På folkeskole ved Aarhus skal lærerne ikke længere skælde ud

Det er "verdensfjernt" at tro, at man kan få en skole helt fri for skældud, mener uddannelsesordfører Mai Mercado (K).

Det kan aldrig være en fordel at hæve stemmen og give en skideballe, lyder det fra folkeskolelærer. (© DR Grafik)

De fleste har nok prøvet det på et tidspunkt i deres skoletid.

Man er måske kommet til at snakke i timen, tage sin mobiltelefon frem under bordet eller fnise ovre i hjørnet.

Læreren opdager det, kvitterer med en god gammeldags skideballe, og så sidder man der med røde ører.

Men sådan et scenarie er fremover utænkelig på Herskind Skole i Galten ved Aarhus. Her vil man nemlig afskaffe skæld ud.

- Vi ved, at det skader børns tillid til den voksne, hvis de får meget skæld ud. Og det skaber også en negativ stemning, hvis der bliver skældt ud i klasserne, så derfor vil vi ikke skælde ud mere, siger skolelæreren, siger Sigrid Holk Ihler, som er lærer på skolen og en af dem, der står i spidsen for at gennemføre udviklingen.

I stedet for at hæve stemmen og blive irriterede skal lærerne sætte sig i elevernes sted og tale med dem på en stille og rolig måde - selv hvis eleverne gør noget, de ikke må.

Kan der slet ikke være en situation, hvor det kan være en fordel at skælde ud?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg tænker ikke, at skæld ud er det, der er med til at hjælpe børnene på vej. I stedet for at skælde ud, så kan man udtrykke positive forventninger til børnene og på den måde guide dem i forhold til, hvordan man ønsker, de skal opføre sig, siger Sigrid Holk Ihler.

Nysgerrighed fremfor skældud

Men hvornår skælder man egentlig ud?

Det handler blandt andet om toneleje og kropssprog - altså måden, man siger tingene på, forklarer Sigrid Holk Ihler.

- Skæld ud definerer vi ved, at man udtrykker sig på en uvenlig måde uden at tage hensyn til barnets perspektiv. Man får ikke sat sig ind i, hvad det er, der er på spil i forhold til, hvorfor barnet egentlig kaster med et viskelæder?

Kan du hæve stemmen og sige: Så stopper du dernede, Jonathan?

- Nej, det vil jeg ikke gøre, for hvis jeg hæver stemmen, så er det også den reaktion, jeg får tilbage. Ved at jeg hæver stemmen, så bliver situationen måske forværret, og det er ikke med til at hjælpe eleven i retning af den adfærd, jeg ønsker.

I stedet for at hæve stemmen og skælde ud, ville Sigrid Holk Ihler "være nysgerrig på", hvorfor eleven laver ballade, forklarer hun.

'Det virker meget bedre'

Og den tilgang virker - i hvert fald, hvis man spørger Mathilde Hampen Jakobsen.

Hun har Sigrid Holk Ihler som klasselærer i 8. klasse på skolen i Galten, og hun er glad for, at hendes klasselærer aldrig skælder ud - selv hvis der er ballade i klasseværelset.

- Hvis man sidder og spiller i timen, eller kaster med viskelæder, så kommer Sigrid måske hen lige og siger til en, at man skal lade være på en stille og rolig måde, siger hun.

Men virker det virkelig, hvis der er ballade, og der er nogen, der gør ting, de ikke må - larmer, bliver ved med at tage mobilen frem, eller hvad det nu måtte være?

- Jeg føler faktisk, at det virker meget bedre. Jeg får mere lyst til at blive ved, hvis læreren kommer hen og siger det på en negativ måde med en rigtig hård tone, end hvis de kommer og siger sødt, at det er lidt irriterende, og at det forstyrrer deres undervisning, siger Mathilde Hampen Jakobsen.

Forsker: Psykisk magt er ligeså voldsom som fysisk

Louise Klinge, som er selvstændig børne- og skoleforsker og har en ph.d. i lærer-elevrelationer, mener, at det, som skolen i Galten gør, er det helt rigtige. Hun er medforfatter til bogen 'Skole uden skældud'.

- Vi ved også alle sammen nu, at vi ikke skal slå børn. På samme måde skal vi også være opmærksomme på, at der ikke er nogen, der får gavn af at få skæld ud.

At slå børn eller give dem en lussing, er det ikke noget helt andet end en hurtig skældud for at få ro i klassen?

- Faktisk er der studier, der tyder på, at den psykiske magt virker lige så voldsom på barnet som den fysiske magtudøvelse og har ligeså langsigtede konsekvenser, siger Louise Klinge.

Og ifølge hende er listen af konsekvenser lang. Skældud fører til dårlig adfærd mellem børnene, koncentrationsbesvær, trivselsproblemet, og så kan det også have langsigtede psykiske konsekvenser for børnene, mener Louise Klinge.

Det er en langstrakt proces at mindske skældud i skolen, og i situationer, hvor en lærer bliver forskrækket, hvis et barn er ved at løbe ud på vejen, eller gør noget ondt mod et andet barn, kan der ske undtagelser.

- Det er jo ingen pølsefabrik. Det er mennesker, og selvfølgelig kan der ske alt muligt, men det handler om at arbejde med at nedbringe skældud, siger hun.

K: "Virkelighedsfjernt" med skole helt uden skældud

En skole fuldstændig fri for skældud, mener uddannelsesordfører hos De Konservative, Mai Mercado, er "virkelighedsfjernt". Faktisk vil hun som forælder selv have en forventning om, at nogle situationer blev tacklet med en reprimande.

- Hvis man har to elever, der kommer direkte op at slås, så vil jeg forvente både som politiker og som forælder, at der blev trukket en streg i sandet, og at det blev meget præcist tilkendegivet, at det er uacceptabelt, siger hun.

Mai Mercado understreger, at hun "bakker varmt op om", at lærerne arbejder med at reducere mængden af skældud.

Lotte Rod, der er uddannelsesordfører hos Radikale Venstre, mener til gengæld, at man bør gå endnu længere. Hun synes, at børn skal have ret til ikke at blive skældt ud. Hvordan det helt konkret skal sikres, har hun ikke svaret på, men hun fremhæver skolen i Galtens tilgang som den helt rigtige.

- Jeg synes egentlig, det er tankevækkende, at det er over 20 år siden, at vi har forbudt, at man må slå børn, men skældud er faktisk en måde at slå med ord, siger hun.

Facebook
Twitter