Par fik hjælp til at få første barn, nu skal de betale for nummer to: 'Det er ikke fair'

Læger ser forskelsbehandling i sundhedsvæsnet, når det kommer til fertilitetsbehandling.

Det er ikke altid, at storken kommer med barnet, når par i Danmark prøver at blive gravide.

Francesca Aversa og hendes mand, Henrik Møller, bor i Odense.

De er begge i starten af trediverne og er et af de mange par i Danmark, der har fået hjælp til at kunne få børn via fertilitetsbehandling.

En behandling, parret påbegyndte efter at have forsøgt sig et år den naturlige vej.

Og helt let har det ikke været, fortæller Francesca.

- Det har kostet blod, sved og tårer. Jeg har gået til psykolog, og generelt set tror jeg, det er hårdere for kvinden, end det er for manden, siger hun.

Lægerne kunne ikke pege på, hvad årsagen til problemet var. Parret blev derfor kaldt for uforklarligt barnløse.

Klar til barn nummer to

Efter at have fået tilrettelagt en behandlingsplan, startede parret med inseminationsbehandling, hvor mandens sæd bliver ført op i æggelederne omkring det tidspunkt, hvor kvinden har ægløsning.

Det har man tre forsøg til i det offentlige, og her lykkedes det ikke for parret at blive gravide.

Efterfølgende gik de over til reagensbehandling, som man også har tre forsøg til i det offentlige sundhedsvæsen.

- Det er en kæmpe stressfaktor at have hængende over hovedet, når man kun har tre forsøg, siger Francesca.

Efter i alt fire års behandling lykkedes det for parret at få deres første barn Matteo for to et halvt år siden.

Efterfølgende blev parret, på trods af dårlige odds, hurtigt enige om, at de skulle have barn nummer to.

De prøvede igen uden held at lave et barn uden hjælp, men har måttet konstatere, at der igen er behov for fertilitetsbehandling.

Det har dog ikke fået dem til at miste håbet.

- Det var værst første gang, hvor vi ikke havde et barn og ikke vidste, om vi nogensinde ville få et barn. Men her anden gang har vi et barn og ved, at det kan lade sig gøre, siger Francesca Aversa.

Tvunget ud i det private hospitalsvæsen

Men denne gang betaler det offentlige ikke for behandlingen.

For parret har nu brugt antallet af behandlingsforsøg i det offentlige, og de har ikke flere æg nedfrosset.

Så nu er de endt i det private behandlingsvæsen, hvor prisen for behandlinger kan ende op i mere end 50.000 kr.

Det har Francesca Aversa svært ved at se logikken i.

- Det er ikke fair, at man skal ud i det private. Du vil møde mennesker, som vil være hamrende gode forældre, men som ikke har den største økonomi og aldrig vil kunne smide mellem 50-100.000 kroner for behandling.

- De betaler også skat, og nogle har bare flere penge end andre og er måske højere uddannet. Det skal der ikke være forskel på, hvis man gerne vil have børn, siger hun.

Men der er også noget andet, som undrer Francesca.

- Hvis Henrik og jeg blev skilt, og jeg gik i fertilitetsbehandling med en ny mand, ville vi få tre forsøg igen, og det samme ville Henrik kunne få. Jeg synes, det er helt vanvittigt, at det kan lade sig gøre på den måde.

Læger undrer sig også

Søren Ziebe er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Han og hans kolleger på fertilitetsklinikkerne i Region Hovedstaden har samarbejdet med Region Hovedstaden om en handleplan, der kommer med nye initiativer på fertilitetsområdet i Danmark.

Den blev præsenteret i slutningen af sidste år.

Handleplanen indeholder blandt andet et forslag om, at barnløse skal have seks og ikke kun tre forsøg i det offentlige til reagensglasbehandling, som reglerne ellers lyder i dag.

Dermed ønsker Region Hovedstaden at give op til tre yderligere forsøg til reagensglasbehandling, hvis det giver mening sundhedsfagligt.

