Pape har en plan: Nu skal ventetiden for ofre i straffesager ned

Justitsministeren fremlægger otte konkrete initiativer, der skal få nedbragt ventetiden fra anmeldelse til afsoning.

- De meget lange sagsbehandlingstider er en meget stor udfordring for retssystemet. Og det er ikke rimeligt over for ofrene, der ikke kan komme videre med deres liv, siger justitsminister Søren Pape (K). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der går for lang tid, fra en person anmelder en forbrydelse, til gerningsmanden begynder at afsone sin straf.

Det mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der nu varsler otte konkrete initiativer, der skal få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager. Det gælder ikke mindst i alvorlige sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse.

Det sker i kølvandet på DRs dokumentar-udsendelser 'Afsløret - Retten er udsat', om en række straffesager, der til ofrenes store frustration er blevet trukket ud i årevis.

Blandt andet skal forsvarsadvokaters alt for travle kalendere ikke unødigt forsinke sager. Det betyder, at en hvis en forsvarer ikke har tid i kalenderen, så kan en ny klient bare ikke komme til.

Og ønsker man en ny forsvarer undervejs i sin retssag, må det heller ikke forsinke sagen, lyder det fra justitsministeren.

Papes otte initiativer

1. Forsvarer skal have tid i kalenderen

Retssager bliver i dag ofte unødigt forlænget, fordi forsvareren ikke har tid til at møde i retten.

2. Skift af forsvarer må ikke forsinke sag

Derudover får den nye forsvarer ikke vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet.

3. Hurtigere dato for retsmøde

Retten skal også i højere grad tage højde for, hvor travlt en forsvarer har, inden retten giver vedkommende en sag.

4. Betal med det samme

Fremover skal sigtede, som ikke møder op i retten, med det samme betale sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

5. Sigtede skal ikke bare blive væk

Politiets indsats skal styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet, som udebliver, er til stede ved retsmødet.

6. Efterlys og find

I fængselsvæsnet sættes der ind over for de personer, som ikke møder op for at afsone deres straf. De skal efterlyses og findes.

7. Fodlænke

Det skal hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke, og dømte, som skal afsone med fodlænke, skal hurtigere i gang med at afsone.

8. Mere synlighed

Der skal etableres øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager.

Kilde: Justitsministeriet

- Især i forhold til bandemedlemmer, som har fået beskikket en forsvarer, ser vi, at de lige pludselig vil have den samme forsvarer alle sammen. Det synes jeg er at holde retssystemet for nar, for man skal ikke bare tro, at man kan vælge fra alle hylder, når det offentlige betaler, siger Søren Pape.

- Alle kan få en forsvarer, men det er ikke sikkert, at man bare lige kan få den, man gerne vil have, for sagen skal hurtigt gennem retssystemet og ikke trække i langdrag.

Og sigtede, der ikke møder op i retten, skal selv betale omkostningerne med det samme, når retsmødet udsættes.

- Det er helt urimeligt for ofrene, at retsmøde på retsmøde bare bliver udsat, fordi en sigtet lader være med at møde op i retten, siger Søren Pape.

Venter i mere end et år

En rapport fra Justitsministeren fra april sidste år påpeger, at det går den forkerte vej, når det kommer til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager. Fra 2006 til 2016 er tiden fra anmeldelse til afsoning nemlig steget fra 328 dage til 386 dage - altså over et år.

Der er dog også tilfælde, hvor offeret venter i mere end tre år på, at der falder dom.

Og det betyder længere sagsbehandlingstid, når de involverede i sagen for eksempel ikke møder op i retten. Og når en tiltalt i sidste øjeblik vil skifte forsvarer, trækker det også sagen ud.

- De meget lange sagsbehandlingstider er en meget stor udfordring for retssystemet. Og det er ikke rimeligt over for ofrene, der ikke kan komme videre med deres liv, fordi det tager så lang tid at få sagen igennem, siger Søren Pape, der ikke peger på et konkret antal dage, som ventetiderne skal nedbringes med.

