Det er meget alvorligt, når Slagelse Sygehus nu får forbud mod at modtage og behandle akutte neurologiske patienter med blandt andet hjernehindeblødning, epilepsi og en bestemt nervelidelse.
Det siger enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.
- Det er faktisk første gang, at vi giver den type påbud til et offentligt sygehus, siger hun.
Når styrelsen tager dette usædvanlige skridt, så skyldes det ifølge Anette Lykke Petri, at der "gennem længere tid" har været forskellige problemer på sygehuset.
Og det er ifølge hende problemer, der giver grund til at frygte for patientsikkerheden og for kvaliteten på det neurologiske område på sygehusets akutmodtagelse og neurologiske afsnit.
- Vi har derfor besluttet at give et påbud til neurologien på Slagelse Sygehus om, at de indstiller al modtagelse og behandling af akutte patienter inden for fire neurologiske kategorier, siger hun.
Læger mangler kompetencer
Der har som nævnt været flere problemer, men helt centralt står, at lægerne ikke har været dygtige nok til deres arbejde.
- Der har ikke været de lægelige kompetencer på et speciallægeniveau, til at de har kunnet håndtere disse specielle sygdomskategorier, siger Anette Lykke Petri.
I tilsynsrapporten indgår interview med blandt andet plejepersonale, der fortæller om deres oplevelse af modtagelsen og behandlingen af de neurologiske patienter.
I et af interviewene nævnes et eksempel med en neurologisk speciallæge, der har udført en såkaldt akut lumbalpunktur, der gik helt galt.
Det er et indgreb, der udføres ved at stikke en nål ind i væsken i rummet rundt om rygmarvsnerverne for at undersøge, om der er tegn på eksempelvis hjerneblødning.
Sådan beskrives hændelsen i tilsynsrapporten:
- •
Punkturen foretages uden lokalbedøvelse og ikke sterilt (trods flere opfordringer fra sygeplejersken). Ved sygeplejerskens reaktion i forhold til speciallæge svarede læge ”det bruger vi ikke i neurologien”. Der blev foretaget flere forsøg på at udføre spinalpunkturen, men punkturen lykkedes ikke. Brugte nåle ”lå og flød” i sengen. Patienten blev ikke ordentligt informeret, lægen stod hele tiden på rygsiden af patienten, og lægen talte dårligt dansk. Patienten græd af smerte og angst. Anæstesilæge blev efterfølgende tilkaldt til at gennemføre punkturen.
Yderligere er der meldinger om patienter, der har ventet for længe på at blive tilset af læger, eller som slet ikke er blevet tilset af læger, mens de har været indlagt.
Et andet problem er ifølge de ansatte betydelige sprogbarrierer, da en del af lægerne er uddannet i blandt andet Rusland, Polen og Litauen.
Sidste år valgte læger ansat i uddannelsesstillinger på hospitalet at indgive en indberetning om forholdene på afdelingen til styrelsen.
Sygehuset har efterfølgende søsat en række tiltag for at rette op på problemet, men det har ikke været tilstrækkeligt.
- Efter en i øvrigt konstruktiv dialog med Slagelse Sygehus kan vi se, at forholdene ikke er forbedret væsentligt, og at man ikke er nået i mål, så patienternes sikkerhed bliver varetaget forsvarligt, siger Anette Lykke Petri.
Det fremgår af styrelsens tilsynsrapport, at forbuddet først ophæves, hvis Slagelse Sygehus entydigt kan dokumentere, at sygehuset har forbedret bemandingen med neurologiske speciallæger væsentligt og har stabile arbejdsgange, når det gælder tilkald af læger til akutmodtagelsen.
DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra Slagelse Sygehus.