Tema Krigen i Syrien

OVERBLIK Sådan får danske F16-fly udpeget mål

Efterretningsbilledet kan ændre sig på få minutter, hvilket gør koalitionens mission svær, lyder det fra kaptajn i Forsvarsakademiet.

Der går en længere proces i gang, når den amerikansk ledede koalition forbereder et angreb mod Islamisk Stat i Syrien og Irak fra hovedkvarteret i Qatar.

Og det er ikke så mærkeligt, at der kan ske fejl, så koalitionen kommer til at angribe den forkerte part.

Ifølge Jakob Asmund, der er kaptajn i Forsvarsakademiet, kan efterretningsbilledet nemlig ændre sig minut for minut.

- Det kan være, at der frem til, at flyene letter, har været fjendtlige styrker fra Islamisk Stat på stedet, men så kan syriske styrker have fortrængt dem, mens flyene har været på vej derhen. Det kan også være, at efterretningsbilledet har været fortolket forkert til at begynde med. Begge scenarier gør, at man kan tage fejl, når man er derude, siger han.

Om det er et af de scenarier, der har spillet ind ved angrebet i lørdags i Syrien, hvor det formodes, at koalitionen ved en fejl har ramt syrisk militær og dræbt mindst 62 soldater, er i gang med at blive undersøgt.

Forsvaret har meddelt, at to danske F16-fly deltog i angrebet, men har ikke yderligere kommentarer, før undersøgelsen er færdig.

Men hvordan foregår processen fra, at målene bliver udpeget, til koalitionen begynder at angribe, og Danmark beslutter, at de syv danske F16-fly skal i spil?

Nedenfor og i grafikken øverst i artiklen kan du få et overblik:

  • Til at begynde med bliver der indhentet oplysninger om det mulige mål. Dette gør man blandt andet med satellitter, ubemandede fly og specialstyrker på landjorden, der kan undersøge, om det er et mål, man skal bombe. Denne del står amerikanerne primært for, da de har det meste af udstyret.
  • Oplysninger sendes til et såkaldt Mission & Target Approval Authority-hold (MTAA), som sidder i koalitionens operative hovedkvarter i Doha i Qatar. Her sidder specialister, efterretningspersonel og militærjurister og vurderer efterretningerne.
  • Danmark har også en gruppe af specialister siddende, der er et såkaldt Red Card Holder-team af erfarne piloter og officerer fra flyvevåbnet. Det danske hold ledes af erfaren F16-pilot fra Flyvevåbnets chefgruppe med bred ekspertviden om luftoperationer. De har mulighed for at sige, at det ikke er et legitimt eller etisk mål, Danmark ønsker at deltage i og trække "det røde kort".
  • Hvis danskerne i Qatar vurderer, at efterretningerne er i orden, påtager de sig ansvaret for hele eller dele af missionen, og koordinater og rapporter sendes til bidraget på Incirlik-basen i Tyrkiet, hvorfra F16-flyene letter.
  • Efterfølgende vurderer de danske teknikere, hvor mange og hvor store bomber målet kræver og monterer dem på flyene. Herefter flyver piloterne af sted og kaster bomberne samtidig med, at de videofilmer angrebet.
  • Piloten har i sidste ende mulighed for at beslutte, at bomben ikke skal falde, hvis personen ud fra sit kameraudstyr vurderer, at den vil ramme de forkerte.

Kilde: Jakob Asmund, kaptajn i Forsvarsakademiet, Forsvaret og Ritzau.