Overlæge: Tilbyd sprøjte til fostre ved sen abort

Overraskende mange aborterede fostre udviser livstegn. Overlæge foreslår, at alle gravide tilbydes kaliumsprøjte. S vil undersøge, om der findes andre metoder.

Overlæge Kresten Rubeck Petersen foreslår, at alle gravide tilbydes kaliumsprøjte. S vil undersøge, om der findes andre metoder. (Foto: MERETE FRIIS © Scanpix)

Alle gravide, der skal have udført en sen abort, bør orienteres om muligheden for at få en kaliumsprøjte. Den vil sikre, at fostret dør, inden det bliver født, siger overlæge Kresten Rubeck Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

- En sen abort er meget belastende for kvinden, og derfor bør vi diskutere, om læger og jordemødre inden skal tale med kvinderne om, at der kan gives en kaliumsprøjte, der sætter fostrets hjerte i stå, siger han til Ritzau.

For første gang nogensinde er der sat tal på, hvor mange fostre der viser livstegn efter en sen provokeret abort. Og det er væsentlig flere end antaget, skriver Kristeligt Dagblad.

Mere tegn på liv

Tidligere har fagfolk anslået, at hvert 10. foster gispede eller udviste andre livstegn efter en sen abort - mellem 12. og 22. graviditetsuge.

Men opgørelsen fra Skejby viser, at ud af 70 sene aborter foretaget mellem august 2011 og november 2012 viste 11 tegn på liv - det vil sige 16 procent.

Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen siger til Ritzau, at det skal undersøges, om aborterne kan foretages på en mere human måde.

- Men om det skal være en kaliumsprøjte, ved jeg ikke. Så vidt jeg ved, findes der også andre metoder, siger Sophie Hæstorp Andersen.

- Alternativer bør kortlægges

Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, Lillian Bondo, siger, at hyppigere anvendelse af kaliumsprøjter kan være en mulighed, men at det er nødvendigt at få kortlagt, hvilke alternativer der findes.

- Vi skal have undersøgt, hvad der er mindst belastende for fostret. Det må eksperter i fosterudvikling og smertefysiologi være med til at udrede, og derefter må læger og jordemødre sammen med Sundhedsstyrelsen udarbejde retningslinjer, siger Lillian Bondo.

/ritzau/

Facebook
Twitter