Overlæger efterlyser bedre test af udenlandske læger

Det kan være svært at gennemskue udenlandske lægers uddannelse og faglige kunnen, mener en række overlæger.

41-årige Kriszta Fehér er læge. Hun er født og uddannet i Ungarn, men i april 2018 byttede hun Budapest ud med Holstebro.

Her arbejder hun nu på Hospitalsenheden Vest, hvor hun blandt andet skal scanne patienter og tolke røntgenbilleder.

- Jeg er lidt bange for, at jeg laver fejl, sagde Kriszta Fehér ved ankomsten til Holstebro Sygehus.

Fordi der er mangel på læger med speciale i røntgen i hele Nordeuropa, har sygehuset i Holstebro rekrutteret Kriszta Fehér fra Ungarn.

- Jeg kender ikke det danske sundhedsvæsen. Der er mange ting, jeg skal lære. Jeg frygter, at det bliver svært at have med danske patienter at gøre, sagde den ungarske læge, da hun landede i lufthavnen i Billund for knap et år siden.

Hør Kriszta Fehérs bekymringer for sit nye arbejdsliv:

Kriszta Fehérs chef, der er ledende overlæge på Røntgenafdelingen i Holstebro og Herning, kendte dybest set ikke Krista Fehérs kvalifikationer, da han ansatte hende.

- Deres uddannelse har vi svært ved at vurdere, og deres faglige evner har vi lige så svært ved at vurdere, siger Jens Jørgen Jensen, der er chef for 19 udenlandske speciallæger på en afdeling med i alt 29 speciallæger.

Han efterlyser, at udenlandske læger i højere grad får testet deres kompetencer på de afdelinger, der ansætter dem – ikke kun de sproglige kompetencer, men også de faglige.

EU-læger behøver ingen prøver

Da Kriszta Fehér er født og uddannet i et EU-land, får hun næsten automatisk autorisation herhjemme. Hverken hendes sproglige eller faglige kompetencer skal testes af de danske myndigheder, før hun kan trække i kitlen. EU-læger kan stort set gå direkte fra et universitet i deres hjemland og ind på en afdeling på et dansk sygehus.

Anderledes er det med læger, der er født eller uddannet uden for EU. De skal blandt andet igennem to medicinske fagprøver og en prøveansættelse, før de får dansk autorisation.

Men en lægeuddannelse fra lande som Rumænien, Bulgarien eller Polen er ikke en garanti for, at lægerne har de nødvendige kompetencer, mener flere overlæger.

- Det sker meget ofte, at deres kompetencer ikke slår til i det danske sygehusvæsen, siger Else Marie Damsgaard, der har mere end 20 års erfaring i at lede danske og udenlandske læger som ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

- Vi har ikke været gode nok til at sætte spørgsmålstegn ved en kollegas kunnen. Måske har vi været for konfliktsky. Jeg tror, at vi skal lægge en helt anden kontrol ned over læger med udenlandsk uddannelse ude på afdelingerne. Man har i mange år lavet kompetenceafklaring på sygeplejersker. Det undrer mig meget, at man synes, at kompetenceafklaringen på lægesiden skal være ringere, siger Else Marie Damsgaard.

Else Marie Damsgaard efterlyser derfor et bedre kontrolsystem.

­­- Der mangler en overordnet samlende plan. Det må være en opgave for Sundhedsstyrelsen. Det er vel det, vi har myndighederne til, siger Else Marie Damsgaard.

Kvaliteten svinger

Også Finn Kallehave, der er uddannelsesansvarlig overlæge på Aalborg Universitetshospital, mener, at det faglige niveau blandt udenlandske læger i visse tilfælde er for lavt.

- Man må erkende, at der er en forskel på uddannelsesindholdet i de forskellige europæiske lande. Nogle lande ligner os mere end andre, men der er nogle af disse uddannelser, hvor der er regulære mangler i forhold til et dansk niveau, siger han.

Han peger blandt andet på Rumænien, som DR Dokumentar besøger i andet afsnit af serien 'De Udenlandske Læger'. I Rumænien må en nyuddannet læge ikke arbejde selvstændigt med patienter, fordi lægen under sin uddannelse ikke har fået tilstrækkelig klinisk erfaring. Men hvis den nyuddannede læge i stedet søger til Danmark, får lægen autorisation til at arbejde selvstændigt med danske patienter.

