OVERBLIK Hvad lærer du som barn og voksen, når du spiser et måltid i selskab med andre?

Hør to forskeres bud på de kompetencer børn og voksne får ved at spise sammen.

At samles omkring et måltid rundt om et spisebord er med til skabe familien, mener to forskere (Arkiv). (Foto: A. E. Andersen © Scanpix)

I flere tusind år har mennesker samlet sig omkring mad og delt og spist maden sammen. Det at indtage føde er fuldstændig afgørende for, at vi mennesker kan få energi og holde vores krop i live.

Det ved du helt sikkert allerede, men vidste du også, at evolutionsforskere mener, at det er omkring maden, at helt basale sociale færdigheder grundlægges?

Og det at samles omkring et måltid rundt om et spisebord i hjem over hele verden er med til at skabe familien?

Allerede fra vi er helt små, kan et måltid med gode rammer lære børn at hvile i sig selv, styrke deres selvværd og deres kritiske sans.

Hvordan det helt præcis hænger sammen, har vi fået forklaret af professor ved Københavns Universitet Lotte Holm og lektor ved Aarhus Universitet Ole Henrik Hansen, som begge har forsket i det, der sker mennesker imellem ved måltidet.

Børn grundlægger sociale færdigheder

Når børn får gode oplevelser ved et måltid, får de et bedre og mere nuanceret forhold til mad. Det er især ved måltidet, at barnets sociale kompetencer grundlægges.

De lærer at tale sammen med andre, men også at blive kritiske ved at forholde sig til det, de spiser. Den kritiske sans kan børnene så bruge i andre sammenhænge, og man kan trække tråde til, at børnene også bliver bedre til at forholde sig til demokrati.

Det kræver, at der er ro omkring maden, og at børnene får lov at eksperimentere. At de for eksempel får lov til at putte remoulade på pålægschokoladen, hvis det er det, de vil.

Når vi voksne respekterer børn og deres intentioner, vil de også i højere grad respektere andre, når de bliver ældre.

Under måltidet kan børn også lære at hvile i sig selv og føle sig som en del af et fællesskab, hvis de inddrages i samtalen ved bordet og for eksempel er med til at dække bordet.

De oplever nemlig sig selv, som en anerkendt og integreret del af at fællesskab, hvor barnet er ønsket, og det er med til at påvirke deres selvværd.

Kilde: Ole Henrik Hansen, lektor, Aarhus Universitet

I Børnehuset Petra har de sløjfet helt faste spisetidspunkter og spiser frokost på børnenes præmiser. Se og hør, børnene fortæller om det her:

Familien skabes gennem måltidet

De tidspunkter på dagen, hvor vores lykkebarometer står højt, er, når vi spiser sammen. Det hænger sammen med, at det at spise oftest er forbundet med nydelse, men det er også rart at nyde et måltid sammen med andre, du godt kan lide.

Et måltid er dog ikke altid en god oplevelse. Én kan være i dårligt humør, maden smager måske ikke helt, som den skal. Alligevel skaber måltidet familien.

For selvom man rent genetisk er forbundet til sin mor, far og sine søskende, skal familien genskabes løbende, og det gør man især, når man mødes omkring spisebordet.

Her lærer børn også om de voksnes hverdag, når snakken går rundt om bordet. De hører og lærer om det at være menneske på alle mulige forskellige måder og former, og det er med til at udvikle dem selv som et menneske.

Kilde: Lotte Holm, professor, Københavns Universitet

Se og hør, hvordan du kan inddrage dit barn i måltidet:

En ekstra note: Hvis et barn spørger efter mad og er sulten, er det vigtigt, at barnet imødekommes. Også selvom der måske er lige over en time til aftensmad. På den måde føler barnet sig respekteret for at kunne mærke sin krop og sine egne behov.

Og hvis dit barn siger fra i forhold til at spise en bestemt ting, som for eksempel rosenkål, er det egentlig et godt signal, for så er de i gang med at lære at forholde sig kritisk til det, de putter i munden.

Ved at se og høre andre tale om rosenkålet kan det øge barnets nysgerrighed og gøre, at barnet måske gerne smager det næste gang, det serveres.

Kilde: Ole Henrik Hansen, lektor, Aarhus Universitet

Voksne udvikler empati og indlevelse

At det lige netop er omkring maden, evolutionsforskere peger på, at det sociale grundlægges, er, fordi det er helt vitalt rent biologisk.

Det at spise og få fat i mad bliver et socialt foretagende, da mennesker gennem tiden har været nødt til at samarbejde om at skaffe maden, dyrke den og spise den.

Ikke nok med at vi har skullet arbejde sammen for at skaffe føde, er det også et samarbejde at dele maden, så alle får noget at spise.

Og det er lige netop det, nogle evolutionsforskere mener, er grundlaget for, at mennesker udvikler både empati og indlevelse, men også den her enorme afhægighed og dygtighed vi har til at være sociale.

Selvom du i dag ikke er afhængig af andre for at gå på jagt efter madvarer i supermarkedet, lærer du alligevel at tænke i hele gruppen, når du sidder ved et fælles måltid og skal spise noget, nogen har lavet.

Du lærer at tage hensyn, og du lærer, hvordan dine bordherrer og -damer bedst bliver tilgodeset.

Kilde: Lotte Holm, professor, Københavns Universitet

Velbekomme, og se og hør meget mere om måltidets betydning i Sundhedsmagasinet i aften på DR1 klokken 21.55, eller se det allerede nu på DR TV.

Facebook
Twitter