På 8. år gemmer Rigspolitiet ulovligt tusinder af fingeraftryk

Socialdemokratiet og DF vil én gang for alle have lavet loven om og undgå at det ulovlige register bliver slettet.

I snart otte år har skiftende regeringer og Justitsministeriet syltet en klokkeklar folketingsbeslutning om at slette hundredtusinder af fingeraftryk fra politiets registre. (Foto: Annett Bruhn © Scanpix)

Knap otte år. Så længe har politiet ulovligt gemt tusinder af danskeres fingeraftryk i et register, selvom Folketinget har vedtaget, at fingeraftrykkene skal slettes.

Rigspolitiet
burde have slettet de registrerede fingeraftryk for længst. Men selvom det var helt tilbage i 2010, at Folketinget dumpede måden, fingeraftrykkene bliver opbevaret på, så mangler politiet
retningslinjer
fra Justitsministeriet om sletningen. Det skyldes, at de sager, der skal slettes, skal findes ved håndsortering.

- Det er helt usædvanligt, og jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget lignende i min tid som

retsordfører
. Der er vedtaget en lov, men man bliver ved med at padle og er faktisk uenig med loven, siger Trine Bramsen (S).

- Vores opfattelse er, at den her lov er en stor fejl, der lige nu peger på, at vi skal afskaffe et vigtigt redskab for dansk politi.

Aftryk skal slettes efter 10 år

Rigspolitiet
bruger det centrale fingeraftryksregister til at gemme fingeraftryk fra sigtede, som politiet efterforsker i straffesager.

Men oplysningerne og fingeraftrykket bliver stående i registret, selv om den sigtede aldrig bliver tiltalt eller dømt. Og de bliver først slettet, når fingeraftrykkets ejermand er fyldt 80 år eller to år efter vedkommendes død. Derfor findes der i dag mange tusinde personers fingeraftryk i registret.

I 2008 forbød Menneskerettighedsdomstolen den praksis, og det valgte Folketinget i 2010 at følge. I hvert fald på papiret - for siden er der ikke sket noget. Og det er en skandale, mener Enhedslisten:

- Det er jo helt absurd. Det betyder jo, at

myndighederne
krænker danske borgeres menneskerettigheder, når de ikke følger lovgivningen og får slettet de her fingeraftryk, siger Stine Brix,
retsordfører
(EL).

- Det handler om nogle fundamentale principper om, at man har ret til privatliv, og at man har ret til at være fri for at

myndighederne
har nogle personlige oplysninger om én, siger hun.

S og DF klar med beslutningsforslag

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige i, at loven bør være på plads. Men begge partier vil gerne undgå, at politiet skal slette fingeraftryk. De vil derfor forsøge at få flertal til at ændre loven fra 2010, så registret kan bevares.

- Vi har i lang tid været overbevist om, at det var en tudetosset beslutning, at man skulle makulere fingeraftryk, som kunne bruges til at opklare kriminalitet, siger politisk ordfører hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.

- Så det er godt, hvis vi kan skabe et flertal også gerne uden om regeringen, der pålægger regeringen at bevare de her fingeraftryk.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har før forsøgt at skaffe flertal for at ændre loven, men uden held. Men nu skal loven én gang for droppes, lyder det:

- Dansk politi skal ikke i gang med at slette hundredtusinder af fingeraftryk, der kan vise sig at være vigtige brikker til opklaring af meget alvorlige forbrydelser. Så det vi skal sørge for, det er at loven kommer på plads, lyder det fra

retsordfører
Trine Bramsen (S).

Begge partier håber, at regeringen kommer på banen og støtter en ændring af loven.

Speget sag

Skiftende regeringer og justitsministre har gennem årene foretaget flere kovendinger i sagen.

Det var De Konversatives Brian Mikkelsen, som fik vedtaget loven i 2010. Men det har han senere selv fortrudt. I 2015 fortalte han, at det var "en dum beslutning":

- Vi er altid dydsmønstre i Danmark, så vi vil altid følge de kendelser, der er internationalt, og derfor var det hamrende ærgerligt, lød det dengang.

Og da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2011, ville partiet gerne følge menneskerettighedsdommen og

folketingsbeslutningen
om at slette registret, men i dag mener partiet, at der ikke længere er behov for at slette de mange fingeraftryk.

På den anden side mener Venstre, der i 2011 sad i opposition og dengang ville bevare registret, at loven fra 2010 i dag bør følges hurtigst muligt, så den ulovlige database bliver slettet.

- Jeg bryder mig ikke om, at uskyldige mennesker på livstid skal have opbevaret deres fingeraftryk hos politiet. De har ikke gjort noget, så derfor skal deres fingeraftryk ud af politiet

registre
senest efter ti år, lyder det fra Venstres
retsordfører
, Preben Bang Henriksen. Han bakkes op af Enhedslisten, der siden 2010 har stået fast på at følge dommen fra Menneskerettighedsdomstolen:

- Det er absurd, at i den ene regering, så mener man noget, og når man så ikke er i regering, så mener man noget andet. Det er jo et mærkeligt signal til politiet, for hvad skal de så stille op med den lovgivning, der er vedtaget, siger Stine Brix (EL).

Model for sletning på vej

Ifølge De Konservative, der har ansvaret i Justitsministeriet, så arbejder juristerne i ministeriet lige nu på en løsning, så politiet stadig kan have lige så stor gavn af registret som i dag.

- Der er ingen af os, der kender den model. Men vores udgangspunkt er at udfordre dommen (fra Menneskerettighedsdomstolen, red.), og at vi skal beholde de fingeraftryk så længe som muligt, for det er med til at afsløre eller hjælpe til at få fat i forbrydere, siger

retsordfører
Naser Khader (K).

Han forklarer, at en af måderne kan være at se på, om man kan udfordre det antal af år, som fingeraftrykkene må gemmes, så det ikke nødvendigvis kun er 10 år.

- Det er enormt vigtigt, at vi lytter til politiet, fordi det er dem, der har til opgave at gå efter forbryderne. Og her er der et ønske om, at man bevarer fingeraftryk i mere end 10 år.

Det har ikke været muligt for

DR
Nyheder at få en kommentar fra Justitministeriet.

Facebook
Twitter