På Aula hedder lesbiske forældre 'mor' og 'andet': 'Jeg bliver da lidt stødt på manchetterne'

Annette Elmue fik sig noget af en overraskelse, da hun loggede på Aula.

(ARKIV) Fotos af det nye forældreintranet Aula, der skal bruges til skole-hjem kontakt på diverse folkeskoler i hele landet. (Foto: © Niels Christian Vilmann, Scanpix)

Annette Elmue og hendes kone er forældre til et barn i folkeskolealderen. I starten af ugen, da skolen skiftede fra Forældre Intra til Aula, var det kun hendes kone, der kunne logge på det nye system for skole-hjem kontakt.

- Jeg troede, at de havde glemt mig, så jeg kontaktede skolesekretæren, der fik mig oprettet i systemet, siger Anette Elmue til DR Nyheder.

Da Annette Elmue tjekkede platformens kontaktoplysninger til forældregruppen i klassen, stod kontaktoplysningerne til de andre forældre anført med små labels for mor og far. I systemet er Annettes kone anført som "mor", men Annette Elmue hedder "andet”.

- Jeg er vant til at være far, så "andet" er da okay, men når man laver et nyt system i 2019, så må man da kunne tage hensyn til andre forældrekonstellationer end mor og far, siger hun og fortsætter:

- I det gamle ForældreIntra stod vi begge som mor.

Ikke krænket, men...

Annette og hendes kone har fået sæd fra en anonym sæddonor og er i juridisk forstand begge forældre for deres fælles barn. Efter hun havde været ind på Aula første gang, forsøgte Anette Elmue at kontakte skolesekretæren på deres barns skole for at høre, om de begge forældre kunne registreres som mor. Hun blev fortalt, at skolen ikke har adgang til denne data og ikke kan ændre det, da databasen ikke understøtter, at et barn kan have to mødre.

Annette vil ikke sige, at hun er blevet krænket.

- Men måske lidt stødt på manchetterne, som hun selv formulerer det.

Bliver I ofte mødt af lignende misforståelser, og er det ikke bare sådan det er, når man vælger at leve på en måde som et offentligt system måske lige skal vænne sig til?

- Det er et interessant spørgsmål. Der er for tiden meget debat om, hvem vi skal tage hensyn til. På den ene side må man acceptere, at man vælger noget andet end det gængse. Men i alle tænkelige og utænkelige sammenhæng står jeg som far.

- Vores ældste datter bliver 18 år om lidt, og da hun var yngre, måtte vi være mere indforstået med, at det var sådan. Men i 2019 mener jeg godt, at man kan have en stille bøn om, at der er sket et eller andet på det her område, afslutter hun.

Udvikler vil have problemet løst

DR Nyheder har kontaktet selskabet Kombit, der har udviklet Aula og spurgt, om det kan være rigtigt, at et barn i 2019 kun kan stå anført som havende en mor og en far.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være, siger Jakob Volmer projektleder i Kombit, der har stået for anskaffelse af systemet.

Han fortsætter:

- Det er et spørgsmål om de systemer, der findes bag Aula, der leverer oplysninger om forældrerelationer til institutionerne. Der er forskellige leverandører alt efter, hvilken kommune institutionen ligger i, og nogle af systemerne kan godt håndtere, at et barn har to mødre, to fædre eller noget helt tredje.

Aula afspejler altså den begrænsning, som systemet bagved har. Jakob Volmer lover, at det er noget, udviklerne vil kigge på:

- Vi er i dialog med kommunernes leverandører på området, som er opmærksomme på dette. Og hvis ikke det er noget, de kan ændre på, må vi selvfølgelig se på, hvad vi kan gøre i Aulas eget system.

Da Annette Elmues datter går på en folkeskole i Frederiksberg Kommune, er det selskabet IST, der leverer elevdata til Aula-systemet.

Direktør i IST, Anne Brink Pedersen, fortæller til DR Nyheder, at de leverer data til Aula på samme vis, som de leverede data til Forældre-Intra, og at de derfor ikke har opdaget fejlen. Hun undskylder og oplyser, at de har opdateret system hertil eftermiddag.

Opdateret 25. oktober klokken 09.12: Tidligere fremgik det af denne artikel, at Frederiksberg Kommune får deres elevdata fra selskabet KMD. Det afviser selskabet nu over for DR Nyheder. Opdateret klokken 16.00 med kommentar fra IST.