Oversvømmelser er kommet for at blive - og der bliver flere

DMI har varslet kraftig regn og risiko for oversvømmelser - det skal vi vænne os til.

De voldsomme skybrud og deraf følgende oversvømmelser bliver flere og flere, siger eksperter til DR Nyheder. Dette billede er fra 2011. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

De seneste dages regnvejr har fået blandt andet Gudenåen i det midtjyske til at gå over sine bredder. Og vejrudsigterne ser ikke specielt gode ud, hvis man går og venter på tørvejr. De byder på regn de næste mange dage.

Hjemme hos Anette Mouritsen har pumperne kørt i døgndrift over weekenden for at holde vand fra Gudenåen væk fra huset. (© DR Nórdjylland)

Det ligger lige for at tænke, at det er klimaforandringernes skyld, men helt så simpelt er det ikke. Årsagen er nemlig ikke nødvendigvis kausal, omend sandsynligheden for det er stor, fortæller to eksperter til DR Nyheder. Eller sagt så alle kan forstå det:

- Man kan ikke sige, at det er klimaforandringerne, der er skyld i, at Storåen ved Holstebro er gået over sine bredder. Et enkelt tilfælde kan ikke uden videre kædes sammen med klimaforandringer, forklarer Mikael Jarnvig, der er meteorolog ved DR Vejret.

Den 2. januar 2019 var lystbådehavnen i Horsens ramt af en stor oversvømmelse. (Foto: Morten Pape © Scanpix)

Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet i København, er enig:

- Man kan ikke sige, at den enkelte oversvømmelse skyldes klimaforandringer, men den generelle tendens er, at vi får mere nedbør, og at vi får kraftigere nedbør. Særligt i efterårs- og vintermånederne vil man se, at der kommer mere nedbør. Det bliver mere ekstremt.

Jorden er mæt

Når det bare regner og regner, kan jorden til sidst ikke suge mere vand - den bliver mæt, hedder det - og når vandet ikke længere kan sive ned gennem jorden, opstår der hurtigt problemer.

- Jord har små hulrum, der bliver fyldt op med vand, når det regner. Desto mere regn, desto mere hober vandet sig op i jorden. Når jorden er mættet, betyder det, at den ikke kan optage mere vand, og at vandet så løber af og ud i floder og vandløb eller oversvømmer lavtliggende områder, forklarer Eigil Kaas.

Og det er ikke småmængder, vi har fået den seneste tid. De sidste tre måneder er der faldet cirka et halvt års regn over Danmark.

DR Nyheder har i weekenden besøgt et sommerhus, der står under vand, nær Gudenåen. Se mere her:

Rekordernes tid

DMI husker, at rekorden for mest nedbør i efteråret er på 327 millimeter tilbage fra 1967, og indtil i dag er der faldet 259 millimeter regn. Også på årsplan er der god mulighed for en rekord. Den nuværende rekord er 905 millimeter, og vi har per 1. november fået 745 millimeter.

For 50 år siden så vi oversvømmelser to gange om året, om 100 år vil vi se dem 10 gange om året. Man skal altså have meget store datasæt, før man kan sige, hvordan udviklingen kommer til at være.

- Der er omkring 145 år, hvor man har registreret nedbøren, og ni af 10 rekordår ligger indenfor de seneste tre årtier. Vi får på årsbasis omkring 10 procent mere regn end for 40 år siden, siger Mikael Jarnvig.

Men når vi husker tilbage til 2018, så var det simpelthen knastørt og varmt. Hvordan hænger det sammen?

- 2018 var et meget tørt år, også historisk. Der kom kun 600 millimeter regn hele året, i år ender vi omkring 900 millimeter. Generelt får vi lettere ved at slå varme- og nedbørs-rekorder, siger Mikael Jarnvig.

- Vi kommer til at få større mængder nedbør, samtidigt med at sandsynligheden for tørke også stiger. Det kan ske samtidigt fordi, regnen falder på kortere tid.

I 2017 var det Kongeåen, der løb over sine bredder, og oversvømmede et område mellem Ribe og Esbjerg. (Foto: Allan Sørensen © PRIVATFOTO)