Overlæger: Økonomisk belønning får læger til at lave unødvendige operationer

Hospitalsafdelinger skal optjene såkaldte DRG-point for at få penge i kassen.

DRG-systemet er med til at prissætte forskellige ydelser på sygehusene. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

Fjernelse af livmoderen eller en rygoperation for diskusprolaps kan være indbringende operationer for landets hospitaler.

Det er dog ikke ensbetydende med, at disse operationer er nødvendige for patienten, lyder det fra flere overlæger. Forklaringen bag de unødvendige operationer skyldes en økonomiske gevinst, der betyder, at sygehusene får penge i kassen for specifikke operationer. Det skriver Weekendavisen.

Ordningen kaldes DRG (Diagnose Relaterede Grupper) og er et system af takster, som prissætter forskellige ydelser på sygehusene. For at sikre penge i kassen hos hospitalsafdelingerne skal de optjene et bestemt antal DRG-point. Og hvert år skal sygehusene producere to procent mere end det foregående år for at undgå besparelser.

Claus Munk Jensen, som er overlæge på Nykøbing Falster Sygehus, er blandt dem, der er kritiske over for DRG-systemet:

- Det giver det problem, at der bliver for meget fokus på produktivitet og at tjene DRG-point i forhold til, om den behandling vi laver, øger kvaliteten for patienten, siger han til DR Nyheder.

At DRG-systemet giver en økonomisk gevinst til hospitalsafdelingerne, har en slagside, lyder det fra Claus Munk Jensen:

- Der er fokus på, at man får mest muligt ud af patienten DRG-mæssigt. Det er klart, at der kan godt komme nogle ekstra kontroller.

Claus Rasmussen, som er overlæge på Regionshospitalet Nordjylland, er ligeledes kritisk over for DRG-systemet.

- Det betyder, at mange patienter formentlig bliver opereret helt unødvendigt. Og med dem, der bliver opereret, er det ikke altid sikkert, at det er de rigtige, der bliver opereret på det rigtige tidspunkt. Det synes jeg, er et stort problem, siger han til DR Nyheder.

Han peger blandt andet på, at der er stor geografisk variation i, hvordan en behandling bliver udført. At der i nogle kommuner kan være fem procent af kvinderne, som har fået fjernet livmoderen, mens det i andre kan være 50 procent.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at både 5, 10 og 50 procent skal have fjernet livmoderen. Det kan ikke være lige rigtigt. Alle steder er der et økonomisk incitament til at fjerne endnu flere. Og det samme gælder med ryg-, hofte-, knæ- og skulderoperationer, siger han.

Danske Regioner: Tid til at skifte fokus

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, erkender, at DRG-systemet medfører udfordringer i sundhedssektoren:

- Det er tid til at skifte fokus i sundhedsvæsenet fra kvantitet til kvalitet. Lægerne gør opmærksom på, at pengene og den økonomiske styring fylder for meget, og det koster på kvaliteten. Og det er der ingen, der kan være tjent med – hverken patienterne eller vores personale, siger han.

DRG-systemet blev indført i 1996 for at gøre op med det hidtidige styringssystem med uigennemskuelige priser på hospitalernes ydelser. Og siden 2003 har systemet spillet en afgørende rolle i forhold til at effektivisere. Men det er tid til at se nærmere på systemet, mener Bent Hansen:

- Vi er nødt til at finde en anden måde, så vi på den måde dokumenterer, at vi bruger pengene rigtigt, men vi også får den bedste kvalitet for patienterne.

Facebook
Twitter