Overlæger skændes om virkningen af hpv-vaccine

Flere overlæger reagerer over kollegas kritik af hpv-vaccinen.

Flere overlæger diskuterer nu, hvorvidt det er videnskabeligt bevist for, at hpv-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft. (© DR)

Det er ikke kritik fra en mand med fødderne på jorden.

Det siger overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak, efter at Kim Varming, ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, kritiserer Sundhedsstyrelsen for at hævde, at hpv-vaccinen redder liv.

Ifølge Kim Varming er der ikke videnskabelige beviser for, at hpv-vaccine beskytter mod livmoderhalskræft. Det vil nemlig kæve medicinske forsøg, som vil strække sig over mere end 20 år.

Men det er langt ude, mener Kåre Mølbak. For man får ikke nogen til at lave en undersøgelse, hvor man lader kvinder ubehandlet udvikle kræft, siger han.

Elsebeth Lynge, professor i immunologi på Københavns Universitet Elsebeth Lynge, forstår heller ikke Kim Varmings kritik, fordi man beviseligt giver de 12-årige piger en bedre beskyttelse, hvis man vaccinerer dem.

Ifølge Kim Warming er det forkert, når Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside siger, at de allerede med vaccinationerne har reddet 1.400 mennesker fra at få livmoderhalskræft.

Han mener ikke, at der er bevis for, at vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft, og slet ikke hvor effektiv den er, hvis den beskytter.

/ritzau/

Facebook
Twitter