Partier i kovending: Her har de ændret holdning under valgkampen

Flere partier har blandt andet ændret deres syn på Udrejsecenteret Sjælsmark.

(Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tidligere i dag meldte Venstre ud, at de er klar til at fjerne det omdiskuterede uddannelsesloft.

Loftet begrænser muligheden for at tage mere end én uddannelse på samme niveau, og det har både Liberal Alliance, Socialdemokratiet og de andre røde partier tidligere sagt, at de står klar til at skrotte.

Og den vogn hopper Venstre nu med på:

- Vi konstaterer, at der tegner sig et flertal for at afskaffe det. Og det vil vi ikke være i vejen for, fortalte uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), tidligere i dag.

Dermed har piben fået en anden lyd hos Venstre under valgkampen, siden de selv var med til at vedtage uddannelsesloftet i samarbejde med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tilbage i 2016.

Men det er langt fra første gang, at et parti har ændret kurs under valgkampen, og vi har derfor fundet en række eksempler på partier, der mener noget andet, end de gjorde, før valget blev udskrevet.

1

Besparelser på uddannelser

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler ved Dansk Erhverv Årsdag i Øksnehallen i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I dag var det uddannelsesloftet, som Venstre åbnede muligheden for at fjerne, men tidligere i valgkampen rakte de også en hjælpende hånd ud til de økonomisk trængte uddannelsesinstitutioner.

Valgkampen var blot én dag gammel, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med sit velfærdsløfte lovede, at han ville fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelser og undervisning.

- Den gode økonomi og Venstres velfærdsløfte, som jeg afgiver her i dag, betyder også, at vi fra næste år kan sløjfe omprioriteringsbidraget og frigøre mange millioner til uddannelse og undervisning, sagde statsministeren den 8. maj.

Det var ellers Venstre selv, der tilbage i 2016 foreslog, at blandt andet gymnasier og universiteter skulle spare to procent om året de næste tre år.

Med finansloven for 2019 aftalte VLAK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti endda at fortsætte omprioriteringsbidraget frem til 2022, men nu har Venstre skiftet mening og vil af med to-procent-besparelserne fra næste år.

2

Sjælsmark

Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Kritikken har haglet ned over uderejsecenteret ved Sjælsmark i Nordsjælland. Forholdene på udrejsecenteret er både blevet kaldt kummerlige og for et sted, hvor det ikke er forsvarligt for børn at bo.

Børnene kommer på Sjælsmark, når deres forældre har fået afslag på asyl og ikke frivilligt vil rejse hjem, og til trods for at flere rapporter har konkluderet, at børnene på stedet mistrives, har den borgerlige regering igen og igen nægtet at ændre på forholdene.

Men efter valgkampen er blevet fløjtet i gang, er både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti klar til at ændre på forholdene. Helt konkret vil partierne lade familierne på Sjælsmark lave deres egen mad, hvilket de ikke har måttet hidtil.

Imens både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti virker fast besluttet på at forbedre forholdene på Skælsmark, er Venstre mere ubeslutsomme.

I Aftenshowet åbnede Lars Løkke Rasmussen op for, at familierne kunne få lov til at lave mad og få nogle forhold, der var lidt mere menneskelige. Men et par dage efter trak statsministeren i land igen, da han blev interviewet af Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet har også sadlet om og er klar til at forbedre forholdene på Udrejsecenteret Sjælsmark. Tidligere har SF sagt, at hvis Socialdemokratiet efter et eventuelt regeringsskifte ikke vil forbedre forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, så skal de ikke regne med dem som regeringspartner.

3

Kvoteflygtninge

Flygtninge på Padborg station. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Hvis det står til Venstre, skal Danmark tage imod de svageste kvoteflygtninge fremover.

Partiets integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg besluttede ellers at stoppe for at modtage kvoteflygtninge, men i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens bogudgivelse i sidste uge, åbnede han op for, at Danmark igen kan tage imod kvoteflygtninge.

I 2016 blev det besluttet, at det er den til enhver tid siddende minister, som hvert år skal afgøre, om kvoteflygtninge skal til landet eller ej. Siden har Danmark ikke modtaget nogen kvoteflygtninge.

4

SV-regering

Mette Frederiksen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019.. Løkke og Frederiksen i samme regering er et fatamorgana, lyder det efter de to statsministerkandidaters første tv-duel. S-formand blev presset på udlændinge. Det skriver Ritzau, mandag den 20. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det var noget opsigtsvækkende, da Lars Løkke Rasmussen foreslog et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre efter valget.

Især fordi Lars Løkke op til flere gange har udstillet Socialdemokratiet som et uansvarligt parti. Han har blandt andet hævdet, at hans regering i 2015 overtog en økonomi, som Socialdemokraterne havde kørt i sænk, men som de nu selv har rettet op på.

Lars Løkke Rasmussen udtalte, at de to partier på mange punkter ligger tæt på hinanden, men den udmelding var Mette Frederiksen ikke enig i.

- Jeg bliver nødt til at sige, at de politiske uenigheder er af en sådan karakter, at den her regering ikke kan komme på tale, udtalte Socialdemokratiets formand efterfølgende.

Tilbage i 1978 havde Danmark sidst en SV-regering, der blot holdte i 14 måneder.

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Socialdemokraterne har ændret holdning til kvoteflygtninge i valgkampen. Det er fjernet, fordi de allerede sidste år sagde, at Danmark kan modtage de allersvageste kvoteflygtninge, og det er fortsat partiets politik.

Facebook
Twitter