- Det mest skuffende er, at det danske politi ikke vil tro på mig.

37-årige Bae Jun-sik er på flugt. Han fortæller, at han er flygtet fra Nordkorea. I marts sidste år ankom han til Danmark, hvor han i de senere måneder på danske asylcentre har været udsat for flere angreb og trusler fra, hvad han opfatter som agenter og udsendinge for det nordkoreanske regime.

- Personligt føler jeg mig dybt skuffet over, at politiet ikke ønsker at forstå min situation. Politiet har aldrig oplevet en tilsvarende sag. Derfor tager de mig ikke alvorligt og mistænker mig for selv at have fundet på hele historien.

Han har siden november anmeldt angreb og trusler til politiet i først Jelling og derpå Thisted uden - føler han selv - at blive taget alvorligt. Da det samme skete for ganske nylig i Helsingør, blev han ramt af så afgrundsdyb en følelse af håbløshed, at han i et øjebliks desperation bad politiet om at hjælpe sig med at blive sendt hjem til Nordkorea.

Sørgmodige øjne

DR Nyheders interview med Bae finder sted i udkanten af København. Han er rolig det meste af tiden, men tydeligt berørt af situationen. Han har meget alvorlige og sørgmodige øjne, men han kigger direkte på én, mens han taler.

Bae bruger ivrigt sin lille krop til at illustrere, hvad han fortæller. Pludselig kryber han for eksempel fuldkommen sammen på gulvet, når han vil vise størrelsen på den lille kasse-agtige isolationscelle i en nordkoreansk fangelejr, hvor han var blevet anbragt som led i den tortur, han blev udsat for i lejren. Han fik kun risvælling at spise, fortæller han.

Baes hjem i Nordkorea ligger meget tæt ved den flod, som udgør grænsen til Kina. Han var blevet anbragt i fangelejren, fortæller han, fordi han tre gange havde forsøgt at flygte hen over grænsen. Da det endelig lykkedes, måtte han svømme under flodens is.

Mens han fortæller om flugten, går han flere gange i stå og får tårer i øjnene, og tolken må beroligende lægge sin hånd på hans arm.

Menneskehandler fra Nordkorea

I den første tid i Kina boede Bae hos kontakter i Kina, men kun i to-tre dage af gangen. Så var det ikke "sikkert" at blive boende der. Han vandrede i to dage til byen Yanji, og også her gemte han sig i dagevis i kælderen hos ukendte mennesker.

Rejsen fra Kina til Danmark tog næsten to måneder, og det meste af vejen var Bae blind passager på et skib. Han ankom til Danmark 10. marts sidste år.

Bae fulgte under hele flugten anvisninger fra sin "broker", en mand, som han havde betalt for at hjælpe sig med flugten.

På koreansk bruger man simpelt hen det engelske ord "broker", som på dansk betyder mægler eller mellemhandler, men i dette tilfælde måske burde oversættes menneskehandler.

Baes "broker" var en nordkoreaner, fortæller han, som stadig bor i Nordkorea. Hvis man bor tæt ved grænsen og har råd til en mobiltelefon og dermed er i stand til at kommunikere med kontakter på den kinesiske side af grænsen, kan man tjene gode penge som "broker".

Eferlod søn på tre år

Halvanden måned efter sin ankomst til Danmark blev han pludselig igen kontaktet af sin "broker", som meddelte ham, at hans kone havde taget flugten efter ham, og at hun snart ville slutte sig til ham.

Tilbage i Nordkorea er parrets tre-årige søn og Baes ni-årige nevø, som voksede op i hans hjem. De er begge blevet anbragt i en fangelejr, og en yngre bror til Bae er forsvundet. I øjeblikket forsøger han desperat at finde ud af, hvad der er blevet af hans lillebror.

At få informationer om, hvad der er sket med familiemedlemmer hjemme i Nordkorea, er "et spørgsmål om penge", fortæller Bae.

- Det er et spørgsmål om at have penge nok til at arrangere med en "broker", at man kan få informationer om, hvad der sker med ens familie i Nordkorea. Og hvis jeg ikke har tilstrækkelig med tillid til min "broker", har jeg også andre kontakter i Kina, som kan forsøge at hjælpe mig.

Dybt sår i panden

Det første af de angreb, som Bae Jun-sik har anmeldt til politiet siden sin ankomst til Danmark, fandt sted i asylcentret i Jelling 7. november sidste år ved halv-elleve-tiden om aftenen, da han var på vej til fods fra centrets kontorbygning til sit værelse.

En person fra Centralasien, som måske var russer eller usbeker, og som var kommet kørende udefra i en varevogn eller minibus, spurgte ham på engelsk: "Er du fra Nordkorea?".

Da han svarede ja, blev han angrebet og slået i ansigtet, inden angriberen forsvandt i mørket. Hans ven fra centret, en syrisk asylansøger ved navn Muhammed, fandt ham og tilkaldte politiet, som imidlertid aldrig dukkede op.

Allerede tre dage senere skete det næste angreb. Tre mænd, denne gang østasiater, muligvis kinesere, kaldte på ham på engelsk "my friend", og da han sagde "yes", blev han slået bevidstløs bagfra. Han mistede en masse blod og fik et dybt sår i panden, som han under interviewet viser et grimt fotografi af.

Da han vågnede op på jorden, forsøgte han at ringe til politiet, men de forstod ham ikke på grund af sproglige vanskeligheder. Derfor ringede han igen til Muhammed, som tilkaldte politiet, og denne gang kom de til asylcentret og kunne se, hvad der var sket.

Forræder mod sit land

Politiet fik ham indlagt på det lokale sygehus, og mens han lå på sygehuset, modtog han flere sms'er på sin mobiltelefon.

