Partier er uenige om 37 timers beskæftigelse til indvandrere på offentlig forsørgelse

Det er direkte diskriminerende, mener Enhedslisten.

Regeringen henter inspiration fra Norge med nyt forslag om, at ikke-vestlige indvandrer på sociale ydelser skal i 37 timers aktivering om ugen. (Foto: Bardur Veihe)

Diskrimination eller ej.

Nyt forslag deler vandene.

I Danmark er knap hver tredje ikke-vestlig indvandrere på offentlig forsørgelse. Og sidste år var hele 40 procent af de udenlandske kontanthjælpsmodtagere ikke i ét eneste aktiveringsforløb.

Men det vil regeringen nu for forsøge at lave om på.

I et nyt forslag lægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) op til, at indvandrere på enten kontanthjælp eller integrationsydelse fremover skal deltage i 37 timers aktivitet om ugen.

Møder de ikke op, modtager de ingen penge.

Enhedslisten og Radikale Venstre er imod

Men regeringens forslag falder ikke i god jord hos flere partier.

- Ender de med at lægge konkret op til, at man ud fra etnicitet stiller et krav, uagtet den livssituation folk står i, jamen så er det jo klart, sat så er det diskriminerende, siger Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører i Enhedslisten.

Hos Radikale Venstre er de glade for, at Socialdemokraterne er optaget af at få folk i arbejde, men er ligesom Enhedslisten skeptiske over for, at forslaget kun gælder for ikke-vestlige indvandrer.

- Hvis man virkelig tror på, at 37 timers aktivering virker, hvorfor så ikke målrette det for alle de mennesker, der er på henholdsvis kontanthjælp og integrationsydelse i stedet for kun at målrette det én bestemt befolkningsgruppe, siger ordføreren.

- Det synes jeg er udtryk for diskrimination.

Selv afviser Socialdemokraterne, at der er tale om diskrimination.

- Jeg mener faktisk i virkeligheden, at det er diskriminerende ikke at gøre noget. Jeg mener, at det er diskriminerende, at man ser passivt til, og at vi har gjort det i alt for mange årtier, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

For de, der var i aktiveringsforløb i 2018, blev kun fire-fem af ugens timer brugt på aktivering. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Venstre: Det er fair at stille krav

I både Venstre og hos Liberal Alliance støtter man op om regerings forslag om at få flere indvandrere i beskæftigelse.

- Helt grundlæggende synes vi jo, at hvis man kan arbejde, så skal man arbejde. Og det er fair nok at stille krav om, at man yder noget for at få hjælp af det danske samfund, siger Morten Dahlin, der er ordfører for integrationsydelsen for Venstre.

Med Venstre og Liberal Alliances opbakning er der allerede nu flertal for regeringens forslag om at udlændinge på offentlige ydelser skal i 37 timers aktivering om ugen.

Og står det til Venstre, så er der plads til yderligere stramninger, hvis det skal lykkedes med at få flere indvandrere og flygtninge i beskæftigelse.

- Vi foreslår, at man tilbageruller de højere sociale ydelser, som regeringen netop har indført, og at man indfører et krav om, at hvis man skal modtage fuld kontanthjælp, så skal man også kunne tale dansk, fortsætter han.

Flere jobcenterchefer bakker op

I kommunernes jobcentre, der dagligt arbejder med at hjælpe ledige i job, er man flere steder positivt stemt over for forslaget.

DR Nyheder har været i kontakt med 66 ud af landets 98 kommunale jobcenterchefer. Her svarer mere end halvdelen – nemlig 35 af dem - at de mener, at forslaget vil være motiverede for at få flygtninge og indvandrere i job.

En af dem er Lars Bonde, der er jobcenterchef i Egedal Kommune i Nordsjælland, hvor man har arbejdet specifikt med aktivering af indvandrerkvinder. Her endte halvdelen af projektets deltagere med at være i ordinært arbejde eller i uddannelse.

- Om man kommer det ene eller det andet sted fra, så er det at gå på arbejde og stå op om morgenen og have noget at møde ind til faktisk en væsentlig del af hverdagen, siger Lars Bonde.

Han mener, at det handler om at fange nyankomne i Danmark tidligt.

- Hvis man når ud over cirka tre måneder, og man spørger de her mennesker, hvis opgave det egentlig er at skaffe dem i arbejde, så vil de svare, at det er det offentliges opgave.

- Men hvis du får dem i dialog langt tidligere, så vil de faktisk sige, at det er deres eget ansvar, siger Lars Bonde.