Papirudgaven af B.T. lukker: Her er tre skelsættende historier fra den mere end 100 år gamle avis

B.T.'s papiravis så dagens lys i 1916, men lukker i 2023.

Fra 2023 vil B.T. udelukkende udkomme digitalt. Det betyder, at man lukker og slukker for papiravisen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Når kalenderen viser år 2023, vil det ikke længere være muligt at få sine nyheder i en papiravis fra B.T.

Onsdag meddelte Berlingske Media, der udgiver B.T., at man i det nye år lukker papiravisen og fremover kun vil udkomme digitalt.

- De sidste fire år er B.T. vokset eksplosivt digitalt til nu at være det største nyhedsmedie i Danmark. Som forventet er avisoplaget i samme periode faldet, og snart er det ikke længere økonomisk bæredygtigt. Derfor fokuserer vi nu alle vores kræfter på at være bedst der, hvor flest danskere er, nemlig på mobilen, siger Pernille Holbøll, der er ansvarshavende chefredaktør på B.T.

Farvellet til printavisen samt nedlæggelsen af avisens storbyredaktioner betyder samtidig, at 20 stillinger på B.T. bliver nedlagt.

Som du kan læse mere om længere nede i artiklen, har B.T.s avis mere end 100 år på bagen, hvor dens slagkraftige forsider hver dag har prydet kioskernes spisesedler.

Selvom der i det nye år ikke vil udkomme en avis fra B.T., så tror medieanalytiker og stifter af medietrends.dk Jan Birkemose ikke, at andre klassiske nyhedsmedier vil lukke deres papiraviser snart.

- Jeg vil ikke sige, at B.T.'s avislukning er den første snebold, der får lavinen til at rulle. Sådan ser jeg det ikke.

- Der vil stadig være plads til papiraviser, men plads til færre. Jeg forestiller mig at de store omnibus-aviser som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske fortsat vil have mange år i sig som printavis, siger han.

B.T.'s avisforsider har alle dage været kulørte og dramatiske. Her ses en forside fra 1997, som omhandler et nøgenbillede taget af kronprins Frederik. (Foto: SCANPIX © Scanpix Denmark)

Journalisten og forfatteren Bjørn Westergaard har skrevet bogen 'Historien om en avis', som udkom i 2016 i forbindelse med B.T.'s 100-års jubilæum.

Han startede på B.T. i 1966, hvilket han fortsatte med i mere end 50 år under 11 forskellige chefredaktører.

Herunder kommer Bjørn Westergaards bud på tre historier fra B.T. gennem tiden, som på hver deres måde har været skelsættende.

1

Den første forside og historien om Henry Hellsen

Sådan ser B.T.'s første avisforside ud. Den udkom i 31. august 1916 og kostede 3 øre. (© Bjørn Westergaard 'Historien om en avis)

B.T. blev født i august 1916 midt under Første Verdenskrig, som var en dramatisk og blodig tid.

Manden bag Danmarks første tabloidavis var Henry Hellsen. Han fik ideen til avisen to år tidligere i 1914, da han som udsendt krigskorrepondent for Berlingske Tidende blev sendt til det østrig-ungarske rige.

- Ideen til B.T. opstod, da han sad til et pressemøde hos den ungarske kejsers pressehovedkvarter. Her sætter en ungarsk journalist sig ved siden af Henry Hellsen og trækker en avis ud af inderlommen og begynder at læse i den.

- Det var den første mindre og meget mere handy avis, han havde set. Efterfølgende udtalte Henry Hellsen: "Denne avis fortryllede mig, og sådan en mangler vi hjemme i Danmark", fortæller Bjørn Westergaard.

Da han kom hjem, fik han overtalt Berlingske Tidendes chefer til, at man skulle udkomme med en lignende avis, der var mindre end tidens andre aviser.

Den 31. august 1916 udkom B.T. for første gang til en stykpris på 3 øre.

Henry Hellsen sad kun i chefredaktørstolen et enkelt år, hvorefter han blev udnævnt som Berlingske Tidendes verdensreporter. Her rapporterede han fra alle klodens brændpunkter - blandt andet fra det arabiske oprør i Palæstina i 1928 og som krigskorrespondent under Anden Verdenskrig og Koreakrigen.

Den drevne avismand var også med til at starte Billed-Bladet i 1938, hvor han var redaktør i de følgende ti år.

2

Kongehuset har altid været meget vigtig

Kongehuset har altid været et vigtigt stofområde for B.T., hvor man både har dækket bryllupper, skilsmisser og skandaler. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Det kom som noget af et chok for kongehuset, da B.T.'s erfarne hofreporter Bodil Cath i 2002 interviewede prins Henrik i Frankrig på slottet Chateau de Cayx.

Anledningen var markeringen af prins Henriks 30 års jubilæum som prinsgemal, og her valgte en såret prins Henrik at tale lige ud af posen.

Det skortede heller ikke på dramatik, hvor ord som "jeg føler mig ydmyget", "krise i kongehuset" og "jeg vil ikke være nummer sjok i familien", prydede avisens forside.

- Bodils Caths interview med prins Henrik udløste en stor krise i kongehuset. Han fortalte, at han følte, at danskerne hadede ham, og at han havde det forfærdeligt.

- Det var en historie, der gik verden rundt. Alle medier sprang på den, og dronning Margrethe måtte tage derned for at tale folk til ro, siger Bjørn Westergaard.

Ifølge ham har kongehuset altid været et meget vigtigt stofområde for B.T.

- Vi fulgte kongehuset overalt i verden, både når det handlede om bryllupper, skilsmisser og skandaler. Der var rigtig meget salg i de kongelige, siger Bjørn Westergaard, som uddyber med et eksempel:

- B.T. lavede en sang til dronning Margrethe, som udkom sammen med avisen i anledning af hendes 50-års fødselsdag i 1990. Den dag solgte man 250.000 aviser, fordi folk simpelthen ville have fat i hyldestsangen til dronningen.

3

Brixtofte-sagen indbragte journalister en Cavling

Venstre-politikeren Peter Brixtofte (V) var borgmester i Farum fra 1986 til 2002. Han gik af som borgmester som følge af B.T.'s afsløringer. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix Danmark)

Farums borgmester Peter Brixtofte levede i sus og dus som bykonge lige indtil, at B.T.'s journalister i 2002 kiggede i hans kommunale bilag.

Bilagene afslørede blandt andet, at borgmesteren havde et enormt forbrug af dyre rødvine - nogle helt op til 8.000 kroner per flaske - som han nød på skatteborgernes regning.

Og det kom der naturligvis nogle sprængfarlige forsider ud af, fortæller Bjørn Westergaard.

- Jeg var ansvarlig for forsiden, som endte med at lyde som en ægte kioskbasker: B.T. afslører: Han drak for 150.000 kroner på et døgn.

- Vi endte med at vælge noget, som folk kunne forstå. Det gik ikke at bruge tekniske ord for det underslæb, som Peter Brixtofte begik.

Afsløringerne indbragte B.T.-journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen journalisternes fornemmeste pris, Cavlingprisen, mens Peter Brixtofte i 2006 blev idømt to års fængsel for mandatsvig.