til den nærmeste mast, kan politiet bruge oplysningerne til at kortlægge en mistænkts færden.

Denne geografiske placering af en mistænkt via masten bliver brugt som bevis i mange sager.

Det kan være ret store mængder data, fortæller chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Torben Mølgaard Jensen.

- De kører i en automatiseret proces, hvor der kan være mange tusinde data i hver enkelt sag, siger han.

4

Hvad bruger man informationen til i strafferetssager?

Grunden til, at det er problematisk, når politiet ikke har det fulde data-overblik, er, at straffesager kan stå og falde på netop den information.

Data om en persons færden og mobilaktivtet kan nemlig spille en afgørende rolle i politiets efterforskning og bevisførelsen, fortæller Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

- Oplysningerne kan være meget, meget væsentlige. I nogle sager kan det være det afgørende bevis, i andre sager er det måske af lidt mindre eller mere abstrakt betydning. Men det er en bevisførelse, der indgår i rigtig mange sager, og i nogle tilfælde synes jeg, med meget tung vægt.

Eksempelvis vil der være situationer, hvor man reelt har et alibi, fordi ens teleoplysninger kan placere ens telefon et vist sted.

- Så det kan være særdeles kritisk, hvis der er smuttet en teleoplysning, siger Kristian Mølgaard.

5

Hvilke konsekvenser kan fejlen have haft for efterforskningen?

Hvor mange sager, fejlen i politiets tele-system er gået ud over, vides endnu ikke. Men Rigspolitiet skønner, at det kan gælde en del - og derfor skal i hvert fald 10.000 sager nu gennemgås for fejl og mangler.

Rigspolitiets Torben Mølgaard Jensen fortæller, at man har lavet et tjek på sager fra 2018, og her ser det ud til, at der er fejl i hver tiende af sagerne.

- Om det så gælder samme procentsats for de øvrige år, det ved vi ikke endnu, tilføjer han.

Ifølge Torben Mølgaard Jensen kan det "rimelig hurtigt" konstateres, hvis der ikke er fejl i en sag. De sager, hvor der mangler data, vil man omvendt være nødt til at dykke grundigt ned i den enkelte sag for at se, om den manglende data har haft nogen betydning.

- Det bliver så yderligere kompliceret af, at sager kan have forskellig status. Der kan være nogle af sagerne, som slet ikke er opklaret, hvor der nu kommer oplysninger, man ikke havde før – det kan så give anledning til, at man genoptager efterforskningen, fortæller chefpolitiinspektøren.

Derudover vil der være sager, hvor der kan være fældet dom på mangelfulde beviser, ligesom der kan være sager, hvor der har været en sigtet, men man på grund af manglende beviser for sigtedes færden har måttet droppe sagen.

- Det her er meget beklageligt. Når vi taler straffesager, så er der ikke andet at gøre end at gå den tunge vej og gå alle sagerne igennem og få det her rettet op, siger Torben Mølgaard Jensen.

6

Hvad så nu?

I et brev til Advokatsamfundet lyder det, at man starter med de sager, hvor personer sidder fængslet. Rigspolitiet og Rigsadvokaten skriver i øvrigt, at forsvareren i de sager, hvor der mangler oplysninger, vil blive underrettet.

Hvis forsvarsadvokaterne selv kender til en sag, hvor der kan være sket en fejl, skal de henvende sig, og Anklagemyndigheden vil så vurdere, om den enkelte sag skal genoptages.

Allerede nu har flere forsvarsadvokater meldt ud, at de forventer, at flere sager skal genoptages. Blandt andet den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

- Hovedparten af mine sager, som drejer sig om drab, drabsforsøg, afpresning, narkosager og så videre, hvor det er relevant at få fastslået, om en person er et sted på et bestemt tidspunkt eller ej.

Men det bliver ikke let for forsvarsadvokaterne at finde hoved og hale i de mange sager syv år tilbage, uddyber Michael Juul Eriksen.

- Vi sidder ikke inde med redskaberne til at gå ind og foretage det helt store i det her. Så beror det ligesom på myndighedernes vurdering af, om de synes, det har haft en betydning for sagerne. Det kan man måske godt være en lille smule utryg ved, siger han.

RETTELSE: I artiklens afsnit 2 fremgik der tidligere fejlagtige oplysninger om, hvordan indsamlingen af telemateriale fungerer. Fejlen er rettet.

Artiklen er opdateret 19. august efter den seneste udvikling i sagen.

Facebook
Twitter