Reglerne for den danske kontanthjælp er nærmest i konstant udvikling - og i Danmark er vi flittigere til at lave ændringer, end de er i vores nabolande.

Hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie, er man berettiget til kontanthjælp, og hvis man er under 30 år og uden uddannelse, er man berettiget til uddannelseshjælp.

Dog udbetales der ikke kontanthjælp, hvis man har en formue, eller hvis ens ægtefælle kan forsørge en.

Sådan lyder det på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der er tilknyttet Rockwool Fondens Forskningsenhed, har undersøgt, hvordan kontanthjælpen har udviklet sig fra 1987 til 2012.

Der kunne de blandt andet se, at det beløb, der udbetales til kontanthjælpsmodtagere, har mistet værdi i forhold til det, man i gennemsnit tjener på arbejdsmarkedet de sidste 25 år.

Men selvom kontanthjælpen er faldet, har danske kontanthjælpsmodtagere stadig flere penge mellem hænderne, sammenlignet med vores nabolande.

Svært at komme fra kontanthjælp til arbejde

Undersøgelsen viser også, at der er kommet færre kontanthjælpsmodtagere til, men at flere hænger fast i kontanthjælpen, selvom kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig løsning, til vedkommende kan forsørge sig selv.

Hvor det før var hver tredje, er det nu hver anden, der er langtidsmodtagere af kontanthjælpen og har svært ved at bevæge sig fra kontanthjælpen til et arbejde.

Ifølge undersøgelsen var særligt én gruppe repræsenteret i langtidsmodtagerne af kontanthjælp:

- Der var blevet en større koncentration af folk, der havde en kort uddannelse bag sig, fortæller seniorforskeren.

Hvorfor kan undersøgelsen ikke fortælle.

Dog kan selve samfundsudviklingen udgøre en del af forklaringen, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen:

- En formodning kan være, at samfundsudviklingen går i retning af færre ufaglærte jobs, og flere vidensbaserede jobs, og det gør det svært for kortuddannede at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Reglerne ændres konstant

En af de ting, der slog seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, da de lavede undersøgelsen, var, at reglerne for kontanthjælp og de andre ydelser konstant ændrer sig.

- Man har et regelsæt i 1994 og 2012, der stort set ligner hinanden, men derimellem bliver der lavet en masse regelændringer og stramninger på forskellige måder, som så ophæves i 2012, for nu igen at lave nye regelændringer, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen.

De afsluttede undersøgelsen med igen at sammenligne det danske kontanthjælpssystem, og hvad der så var sket af nyt på området for vores nabolande.

Men ingen af nabolandene havde lavet de store ændringer:

- I Danmark var der som sædvanlig sket en række ændringer, mens der i nogle af de andre lande slet ikke var sket noget. Det er nok lidt særegent dansk, at vi laver om på reglerne hele tiden.

Timeregler rammer hårdest

Flere gange i årenes løb er der blevet indført regler for, hvor meget man skal skal arbejde for at få udbetalt sin kontanthjælp.

Seneste eksempel er 225-timersreglen, som trådte i kraft 1. oktober 2016, men det er langt fra den første time-regel. Allerede i 2006 indførte man 300-timers-reglen, som har dannet grobund for andre timeregler - blandt andet den, der blev indført sidste år.

Timereglerne laves typisk sådan, at et ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp og er vurderet arbejdsdygtige, hver især skal kunne bevise, at de har arbejdet et vist antal timer inden for en given periode for fortsat at få udbetalt sin kontanthjælp.

Hvis ikke parret kan det, mister den ene ægtefælle sin kontanthjælp, og det rammer ifølge seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen hårdt:

- I det øjeblik, man tager kontanthjælpen fra den ene, er det en meget betydelig reduktion, og det er voldsomt for folks økonomi.

Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Frederik Thuesen peger på, at en tidligere SFI-undersøgelser har tydet på, at 300-timers-reglen fra 2006 rent faktisk fik en mindre del af kontanthjælpsmodtagerne i arbejde, men også havde andre konsekvenser:

- Reglen fik også flere til at forsvinde helt ud af beskæftigelsessystemet, hvor man faktisk ikke helt ved, hvad de så lever af, siger Frederik Thuesen.

Lave ydelser kan få folk i arbejde

En af de ting, der kan få folk i arbejde, er lavere ydelser, fortæller seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen.

Starthjælpen var op til 40 procent lavere end den fulde kontanthjælp og var en ydelse, der vedrørte personer, der kom til Danmark efter 2002.

Her har Marie Louise Schultz-Nielsen og hendes kolleger sammenlignet flygtninge, der fik starthjælp, og dem, der ikke gjorde.

- Vi kunne se, at 42 procent af dem, der ellers ville modtage starthjælp, kom i arbejde, hvor det kun var 30 procent af dem, der kunne modtage den høje ydelse, som endte i arbejde, fortæller forskeren og uddyber:

- Men der har man så det klassiske velfærdsdilemma, for så er der selvfølgelig 42 procent, der er i arbejde, men omvendt også 58 procent, der skal leve for et lavere beløb om måneden.

I september 2015 indførte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) integrationsydelsen, der minder om starthjælpen. Integrationsydelsen er en markant lavere ydelse end kontanthjælpen og gives til både indvandrere og øvrige personer i Danmark, der har opholdt sig i mindre end syv ud af de seneste otte år.

Hvis man eksempelvis er enlig uden børn får 6.106 kroner om måneden før skat på integrationsydelsen, hvor man på fuld kontanthjælp - hvis man er over 30 år - månedligt får 11.143 kroner før skat.

Sanktioner virker bedst på de, der kan arbejde

Ifølge seniorforsker hos SFI Frederik Thuesen, som har forsket i beskæftigelse og arbejdsudbud, peger international forskning på, at økonomiske sanktioner kan give folk øgede incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Men det virker langt fra på alle, fortæller Frederik Thuesen:

- Det virker bedst i forhold til de personer, der kan flytte sig. De personer, der har for komplekse, store problemer såsom psykiske eller helbredsmæssige problemer reagerer i meget begrænset omfang på sanktioner.

Sanktioner kan for eksempel være 225-timers-reglen, eller hvis de ikke møder op til samtaler i jobcenteret, så bliver kontanthjælpsmodtagerne trukket i ydelsen, til de igen møder op.

Kontanthjælpens udvikling

1976: Bistandsloven vedtages