Overspisere skal se langt efter hjælp: Kun fire procent får behandling

Over 20.000 patienter kan ikke blive behandlet for den mest udbredte spiseforstyrrelse i landet.

40.000 danskere anslås at lide af tvangsoverspisning. Det er dermed den spiseforstyrrelse, flest lider af. Det er samtidig den spiseforstyrrelse, der i gennemsnit rammer senest i livet (Arkivfoto). (Foto: Yuya Shino © Scanpix)

På vej hjem fra en udmattende dag får indkøbskurven selskab af pizza, burger, flere liter cola, en plade Marabou og en pose chips.

Det er ikke usædvanligt, at en person, der lider af tvangsoverspisning, kan spise den mængde mad minimum én gang om ugen, når han eller hun er alene om aftenen.

Mens overspisningen står på, skaber det et frirum, der virker som ventil for alle negative tanker og følelser. Men bagefter vil man ofte blive overvældet af en følelse af skam og selvhad.

Det er virkeligheden for over 40.000 mennesker, som Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) anslår, lider af tvangsoverspisning (BED) i Danmark.

Men kun 1.000 personer får behandling for spiseforstyrrelsen årligt, oplyser LMS. Og det er slet, slet ikke nok, mener de.

Interessen for behandlingen er nemlig så stor, at behandlingsstederne ikke kan følge med overhovedet.

- Vi oplever en overvældende interesse fra langt flere, end vi har mulighed for at hjælpe med behandling lige nu, siger Sabine Elm Klinker, der er generalsekretær i LMS.

Mange får nej til hjælp

LMS og de andre behandlingssteder må sige nej til over 20.000 personer, fordi der ikke er midler nok til at behandle alle med tvangsoverspisning. Det er således kun tre-fire procent af dem, der har BED, der får behandling.

- Ikke at kunne tilbyde dem den hjælp, de har brug for, det er næsten ikke til at holde ud. Specielt ikke, fordi der er så god succes med behandlingen. Det gør det næsten endnu mere uudholdeligt, siger Sabine Elm Klinker fra LMS.

Lene Meyer er psykolog og forsker i BED på Københavns Universitet. Hendes forskning viser også, at behandling af mennesker med tvangsoverspisning er meget effektiv og kan hjælpe mange helt ud af deres sygdom.

- I forhold til hvor alvorlig lidelsen er, så er det faktisk relativt nemt at opnå forandringer. På bare 25 uger i gruppeforløb har forskningen vist, at de fleste kan nedbringe deres overspisning betydeligt og får halvdelen ud af deres diagnose, fortæller Lene Meyer.

Hos LMS består behandlingen af 20 gruppemøder med andre mennesker i samme båd.

Deltagerne skal blive bevidst om og ændre deres spiseadfærd. Det gør de blandt andet med en kostdagbog, hvor de registrerer, hvad de spiser, og hvordan de har det.

I gruppeforløbene lærer de også om, hvordan de spiser regelmæssigt, så de undgår overspisningsepisoderne.

I 2018 blev der afsat 61,7 millioner kroner til behandling af spiseforstyrrelser fra Satspuljen. Pengene er er blevet fordelt på syv forskellige regionale, kommunale og private projekter. Et af de projekter er LMS' behandling af BED.

Og selvom Sabine Elm Klinker synes, det er en god start, at behandlingen af den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark endelig er gået i gang, så dækker pengene slet ikke det massive behandlingsbehov, der er lige nu.

- Det er jo slet ikke nok, for der er mange flere, der har behov for tilbud. Vi er slet ikke godt nok dækket endnu, siger hun.

Satspuljemidlerne til tvangsoverspisning er bevilliget fra 2019 til 2021. Derfor er det ifølge LMS vigtigt, at der bliver afsat nye penge til permanent BED-behandling allerede i 2020, så de eksisterende tilbud ikke skal lukkes ned efter 2021, som det lige nu ser ud til.

- Det vil være rigtig ærgerligt menneskeligt, men det vil også være spild af penge, mener Sabine Elm Klinker.

Behandling kan give færre følgesygdomme

For personer, der er ramt af tvangsoverspisning, har det en stor betydning for deres livskvalitet og vil give færre følgesygdomme som type-2 diabetes og hjertekarsygdomme, hvis de får den hjælp.

Derfor ærgrer det Sabine Elm Klinker, at så mange ikke oplever de gode effekter ved behandling.

- Det er rigtig trist, at så mange ikke får den hjælp, de har behov for, siger hun.

Hvis der ikke bliver gjort noget ved tvangsoverspisning, så får sygdommen lov til at udvikle sig, forklarer BED-forskeren fra Københavns Universitet.

- Hvis BED ikke bliver behandlet, så bliver symptomerne sværere, der kommer flere overspisninger og vægten stiger med tiden. Jo længere tid man har denne her lidelse, jo højere bliver vægten, siger Lene Meyer.

Selvom behandlingen skal hjælpe patienter med at få styr på vægten, så er det vigtigste mål, at personer med tvangsoverspisning får en højere livskvalitet.