OVERBLIK Sådan har terrorfrygten forandret vores liv og lovgivning

Fra besværligere flyveture til udbredt overvågning. Frygten for terror har forandret vores samfund på en lang række punkter.

Tusindvis af franske politi- og militærfolk blev sat ind i jagten terroristerne, der stod bag angrebene i Paris. Det samme skete i Danmark. Nu diskuterer politikerne hvilke ændringer af lovgivningen, der skal til, for at dæmme op for terror i fremtiden. (Foto: Francois Nasciembi)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte torsdag, at hun og justitsministeren er på vej med nye tiltag mod terror 'om ganske kort tid' - i dag 12.30 fremlægger hun en pakke. Blå blok har også ny lovgivning på tegnebrættet, som de skriver om i en kronik i Jyllands-Posten onsdag.

Og samtidig lover de europæiske ledere ny og strammere lovgivning, for at forhindre terror ovenpå angrebet på Charlie Hebdo i Paris. Blandt andet ny lovgivning, der skal gøre det lettere for EU-landene at udveksle oplysninger om rejsende.

Dermed fortsætter et mønster, vi har set de seneste 13 år: terrorangreb i USA og Europa følges op af ny lovgivning. Lovgivning, der forhåbentlig øger sikkerheden - men samtidig også kan begrænse den personlige frihed.

- Det er jo fuldt forståeligt, at politikerne reagerer på den øgede risiko, der er for terror, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker på instituttet.

- Men der er behov for et samlet overblik over alle de lovændringer, der er blevet lavet, og en vurdering af, hvordan de er blevet brugt, og om de virker. Det ved vi nemlig ikke rigtig i dag.

Nedenfor har vi samlet de vigtigste af de love og regler, der er indført i kølvandet på terrorangreb i Europa og USA.

Det store ryk: Tiden efter 11. september

Hijacked United Airlines Flight 175 (L) flies toward the World Trade Center twin towers shortly before slamming into the south tower (L) as the north tower burns following an earlier attack by a hijacked airliner in New York City September 11, 2001. Osama bin Laden is dead and his body has been recovered by U.S. authorities, U.S. officials said on Sunday. U.S. President Barack Obama's predecessor, George W. Bush, had repeatedly vowed to bring to justice the mastermind of the Sept. 11, 2001, attacks on New York and Washington, but never did before leaving office in early 2009. REUTERS/Stringer (© Scanpix)

Terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001 markerede begyndelsen på en ny tid i Europa og USA: Tiden, hvor vi er bange for terrorisme.

Den frygt manifesterede sig lynhurtigt i lovgivning. Allerede 28. september bad FN's sikkerhedsråd alle verdens lande om at stramme deres love angående terrorisme, og om at arbejde sammen i jagten på terrorister. Den danske regering var ikke sene til at efterkomme opfordringen. Det blev Terrorpakke I, der blandt andet betød, at:

  • Terrorisme fik sin egen paragraf, §114, og strafferammen gik helt op til livstid. Det blev også ulovligt at støtte terrorvirksomhed økonomisk og at opildne til terror.

  • Man kunne straffes efter terrorparagraffen for at have til hensigt at begå terror.

  • Udlændinge kunne miste opholdstilladelsen, hvis de vurderes at være til fare for Danmark.

  • Flere penge og mere mandskab til Politiet Efterretningstjeneste, PET.

  • Teleselskaber og internetudbydere blev pålagt at gemme oplysninger om deres kunder til brug for politiet.

Omfattende overvågning

Eksempel på de data, som teleselskaberne var forpligtiget til at opbevare om deres om kunders vaner. (Foto: Niels Langager Ellegaard © Wikimedia Commons)

Særligt det sidste punkt betød, at langt flere oplysninger om vores færden bliver tilgængelige for politiet og efterretningstjenesten: Teleselskaberne skulle gemme oplysninger om hvor og hvornår, vi foretog et telefonopkald eller sender en sms.

Det samme gjaldt for alle de gange, vi besøgte en internetside eller sendte en e-mail. Det skulle internetudbyderen registrere.

Oplysningerne skulle selskaberne opbevare i et år, og reglerne blev gældende for hele EU med logningsbekendtgørelsen fra 2006.

I 2014 fandt EU-domstolen dog, at logningen var i strid med EU's grundlæggende rettigheder. I dag bliver oplysningerne stadig gemt, men dommen betyder efter alt at dømme, at det vil blive lavet om.

Mere besvær på flyveturen

Airbus fra TAP Air Portugal under landing i Københavns Lufthavn, Kastrup. (Foto: Jakob Andresen © DR)

Umiddelbart efter 11. september blev sikkerheden voldsomt optrappet over i lufthavne verden over. I Danmark betød terrorfrygten i første omgang, at der blev indført obligatorisk sikkerhedstjek også på indenrigsflyvninger, hvor der tidligere var stikprøver.

I årene efter blev der indført en lang række stramninger af reglerne.

  • Skoene af: I december 2001 forsøgte Richard Reid, en britiskfødt al-Qaeda-terrorist, at sprænge en bombe, der var gemt i hans sko, i et fly på vej fra Paris til Miami. Herefter blev det obligatorisk at tage skoene af i sikkerhedskontrollen i mange lufthavne, og lightere og tændstikker blev midlertidigt bandlyst.

  • Ingen væsker: Efter at 25 personer blev anholdt for planer om at sprænge flere fly i luften ved hjælp flydende sprængstof, blev det forbudt at medbringe væsker og cremer over 100 ml igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

  • Op med computeren: Samtidig med reglerne om væsker, blev passagererne også bedt om at hive deres bærbare computere helt op af håndbagagen.

Flyselskaberne mangedoblede deres udgifter til sikkerhedstjek - 40 milliarder brugte de i 2011, ifølge den internationale luftfartsorganisation, IATA.

Nye terrorangreb i Europa

Terrorangrebet i London i 2005 var blandt andet rettet mod en dobbeltdækkerbus. (© Scanpix)

Den 11. marts 2004 blev Madrid ramt af et terrorangreb. Omkring tre bomber blev bragt til sprængning i tre morgenfyldte lokaltog. 191 døde og over 2.000 blev såret.

I juli året efter stod London for skud: fire bombeeksplosioner i undergrunden og i en dobbeltdækkerbus dræbte 52 og sårede mere end 700.

Det satte gang i en ny bølge af lovstramninger i Europa. I Danmark fik vi i Terrorpakke II i 2006.

  • Det blev ulovligt at hverve, oplære og lade sig hverve til at begå terrorhandlinger.

  • PET fik lov til at indhente oplysninger om borgerne fra andre offentlige myndigheder uden at give en begrundelse for hvorfor.

  • PET fik lettere adgang til at udveksle oplysninger om borgerne med Forsvarets Efterretningstjeneste, FET.

De kommende måneder vil vise, hvor mange nye love og regler, der bliver indført som konsekvens af frygten for Syrien-krigere og efter angrebet på Charlie Hebdo.

Facebook
Twitter