"Du er en forræder mod dit land", "Du har ingen steder at gemme dig", "Vi vil skære din hals over". Sms'erne var på koreansk, og de var meget truende og ubehagelige, fortæller han.

Politiet tog foto af sms'erne, som kom fra en telefon i Danmark. Men de kunne ikke spore, hvem der havde afsendt dem.

Der er lidt snak frem og tilbage med tolken for at få klarhed på detaljerne, men der er ikke megen tøven og usikkerhed, mens Bae fortæller om angrebene og truslerne på ham i Jelling.

- Men det er hårdt at tale om, erkender han og tager sig flere gange til panden.

En kniv i taljen

Det alvorligste af de angreb, som han blev udsat for, skete 30. november sidste år, efter han og hans kone var blevet flyttet til asylcentret i Hanstholm, fortæller han.

Han var på vej fra den bygning, hvor asylsøgerne spillede billard og så tv, til den campingplads lige ved siden af, hvor de var indlogeret. Her blev han angrebet af to fyre på cirka hans egen alder, hvoraf den ene var koreaner og talte den dialekt, der tales i Nordkorea.

Den anden fyr holdt hans hoved ned, mens koreaneren holdt en kniv ind i taljen på ham. "Rør dig ikke", sagde han.

Han blev tvunget med i de to fyres varevogn, hvor koreaneren slog ham i hovedet og sagde, at "et røvhul som dig skulle have gjort noget ved hjernen".

Inde i varevognen forsøgte koreaneren at få ham til sige, hvor mange nordkoreanske flygtninge der er i Danmark, hvilket Bae ingen anelse havde om. Koreaneren sagde også, at de "havde givet ham så mange chancer for at vende tilbage til Nordkorea", men at han åbenbart ikke havde udnyttet disse chancer.

Samtale på nordkoreansk

Derpå ringede koreaneren til en anden koreaner, som han rapporterede til, hvad der var sket. Bae fik den anden koreaner i røret, og også denne koreaner ville have ham til at fortælle, hvor mange nordkoreanske flygtninge der er i Danmark.

Derpå udspandt der sig ifølge Bae en diskussion i telefonen mellem de to koreanere, hvor de blev enige om, at der sandsynligvis var cirka ti koreanske flygtninge i Danmark, hvoraf fem var fra Nordkorea, og de øvrige fem kom fra den koreanske del af Kina, men udgav sig for at være nordkoreanere.

Efter et stykke tid blev Bae kørt ned til et øde sted ved stranden, hvor han atter fik den koreanske stemme i telefonen. Han blev atter opfordret meget kraftigt til at vende hjem til Nordkorea.

- Alle, som forråder Nordkorea, vil få deres betaling. Hvis du undslipper, vil vi finde dig igen. Selv hvis du bliver dræbt, vil ingen bekymre sig om din skæbne, lød truslerne i telefonen. Det lykkedes til sidst Bae Jun-sik at undslippe, da han bøjede sig ned og kastede sand i øjnene på sine to overfaldsmænd, fortæller han selv. Han løb sin vej med knivmærker over hele kroppen og fik tilkaldt Thisted politi.

Skeptisk politi

Thisted Politi har bekræftet over for DR, at dette overfald er anmeldt til politiet, og at det efterforskes.

Politiet har imidlertid ikke bekræftet de enkelte detaljer i Baes beretning, som på flere punkter afviger fra den redegørelse for overfaldet, som tidligere har været fremme med den amerikanske menneskeretsorganisation The Committee for Human Rights in North Korea (HRNK) som kilde. Bae havde selv kontaktet HRNK midt i december efter at have fundet organisationens hjemmeside på nettet.

Politiet er åbenlyst skeptisk ved detaljerne i beretningen, og vicepolitikommisær Ralf Hove Larsen udtalte før nytår til DR, at det efter politiets opfattelse ikke er påvist, at Baes skader på hoved og hals "er påført af tredjemand".

Simkort med postenEfter sit korte ophold i Hanstholm blev han først flyttet til et privat boligområde i det østlige Danmark, hvor han for sine egne penge investerede i et overvågningskamera i lejligheden. Han og hans kone er i stand til at leve for 500 kroner om måneden, og de havde sparet op af de månedlige penge til livets ophold, som de fik af de danske asylmyndigheder.

Men også her blev han fundet af sine plageånder. De må have skygget ham på afstand, gætter han på. Og han modtog på ny trusselsbreve. Et var på koreansk, og et andet på dårligt engelsk med et simkort fastgjort til brevet med tape.

Han satte simkortet i sin mobil og ringede til det nummer, der er opgivet i brevet, og det viste sig at være den nordkoreanske ambassade i Kina, fortæller han. Han afbrød straks samtalen. Simkortet og brevet er i dag overgivet til politiet i Helsingør.

Ligeglad med mig selv

Bae Jun-sik og hans kone bor i dag på asylcentret Sandholm, hvor de føler sig nogenlunde trygge under den konstante overvågning, der eksisterer der. Han aner ikke selv, hvordan hans asylsag står i dag.

Hvis han taler sandt om de angreb og trusler, han er blevet udsat for, og hvis han kan overbevise de danske myndigheder om det, vil det klart styrke hans sag. Han ser ud i øjnene, som om han gør. Der er ingen flakken med øjnene, tilsyneladende ingen tvivl i hans sind. Men det vigtige er ikke, hvad der sker med ham selv, siger han.

- Jeg er ligeglad med mig selv, siger han.

- Men Nordkorea hævder, at fangelejre ikke eksisterer, og det er en forfærdelig løgn. Det er det vigtigste budskab at komme ud med.