Overblik: Milliarder til børn og velfærd i finansloven - her skal pengene komme fra

Nu får vi flere pædagoger og sygeplejersker. Cigaretterne bliver dyrere, det samme gør plastikposer.

Finansloven faldt på plads i aftes. Her kan du få et overblik over aftalerne. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Næste års finanslov faldt på plads i aftes. Det, der kan kaldes et nationalt budget for Danmark.

Regeringen landede finansloven med støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Her kan du læse, hvad de blandt andet er blevet enige om:

Minimumsnormeringer og flere pædagoger

(Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Regeringen og aftalepartierne vil indføre lovbundne minimumsnormeringer, som skal være fuldt indfaset i 2025. Målet er, at normeringerne i daginstitutionerne i 2025 ser således ud:

Maksimalt 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.

Der afsættes 500 millioner kroner i 2020. Det beløb stiger frem mod 2025 og ender på 1,6 milliarder kroner. Det betyder, kommunerne løbende kan øge normeringerne.

Derudover lyder det i aftalen, at der skal uddannes mere og bedre personale til daginstitutionerne. Der er samtidig afsat 127,5 millioner kroner i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne.

Flere senge i psykiatrien

(Foto: Jeppe Carlsen © Scanpix)

Samlet afsættes der 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien.

510 millioner af dem skal blandt andet gå til at oprette flere sengepladser, en styrket akutindsats og en øget kapacitet på Sikringen, der huser psykisk syge og kriminelle personer.

De resterende 90 millioner kroner skal blandt andet gå til flere nye senge i retspsykiatrien.

Regeringen vil også invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10 års-plan for psykiatrien.

Folkeskolen skal løftes

(Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Partierne er enige om, at der skal ansættes flere lærere i 2020. Derfor skal folkeskolen løftes med 275 millioner kroner i 2020. Det beløb stiger til cirka 800 millioner kroner i 2023. Samtidig bliver uddannelsesloftet afskaffet fra 2020, og det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Flere sygeplejersker og bedre ældrepleje

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Ældreplejen får tilført 125 millioner kroner årligt fra 2020. Pengene skal bruges til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen, og samtidig reducere unødvendige dokumentationskrav, så der er mere tid til de ældre.

Der skal også ansættes 1000 flere sygeplejersker fra 2021. Det aftsætte der 300 millioner kroner til i 2020 og 600 millioner kroner årligt til fra 2021.

Grøn omstilling

(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner, som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Med aftalen afsættes der også midler til udtagning af landbrugsjord, som betyder, at man blandt andet ikke dyrker jorden. Det vil bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Kulturen slipper for omdiskuteret bidrag

(Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Fra næste år annulleres omprioriteringsbidraget, som betyder, at kulturen ikke skal spare to procent om året. Det gælder teatre, museer, orkestre, de videregående kunstneriske uddannelser, folkehøjskolerne, tilskud til folkeuniversiteter, Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek, institutter, centre med mere.

Der afsættes 50,5 millioner kroner i 2020. I 2023 ender beløbet på 194,4 millioner kroner.

Bredbåndspuljen forlænges

(Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

I flere år har boligejere og virksomheder i tyndt befolkede områder i Danmark haft mulighed for at søge om støtte til hurtigere internet.

Der afsættes 100 millioner kroner i 2020 til at forlænge bredbåndspuljen.

Hvor skal pengene komme fra?

Pengene til finansloven skal blandt andet hentes ved at hæve prisen på cigaretter, hæve prisen på bæreposer og engangsbestik. Staten skal bruge færre konsulenter, og så skal skruen strammes mod leasingbil-markedet.

Dyrere cigaretter

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Prisen på en pakke cigaretter kommer til at stige ad to omgange. 1. april 2020 vil en pakke koste cirka 55 kroner. Fra 2022 lyder prisen på 60 kroner.

Prisen på cigarer, cerutter, cigarillos og skrå, snus og anden røgfri tobak skal forhøjes svarende til cirka 14 kroner fra april næste år og yderligere cirka 5 kroner fra 1. januar 2022.

Hæver prisen på bæreposer og engangsservice

(Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

Regeringen og aftalepartierne vil tredoble afgifterne på bæreposer og engangsservice.

Det vil give cirka 100 millioner kroner i 2020. Og fra 2024 vil det indbringe 65 millioner kroner om året.

Færre konsulenter

(Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Statens forbrug af konsulenter skal ned, mener aftalepartierne. Og det gælder på alle ministerområder.

De giver ifølge aftalen et finansieringsbidrag på 200 milioner kroner i 2020 og 625 millioner kroner årligt fra 2021.

Flere penge fra spil

(Foto: Steve Marcus © Scanpix)

Regeringen hæver fra 2021 den såkaldte bruttospilleindtægt fra 20 til 28 procent. Det betyder, at udbyderne af sportsvæddemål og onlinecasinoer skal betale otte procentpoint mere til statskassen af deres overskud. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner kroner ekstra årligt.

Derudover indføres en registeringsafgift på fly, der ventes at indbringe fem millioner kroner om året.

Strammer skruen mod leasingbil-markedet

(Foto: Camilla rønde © Scanpix)

100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler.

Ifølge partierne er det "et udbredt fænomen", at biler leases som firmabiler med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel. Ved at kræve en genberegning af registeringsafgiften forventer partierne at få flere penge ind.