OVERBLIK Må man bruge rugemor i Danmark? Her er reglerne

Reglerne for brug af rugemødre er mere end 30 år gammel.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

Børn er en af livets helt store glæder, men de kan også være en af de største udfordringer – selv inden de er kommet til verden.

For hvad gør man, hvis man ikke kan få børn, som langt de fleste af vores forældre fik os? Ifølge flere eksperter bruger flere og flere danskere rugemødre til at opfylde deres ønske om at få et barn.

Det kan dog være noget af en rutsjebanetur både følelsesmæssigt, men også i forhold til loven.

I den nye DR-dokumentarserie ’Rugemor’ følger vi flere forskellige danske par og rugemødre. De får børn på vidt forskellige måder, men de har alle det til fælles, at de kæmper med lovgivningen og myndighederne.

Ifølge de danske regler om surrogatmoderskab eller rugemoderskab, der betyder, at der er lavet en aftale om, at kvinden, der føder barnet, afleverer barnet til en anden, er sådan en aftale ikke-bindende.

Men hvad betyder det egentlig i virkeligheden?

Frank Høgholm Pedersen er postdoc og cand. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har i en længere årrække særligt beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab ligesom regulering af rugemoderskab internationalt.

Herunder giver han et overblik over reglerne, som de er i dag.

Hvad er lovligt?

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

- Modsat hvad mange tror, så er graviditetsværtsskab eller surrogati, altså rugemoderskab, fortsat lovligt i Danmark. Også i de tilfælde, hvor der er økonomisk kompensation.

- Men hvis der ydes økonomisk kompensation ud over faktuelle udgifter, så kan den sociale moder eller en medfar ikke få lov til at stedbarnsadoptere barnet.

- Hvis en storesøster for eksempel bærer en graviditet på vegne af sin lillesøster, hvor opsætning af æg har fundet sted i USA, så de genetiske forældre er lillesøsteren og hendes mand, så bliver storesøsteren stadig set som juridisk moder efter dansk ret. Og den juridiske fader til barnet er lillesøsterens mand.

- I dette eksempel vil lillesøsteren kunne blive juridisk moder til barnet gennem stedbarnsadoption, der kan finde sted omkring to et halvt år efter, at barnet er født. Før det kan lillesøsteren dog godt, som reglerne er i dag, få del i forældremyndigheden.

- Fortolkningen af reglerne for tiden siger dog, at hvis storesøsteren har fået økonomisk kompensation, så vil man afvise stedbarnsadoptionen. Grænsen går, når kompensationen overstiger de faktuelle udgifter ved det at bære barnet, og hvis kompensationen forbedrer levestandarden for kvinden, der bærer barnet.

- Der er dog ikke nogen bagatelgrænse for, hvad der anses som at forbedre levestandarden, hvilket også skaber gråzoner.

- I Danmark kan man godt have forældremyndighed uden at være juridisk forælder.

Hvad er ulovligt?

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

- I Danmark er det ulovligt at annoncere efter en kvinde, der vil bære en graviditet, og det er også ulovligt at hjælpe andre med at finde en graviditetsvært.

- Det kan for eksempel være, hvis man har en veninde, der kender en kvinde, som gerne vil bære barnet. Hvis veninden sætter kontakten op, så er hun mellemmand, og så har både hun og parret overtrådt mellemmandsforbuddet.

- Det er også ulovligt at skrive på Facebook eller andre steder, at man leder efter en rugemor. Derfor skal man altså selv kende en, der vil være graviditetsvært, hvis det skal foregå lovligt.

- Vi kender kun til én sag herhjemme, hvor et par blev straffet for at bruge mellemmand. Og sagen er uheldig, fordi den blev behandlet som en tilståelsessag, hvorfor der er en række uafklarede juridiske spørgsmål.

- I den pågældende sag blev der idømt en måneds betinget fængsel, men strafferammen går op til fire måneder.

- Derudover er det ulovligt for sundhedspersoner at assistere i forhold til surrogati. Derfor er par nødt til at tage til udlandet, når de ønsker, at graviditeten skal opnås med eget æg.

- Efter graviditeten er opnået, får den gravide samme behandling som alle andre gravide kvinder i sundhedsvæsenet.

Hvornår er loven fra?

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

- Reglerne om surrogatmoderskab stammer fra midten af 1980’erne, og de er grundlæggende de samme som den gang. Den gang talte man ikke om graviditetsværtskab, men om surrogatmoderskab, fordi kvinden var genetisk relateret til barnet. Det var simpelthen det eneste, man kunne rent medicinsk.

- Lovgivningen kalkerede reglerne omkring adoption, hvor mellemmanden er blevet set som noget skidt. Det er så blevet overført til surrogati uden at overveje, om mellemandsrollen egentlig er en helt anden her.

- I USA for eksempel er mellemmandens eller et bureaus rolle grundlæggende at lave screening af kvinder, der vil være graviditetsværter. Her ser man på, om de har den sociale og psykologiske stabilitet, der er forudsætning for, at det vil gå godt.

- Derudover laver bureauet også et match, så man sikrer sig, at de, der går ind i et arrangement, er på linje med hinanden – for eksempel i forhold til kontakt før, under og efter.

- I Danmark er der ingen krav til rugemødre, hvilket kan være en af grundene til, at danske par tager til USA. Her opnår de tryghed ved at bruge professionelle bureauer. Her er der også styr på kontrakten, så der er sikkerhed for, at kvinden, der føder, ikke er moder til barnet.

Hvor stiller loven barnet?

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

- Praksissen, om at den sociale moder eller medfaderen ikke kan blive juridiske forældre, stiller børnene ugunstigt.

- Selv fra myndighedernes egen side er man i tvivl om, om det er i overensstemmelsen med ’barns bedste-princippet’, der er indført i dansk lovgivning.

- Det ville være bedst for barnet, at den person, som de facto er moder eller medfar for barnet også retsligt bliver anerkendt som den ene forælder. Ud fra ’barns bedste-princippet’ er lovgivningen ganske problematisk.

- Da det blev udbredt, at kvinden, som bærer barnet, ikke var den genetiske moder, blev det i børneloven præciseret, at det ikke er afgørende, netop om kvinden er genetisk relateret.

- Det betyder, at kvinden, der føder barnet i Danmark, under alle omstændigheder anses som juridisk moder. Det har der været flere afgørelser, der understøtter.

Hvor mange rugebørn fødes i Danmark om året?

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

- Der bliver formentlig ikke født ret mange rugebørn i Danmark, men der kommer formentlig 50-100 børn til Danmark årligt, der er født i udlandet. Her er den genetiske fader som oftest anerkendt, så de kan bosætte sig i Danmark.

- Tallene er forbundet med usikkerhed, men de understøttes af tal fra Sverige og England, der har et tilsvarende niveau.

- Derfor mener jeg, at det er realistisk, at tallet er på 50-100, hvilket man forventer er i kraftig stigning. Mellem 2017 og 2018 så vi formentlig for første gang, at antallet af børn fra surrogati oversteg antallet af børn, der kom til via fremmedadoption. Og det er det flere grunde til.

- Der er blevet meget større opmærksomhed på, at det er blevet en mulighed for et heteroseksuelt par at få et barn, hvor begge forældre er genetisk relateret.

- Det spiller formentlig også ind, at det er blevet sværere at adoptere et barn, fordi antallet af børn, der kommer til Danmark fra udlandet, er faldet voldsomt.

Facebook
Twitter