Mikael Sjöberg er formand for Dommerforeningen, og han er enig i, at nogle sager burde komme hurtigere gennem retssystemet.

Det er et stort problem, når folk ikke dukker op i retten

Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen

Overordnet synes jeg, at de otte initiativer er udmærkede, og ved domstolene har vi arbejdet på nogle af dem i flere år – for vi har jo selv en interesse i, at sagsbehandlingstiderne skal være kortere. Så vi kender initiativerne i forvejen, siger Mikael Sjöberg.

- Nu er der så politisk opbakning til initiativerne også.

Han mener, at især initiativet om, at tiltalte skal møde op i retten, når de er indkaldt, er vigtigt.

- Det er et stort problem, når folk ikke dukker op i retten. I nogle tilfælde kan vi afsige en udeblivelsesdom, men det er altså ganske rart at have den tiltalte til stede. Når vi ved, at der i nogle tilfælde bliver drevet gæk med os, er det et vigtigt fokuspunkt, siger han.

Kan blive vanskeligt

Det er ikke første gang, justitsministeren tordner mod for lang ventetid i straffesager.

21 Søndag bragte i oktober sidste år historien om to bibliotekarer. De er ofre i en chikanesag med kærlighedserklæringer, pornografisk materiale, forfølgelse og dødstrusler, der begyndte i 2012 og i oktober sidste år var sagen ikke var afsluttet endnu, fordi den tiltalte mand igen og igen udeblev fra retsmøderne.

Justitsministeren kaldte sagen for "vanvittig" og "chokerende" og bebudede en undersøgelse af, hvordan domstolene kan blive mere effektive. Og nu fremlægger han altså otte initiativer, der skal sætte fart på sagsbehandlingen.

For sagen om de to bibliotekarer er langt fra enestående. Der er hundredvis af sager, det tager årevis at få behandlet i det danske retssystem.

Dommerforeningens formand peger dog på et punkt, hvor han synes, at justitsministeren er for skarp i sin formulering: Initiativet om at tiltalte kun skal kunne vælge en forsvarer, der har plads i kalenderen til at bringe tiltaltes sag for retten.

- Hvis folk er tiltalt for en meget alvorlig forbrydelse, så er der også hensyn til, at de får den forsvarer, de gerne vil have, hvis ikke det trækker sagen nævneværdigt i langdrag. Man skal passe på, når man begynder at lovgive i praksis, for det kan godt blive en anelse vanskeligt, siger han.

Krænkende for tiltalte

Det er Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, enig med ham i. Han kalder Papes initiativ for ’krænkende’.

- Initiativet krænker den tiltaltes ret til frit at vælge en forsvarer, når tiltalte ifølge initiativet kun skal kunne vælge en forsvarer med plads i kalenderen, siger Kristian Mølgaard, der ikke giver meget for justitsministeriets argumentation om, at travle forsvarsadvokater trækker straffesager i langdrag.

Initiativet krænker den tiltaltes ret til frit at vælge en forsvarer

Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater

- Når man nævner helt præcist, at forsvarsadvokatens manglende tid er med til at trække sager i langdrag, så mener jeg, at det er en meget lille del af den samlede sagsbehandlingstid, der skyldes det. Der er ekspeditionstider, når sager kommer fra politi til anklagemyndighed. Der er ekspeditionstider, når et anklageskrift bliver sendt til retten til berammelse – der er ekspeditionstider et hav af steder. Og når man ser på en samlede tid, der går fra anmeldelse til dom og afsoning, så er selve det at vælge en forsvarsadvokat overordentligt beskedent i forsinkelse, siger han og forudser, at flere vil anke, siger forsvarsadvokaten.

- Bliver man tvunget til at gennemføre en sag med en anden forsvarer, end den man ønsker, så forudser jeg, at der er en betydeligt flere vil anke. Og så har vi opnået en endnu længere sagsbehandlingstid.

I marts forventer Søren Pape at fremsætte et lovforslag om de initiativer, som kræver lovændring.

DR undersøgte i to programmer i efteråret nogle af de straffesager, som er blevet udsat gang på gang. Du kan se 'Afsløret - retten er udsat' her.