OVERBLIK Nu lander næste vaccine - men hvordan går det egentlig med vaccinationerne?

Med Moderna-vaccinen på trapperne kommer her en status.

Det er præcis 16 dage siden, at den første dansker fik skudt en vaccine mod covid-19 i overarmen.

Få dage inden var lastbiler kørt ind over de danske grænser med politieskorte og videre til Statens Serum Institut, hvor presseopbuddet var massivt. Lastbilerne kom nemlig med de første vacciner fra Pfizer-BioNTech.

I dag sker det så igen. Men denne gang kommer varevognene kørende med vacciner fra det amerikanske firma Moderna.

Det bliver en levering, som giver det danske samfund endnu et våben i kampen mod corona. I første omgang bliver der leveret 5.000 vacciner, men med tiden vil det tal stige og give endnu flere danskere muligheden for at få et stik mod covid-19.

Men hvordan går det egentligt med vaccinationen i Danmark?

Det gør vi status på her.

Hvordan er det gået med at vaccinere indtil nu?

I går var 115.932 personer blevet registreret vaccineret. Det betyder, at de har fået i hvert fald første stik - og det er flere, end der efter planen skulle være vaccineret nu.

Man har nemlig fået flere vaccinedoser ud af hver enkelt vaccineglas fra Pfizer-BioNTech end forventet. På landsplan svarer de 115.932 personer til 123,9 procent af de modtagne doser.

115.932 vaccinerede borgere svarer til præcis 1,99 procent af den danske befolkning, og alle plejehjemsbeboere blev erklæret vaccinerede i sidste uge.

Der er til gengæld stor forskel på, hvor mange vi vaccinerer hver dag. Onsdag i sidste uge vaccinerede vi 19.628 personer, mens det kun blev til 815 i søndags.

    Hvad er næste skridt?

    I dag lander Moderna-vaccinen så.

    - Det kommer til at begynde med ikke til at betyde så meget, forklarer Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen. Vi får nemlig ikke så mange doser i starten, før firmaet får banket produktionen op.

    Den skiller sig til gengæld lidt ud fra Pfizer-BioNTech-vaccinen ved kun at skulle opbevares ved omkring 20 minusgrader fremfor de 60-80, som Pfizer-BioNTech kræver.

    - Jeg tror, det kommer til at betyde, at man kan bruge Moderna-vaccinen andre og flere steder, når den kommer op i omdrejninger. Den kan blive tilgængelig steder, hvor Pfizer-BioNTech ikke kan.

    Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Hvordan Moderna-vaccinen konkret skal bruges fra begyndelsen af er endnu ikke helt klart. Da der kun lander 5.000 doser fra start, har man valgt at prioritere alle doserne på et sted i Region Syddanmark, der så får ansvaret for at gøre sig nogle erfaringer med den, før der kommer en ny vaccine-last.

    Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender skal vi nemlig vente to uger på flere Moderna-vacciner, hvor der kommer 6.000 yderligere. Til sammenligning modtager vi over 60.000 Pfizer-BioNTech-vacciner om ugen i øjeblikket.

    Moderna - og de andre vaccineproducenter - er i gang med at øge produktionen, men det er ifølge Thomas Senderovitz kompliceret.

    - Man kan ikke bare sætte en fabrik op og gå i gang. Det skal være meget præcist og kunne producere præcis samme produkt - og det skal jo godkendes. Det er ikke ligesom at lave saltpastiller eller løbesko.

    Kan jeg selv vælge vaccine?

    Når det bliver din tur til at få et stik mod covid-19, kan du ikke selv vælge, hvilken vaccine det skal være. Hver vaccine er heller ikke tiltænkt én bestemt befolkningsgruppe. Du får oplyst, hvilken af vaccinerne du skal vaccineres med, når du møder op på vaccinationsstedet.

    - Vi oplyser løbende om, hvilke vacciner der er tilgængelige, og hvad der er af eventuelle forskelle på vaccinerne. Men dét, der er fælles for dem alle, er, at de er effektive og sikre, siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

    Sundhedsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at grundet begrænsede leverancer, speciel håndtering af vaccinerne og for at sikre, at der ikke er for stort et spild, har de en stram styring af fordeling af vaccinerne.

    Hvad med de lange udsigter?

    Vi kan dog godt forvente, at der komme endnu flere vacciner til landet med politieskorte og lave temperaturer.

    Der er nemlig allerede flere vacciner, der er blevet registreret hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

    Og en af dem bliver allerede stukket i briter. Det er en vaccine fra virksomheden AstraZeneca. Og den kan være lige på trapperne.

    - Hvis alt går efter planen, kan man forhåbentlig se en godkendelse i slutningen af januar, fortæller Thomas Senderovitz, Lægemiddelstyrelsens administrerende direktør.

    Og så er der faktisk endnu flere på vej i de følgende måneder, ifølge Thomas Senderovitz:

    - Johnson & Johnson-vaccinen kan vi sandsynligvis have i slutningen af februar eller marts. Men det er ikke officielt. Så er der en fra Novavax - den forventer vi også i februar eller marts. Og så er der til sidst en fra CureVac. Men den er endnu ikke fastlagt, forklarer han og gætter på, at der kommer endnu flere derefter.

    - Og så vil de vacciner jo yderligere øge mængden af vacciner, vi har til rådighed, og det vil jo så betyde noget for hastigheden af vaccinationsudrulningen.

    Hvad har Danmark sikret sig af vacciner indtil nu?

    Der bliver vaccineret løs med vaccinen fra Pfizer-BioNTech, der blev godkendt af EU-Kommissionen tilbage i december. Og i sidste uge godkendte de så vaccinen fra Moderna, der ankommer 5.000 doser af til Danmark i dag.

    Men hvordan ser det ellers ud?

    EU-Kommissionen har på forhånd - og før godkendelse - indgået forhåndsindkøbsaftaler med i alt seks vaccineproducenter.

    Til sammen betyder de, at Danmark har lagt billet ind på at købe vacciner til omkring 20 millioner borgere - hver borger skal jo have to doser.

    • Astra Zeneca: cirka 3,9 millioner vaccinedoser

    • Sanofi-GSK: cirka 3,9 millioner vaccinedoser

    • Johnson & Johnson: cirka 5,6 millioner vaccinedoser

    • Pfizer-BioNTech: cirka 9,2 millioner vaccinedoser

    • CureVac: cirka 6,8 millioner vaccinedoser

    • Moderna: cirka 6 millioner vaccinedoser

    Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen.

    Mere fra dr.dk

    Facebook
    Twitter