P-piller øger risiko for depression med 40 procent hos unge kvinder

Der er en tydelig sammenhæng mellem brug af hormonel prævention og unge kvinders depression, viser det hidtil største studie på området.

Især teenagepiger er særlig udsat for at blive ramt af depression, hvis de bruger p-piller eller p-ring. (Foto: Lars Rievers © Scanpix)

Er du ung kvinde og bruger hormonel prævention, som p-piller eller p-ring, er du i højere risiko for at blive ramt af en depression.

Det viser det første studie af sin art i verden, som er udført af danske forskere, og som i dag er publiceret i det psykiatriske tidsskrift JAMA Psychiatry. Gennem registerdata fra over en million danske kvinder i alderen 15-34 år har forskerne i perioden 2000-2013 kunnet undersøge, hvad der sker med kvinder, når de begynder at bruge hormonel kontraception, altså prævention som p-piller, p-ring, p-plaster etc.

Og resultatet har bekræftet den mistanke, som læger har haft i årevis, når kvinder har klaget over, at deres humør bliver påvirket af at bruge p-piller.

Studiet viser nemlig, at kvinder, der begynder at bruge hormonel prævention, efter seks måneders brug har 40 procents højere risiko for også at bruge anti-depressiv medicin i forhold til kvinder, der ikke bruger hormonel prævention.

- Det er ikke sådan, at man på grund af den her ene bivirkning skal stoppe med at bruge p-piller. Det betyder bare, at det er endnu et aspekt, man skal have i mente, når man overvejer, hvilken type prævention, der passer til en, siger overlæge og professor Øjvind Lidegaard hos Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet, der står bag studiet.

- Det er et mindretal, det drejer sig om. Det væsentlige er, at hver enkelt kvinde, der begynder at anvende hormonel kontraception er informeret om, at for visse kvinder påvirker det humøret.

Teenagere er tre gange mere udsat

Studiet viser også, at risikoen for at udvikle depression i forbindelse med brug af hormonel depression afhænger stærkt af alderen: Des yngre kvinderne var, des større er risikoen for depression. Blandt teenagepiger i alderen 15-19 år, der anvendte p-piller, var risikoen 80 procent højere, mens teenagepiger, som anvendte p-plaster, p-ring eller hormonspiral, havde tre gange - 200 procent - højere risiko for depression. Minipiller indebar dobbelt så stor risiko.

Det forklarer Øjvind Lidegaard med det udbredte teenagefænomen, humørsvingninger:

- Teenagepiger er generelt i en følsom periode af deres liv. Mange kan nikke genkendende til at lige præcis i de år, hvor ens kønshormoner begynder at spille en rolle, reagerer man mere følsomt på mange ting og altså også p-piller.

Hos teenagepiger i alderen 15-19 år, der er psykisk raske og bruger p-piller, udvikler 1,8 ud af 100 per år en depression.

- Det gør, at man må være særlig opmærksom på, om de kvinder man udskriver p-piller til, i forvejen har en historie med depression eller sænkning af humøret og så for den gruppe finde en anden form for kontraception, siger Øjvind Lidegaard.

Kvinder over 30 år er i mindre risiko

Til gengæld viser studiet også, at risikoen for depression falder des ældre, kvinden er: Ved 25-års alderen er den forhøjede risiko faldet til 20 procent for kvinder, der anvender p-piller. Det mener forskerne bag formentlig skyldes en kombination af nedsat følsomhed overfor hormonerne med stigende alder, samtidig med at de mest følsomme kvinder stopper med at anvende prævention.

Det er især interessant for de kvinder over 30, der ofte overvejer at begynde at bruge hormonspiral, siger Øjvind Lidegaard:

- Det kan de gøre uden at øge deres risiko for depression.

Dermed former risikoen for depression ved brug af p-piller sig anderledes end den velkendte risiko for blodpropper ved brug af p-piller, risikoen for blodpropper øges nemlig des ældre kvinden er.

Unik adgang til registerdata i Danmark

Selvom der længe har været mistanke blandt læger om den udbredte præventionsform p-pillers indvirkning har på humøret, er der ikke tidligere lavet studier, der har fulgt, hvordan brugen påvirker kvinder over tid. Årsagen er, at det ikke er særligt mange steder i verden, at der er adgang til data, der muliggør sådan et studie, påpeger Øjvind Lidegaard.

Det er faktisk kun i Danmark, siger han.

- Der er ikke andre steder i verden, hvor du kan lave et studie i den skala, og hvor du kan finde en million kvinder, der har været psykisk raske og så følge dem i 14 år og se, hvordan det går dem, når de begynder at bruge hormonel kontraception. Det er helt unikt, vi kan det i Danmark. Den adgang betyder også, at vi kan publicere i top-tidsskrifter, for der er ingen andre, der kan få adgang til sådan nogle registre.

Læs det fulde studie på JAMA Psychiatry's hjemmeside her.

Facebook
Twitter