- Det er jo uacceptabelt, siger Finn Kallehave.

- Vi tolker dem som færdiguddannede, selvom de ikke har en klinisk basisuddannelse som vores. Vi har ikke kigget ordentligt efter, og derfor er det ikke gået op for os, at de mangler den kliniske del. Uden klinisk erfaring er de nyuddannede rumænske læger ikke er på niveau med danske læger, siger Finn Kallehave.

50 procent udenlanske læger er for mange

Både Finn Kallehave og de andre overlæger understreger dog, at der er mange, meget dygtige udenlandske læger, som er kommet langt i det danske sundhedssystem. Men de advarer mod en udvikling, hvor visse afdelinger nu har flere udenlandske læger end danske, som det er kommet frem i DR's dokumentarserie.

- Der må ikke være over 25 procent udenlandske læger. 50 procent er alt for mange, siger Else Marie Damsgaard.

- Hvordan skal de lære at tackle danske patienter? Der er ingen, de kan spørge. Der er ingen, de kan lære af.

Hør Else Marie Damsgaard uddybe sin bekymring:

Myndigheder: Vi skal anerkende

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det er sygehusenes ansvar at sikre, at de udenlandske læger er dygtige nok.

- Vi anbefaler, at arbejdsgiverne orienterer sig i, hvilke kompetencer de har. At vi giver en autorisation, giver den udenlandske lægen ret til at søge job og blive ansat som læge, men lægen har jo ikke krav på at blive ansat som læge, siger kontorchef Birgitte Drewes.

Samtidig erkender kontorchefen, at der er meget lidt myndighederne kan stille op, hvis en EU-læge ikke har de nødvendige kompetencer, fordi EU-regler siger, at lægen skal have autorisation, medmindre han eller hun har fået indskrænket eller frataget autorisationen i sit hjemland.

- Når vi udsteder vores autorisationer, bliver vi nødt til at forholde os til regelsættet. Når en læge kommer med en EU-uddannelse og uden problemer i bagagen, så skal vi anerkende vedkommende, forklarer kontorchef Birgitte Drewes.

Ingen undersøgelser

Der findes ingen undersøgelse af det faglige niveau blandt udenlandske læger, der arbejder i det danske sundhedsvæsen.

Men sager fra to sygehuse i henholdsvis Slagelse og Nykøbing Falster viser, at der kan være sproglige, kulturelle og faglige problemer på afdelinger, hvor størstedelen af lægerne er uddannet i udlandet.

I juni 2017 lukkede Styrelsen for Patientsikkerhed ned for modtagelsen og behandlingen af akutte neurologiske patienter på sygehuset i Slagelse. Årsagen var, at overlægerne på Neurologisk Afdeling ikke var gode nok til den akutte del af deres fag. Størstedelen af overlægerne havde læst medicin i Østeuropa.

I juni 2016 lukkede ledelsen på Nykøbing Falster Sygehus selv ned for operationer af akutte kirurgiske patienter. Det skyldtes, at der var problemer med kvaliteten af visse operationer. Knap en måned senere skrev Styrelsen for Patientsikkerhed følgende om Kirurgisk Afdeling i Nykøbing Falster i et internt notat:

”Afdelingens faglige standard er imidlertid udfordret af (…) læger med en udenlandsk uddannelsesmæssig baggrund”.

Mange udfordringer

Læge Kriszta Fehér har nu knap et års erfaring fra sygehuset i Holstebro. Her har hun lært flere nye ting. For eksempel har hun lært at lægge dræn på patienter, hvilket hun ikke havde erfaring i fra Ungarn.

Kriszta Fehér har også lært at bruge afdelingens forskellige scannere.

- Her i Danmark er maskinerne nye. I Ungarn var de gamle. Det bliver en udfordring, sagde hun kort tid efter jobstarten.

Kriszta Fehér håber, at hun kan blive i Danmark resten af sit arbejdsliv.

- Jeg vil gerne arbejde i et land, hvor jeg føler mig støttet. I et land, hvor fattige patienter også får behandling. I et land uden korruption, siger hun.

Der er også stor tilfredshed med Krisztas indsats hos hendes chef:

Facebook
Twitter