Overlæge om lattergas: Nogle har indtaget hundrede patroner om dagen

Socialdemokratiet vil med pant-forslag bremse brugen af lattergas. Men hvor farlig er gassen?

(Arkiv) I flere byer ligger der efter weekenden tomme patroner til lattergas smidt på gaden. Her på en parkeringsplads i Rødovre i december. Men brug af lattergas kan være farligt, forklarer overlæge. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Nerveskader, iltmangel og i værste fald døden.

Risikoen ved at indånde lattergas er alvorlige nok. Alligevel bruger et stigende antal danskere gassen som et rusmiddel, når festen skal op i et ekstra gear.

Det bekymrer overlæge Søren Bøgevig fra Bispebjerg Hospital, der er tilknyttet Giftlinjen, hvor man i stigende grad får henvendelser om lattergas. Enten fra folk, der selv har taget det, fra pårørende eller fra andre behandlere i sundhedsvæsenet.

- En del af henvendelserne kommer fra læger eller falckreddere, som er i gang med at behandle personer, der har taget lattergas, fortæller Søren Bøgevig, der er speciallæge i anæstesiologi.

Blandet op med ilt

For selv om gassen også bruges i sygehusregi som almindeligt bedøvelsesmiddel, så er det langt farligere, når folk selv indånder gassen fra patroner, der sælges i butikker eller på nettet som drivmiddel til sifoner med eksempelvis flødeskum.

På sygehuset er gassen nemlig i modsætning til patronerne i butikkerne blandet med 30-50 procent ilt.

- Har man ikke blandet det med ilt, kan det være farligt, fordi man risikerer ikke at få ilt nok, forklarer Søren Bøgevig.

Lattergas virker nemlig ved at fortrænge ilten i blodet. Blandet med ilt giver det en lettere bedøvelse med svimmelhed og sløvhed, men i højere koncentrationer medfører lattergas bevidstløshed og i værste tilfælde dødsfald.

- Langt de fleste tager nogle få patroner på eksempelvis Roskilde Festival, og så tager de ikke mere, når de kommer hjem, forklarer Søren Bøgevig.

- En enkelt ballon med lattergas giver en klassisk rusmiddelpåvirkning som de andre rusmidler, vi kender, som for eksempel et glas rødvin. Virkningen er dog meget kortvarig. Men tager man flere patroner i træk og glemmer at tage ilt, kan du blive bevidstløs med risiko for at påvirke hjernen og hjertet.

Kronisk misbrug

Men det er ikke kun en overdosis af lattergas, der kan være farlig. Også et jævnt forbrug har konsekvenser. På Giftlinjen konstaterer man derfor med bekymring, at der dukker eksempler op på folk, der har et stort 'dagligdags-forbrug'.

- Vi har set de første tilfælde dette efterår, hvor nogle har udviklet et kronisk misbrug og indtaget flere hundrede patroner om dagen, og det har ret alvorlige konsekvenser, siger Søren Bøgevig.

Tydelige nerveskader

Lattergassen ødelægger nemlig kroppens optagelse af B12-vitamin, som er med til at vedligeholde vores nervesystem. Et misbrug kan skade følesansen i hænder og fødder, ødelægge balance og motorik og svække muskulaturen.

- På få uger har man udviklet tydelige nerveskader, som endda kan ses på scanningsbilleder, fortæller Søren Bøgevig.

I Danmark er det lovligt at sælge lattergaspatroner, som er beregnet til sifoner. Det er til gengæld ikke lovligt at sælge de små gaspatroner med henblik på beruselse.

Socialdemokratiet og SF ønsker at forbyde salg til personer under 18 år, men regeringen og Dansk Folkeparti vil hellere begrænse antallet af patroner, man kan købe på samme tid.

Som en alternativ løsning har Socialdemokratiet i dag foreslået af indføre pant på patronerne for på den måde at begrænse forbruget. Et forslag, som Venstre ikke vil støtte, da det ifølge miljøordfører Erling Bonnesen (V) vil "legalisere" brugen af lattergaspatroner til beruselse.