Overblik: Så mange har fået dansk statsborgerskab de sidste ti år

Sidste år var der et markant fald i antallet af nye danske statsborgere.

Nye statsborgere fester og flager til statsborgerskabsdagen. Arkivfoto (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Det skal være sværere at blive dansk statsborger.

Det mener regeringen, der i dag er kommet med et nyt udspil til en ny indfødsretsaftale, der indeholder en række tiltag, der strammer reglerne for statsborgerskab.

Udspil til en ny indfødsretsaftale

Regeringens udspil indeholder en række skærpede betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.

  • Man vil skærpe selvforsørgelseskravet, så en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og modtaget offentlige ydelser inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Desuden skal dagpenge fremover være til hinder for dansk statsborgerskab.
  • Kriminalitetskravet skal strammes ved ansøgning om dansk statsborgerskab, så det fremover medfører permanent udelukkelse fra at opnå dansk statsborgerskab, hvis en ansøger eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.
  • Derudover vil regeringen oprette en særlig lægefaglig instans, der skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en 'second opinion', hvis der i forbindelse med behandlingen af en sag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet

Regeringen vil blandt andet skærpe selvforsørgelseskravet, så en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år. Det gælder også dagpenge.

- I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Som du kan se herunder, er der fra 2016 til 2017 sket et markant fald i antallet af udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab.

Tallene er udelukkende et udtryk for alle dem, der har opnået dansk statsborgerskab i de enkelte år. Det vil sige, at tallene også inkluderer dem, der er blevet danske statsborgere ved for eksempel adoption og ved erklæring.

Vi har tilføjet de tre nationaliteter, hvoraf flest fik statsborgerskab.

Danmarks Statistik kan du selv se mange flere tal på øvrige nationaliteter, der har opfyldt betingelserne for at blive statsborger i Danmark.

2017: 7.272

Top tre nationaliteter: Bosnien-Hercegovina (374), Polen (372), Irak (357).

2016: 15.028

Top tre nationaliteter: Irak (2.917), Afghanistan (1.621), Somalia (995).

2015: 4.498

Top tre nationaliteter: Irak (1.174), Afghanistan (420), Somalia (253).

2014: 4.786

Top tre nationaliteter: Irak (1.577), Afghanistan (907), Somalia (394).

2013: 1.863

Top tre nationaliteter: Irak (371), Tyrkiet (202), Afghanistan (159).

2012: 3.671

Top tre nationaliteter: Irak (712), Afghanistan (482), Tyrkiet (297).

2011: 4.467

Top tre nationaliteter: Irak: (915), Afghanistan (642), Somalia (263).

2010: 3.833

Top tre nationaliteter: Irak: (509), Afghanistan (435), Tyrkiet (259).

2009: 6.869

Top tre nationaliteter: Irak (1.213), Afghanistan (795), Tyrkiet (534).

2008: 6.111

Top tre nationaliteter: Irak (1.178), Tyrkiet (603), Somalia (531).

2007: 4.150

Top tre nationaliteter: Tyrkiet (554), Irak (546), Somalia (352).

Kilde: Danmarks Statistik