- I sundhedsbehandlingen tager vi normalt udgangspunkt i den enkelte patient for at tilrettelægge et forløb, der kan hjælpe på de sygdomme, der nu er, siger Søren Ziebe fra Rigshospitalet.

- Sådan er det ikke på fertilitetsområdet. Der kan vi kigge på den enkelte patient, men bagefter sige, at vi må håbe, det kan lade sig gøre inden for de tre behandlingsforsøg, vi må give. Tre forsøg er bare ikke ret meget, når vi snakker om vores reproduktionsevne, som svækkes med alderen, lyder det fra Søren Ziebe.

Det vil ifølge Søren Ziebe give omkring 30-35 procent flere behandlinger, hvis man hæver antallet af reagensglasforsøg.

Men før forslaget fra Region Hovedstaden om flere behandlingsforsøg på offentlig regning kan blive til virkelighed, skal de øvrige fire regioner bakke op.

Lige nu ligger handleplanen til drøftelse i regionerne.

I forhold til Franceska og Henriks situation, så ser klinikchefen fra Rigshospitalet også en forskelsbehandling af patienter i fertilitetsbehandling i forhold til andre patienter i sundhedsvæsnet.

- Vi må behandle frem til, man har et barn, og så er alle jo glade. Men man har stadig sygdommen, og det betyder, at hvis man vil have flere børn, så må man gå ud privat. Ved alle andre typer sygdomme, gælder sådan noget ikke, siger Søren Ziebe.

Det samme problem ser Helle Elbæk, klinikchef på fertilitetsklinikken i Skive.

- Det er lidt sjovt, at der er brugerbetaling, når det er en sygdom ikke at kunne få børn og faktisk den hyppigste sygdom blandt de 25-44-årige. Hvis du brækker en arm, så får du behandlet den, og gør du det igen, skal du heller ikke betale for det, men det skal du, hvis du vil have flere børn, siger hun.

Mangel på oplysning

En gennemsnitlig mor i Danmark føder sit første barn omkring de 29 år, mens en mand i gennemsnit bliver far for første gang, når han er fyldt 31 år.

Antallet af fertilitetsbehandlinger i Danmark er næsten firedoblet på bare 20 år, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

I 1998 blev der lavet cirka 8.530 behandlinger. I dag lyder de seneste tal på næsten 39.000 behandlinger i både det offentlige og private.

Helle Elbæk fra fertilitetsklinikken i Skive fortæller, at gennemsnitsalderen for kvinder i fertilitetsbehandling er 33 år, hvilket betyder meget for selve fertiliteten.

- Kvinders chance for at få et barn er højest, når hun er omkring 20 år. Her er chancen for at blive gravid cirka 34 procent per måned. Når du er 33 år, er den faktisk halveret, lyder det.

I den anden ende af landet er Helle Elbæks kollega fra Rigshospitalet enig i, at man i Danmark står med et stort problem.

- Det er en folkesygdom, og det er et kæmpe problem for rigtig mange danskere. Vi laver næsten 40.000 behandlinger om året, og det er alt for mange, siger Søren Ziebe.

Og det tager handleplanen fra Region Hovedstaden også hul på.

- Vi skal arbejde meget mere målrettet på at forebygge fertilitetssygdomme og hjælpe folk til selv at få de børn, de ønsker, når de ønsker sig dem, fortsætter Søren Ziebe.

Og det er der også brug for, lyder det fra både klinikchefen på Rigshospitalet og Helle Elbæk fra fertilitetsklinikken i Skive.

- Hvis man gjorde en større forebyggende indsats, kunne vi muligvis have færre fertilitetsbehandlinger. Nogle kunne altså blive gravide af sig selv, siger hun.

Flere partier på Christiansborg er åbne for at give par hjælp til barn nummer to, og ønsker at tage en større drøftelse af hele fertilitetslovgivningen, når Folketinget starter op igen efter sommerferien.

FacebookTwitter