Partier kræver Forsvarsministeriet undersøgt: Hvem kendte til problemer i spiontjeneste?

Forsvarets Efterretningstjeneste skal undersøges for mulige lovbrud.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ønsker ikke at stille op til interview om den massive kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

En sønderlemmende kritik har ramt Danmarks udenlandske spiontjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste.

Flere chefer er blevet sendt hjem som følge af kritikken, der blandt andet går på, at spiontjenesten i strid med loven har videregivet oplysninger om danske statsborgere.

Efter et hasteindkaldt møde ligger det nu fast, at regeringen skal komme med en lynmodel for, hvordan de tilsyneladende omfattende ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste skal undersøges.

Flere af Folketingets partier kræver, at undersøgelsen også ser på, om et ansvar skal placeres i toppen af Forsvarsministeriet.

- Har ministeriet vidst noget om det her, og hvor lang tid har man vidst noget? Det er ikke for meget at forlange, at det bliver undersøgt, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Hvad er Forsvarets Efterretningstjeneste?

  • Forsvarets Efterretningstjeneste skal beskytte Danmark og danskerne mod trusler fra udlandet.

  • Efterretningstjenesten har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser.

  • Oplysningerne kan blandt andet omhandle terrorisme, våbenhandel, udvikling af masseødelæggelsesvåben, pirateri og organiseret kriminalitet, samt militære, politiske og økonomiske informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser.

Fire ledere fritaget fra tjeneste

Fredag modtog forsvarsminister Trine Bramsen (S) en undersøgelse fra det tilsyn, der holder øje med de danske efterretningstjenesters arbejde.

Undersøgelsen bygger på en stor mænge materiale, som tilsynet modtog fra én eller flere whistleblowere i november.

Sagen kom så til offentlighedens kendskab mandag morgen, hvor Forsvarsministeriet oplyste, at tre ledende medarbejdere var blevet sendt hjem. Mandag aften blev endnu en ledende medarbejder fritaget fra tjeneste.

Thomas Ahrenkiel (t.v.) var chef for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2010 til 2015. Her byttede han job med Lars Findsen (t.h.) og blev departementschef i Forsvarsministeriet. Fra 1. september skulle Thomas Ahrenkiel have været Danmarks ambassadør i Tyskland. (Foto: Kasper Palsnov/Ida Guldbæk Arentsen © (c) Ritzau Scanpix)

To af de nu hjemsendte ledere, Thomas Ahrenkiel og Lars Findsen, har på skift siddet som henholdsvis departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Det er nogle meget alvorlige anklager, som tilsynet kommer med, og når der er et personsammenfald mellem departementet og toppen af Forsvarets Efterretningstjeneste, er vi selvfølgelig også nødt til at undersøge begge dele, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Også Alternativet, De Radikale og Enhedslisten kræver svar på, hvad ministeriet har vidst om problemerne i efterretningstjenesten.

- Det er afgørende, at både Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsministeriet bliver undersøgt. Helt ærligt, det er jo de samme chefer, der har siddet i begge bikse, så selvfølgelig skal det undersøges, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm (Ø).

Da efterretningstjenesternes arbejde er underlagt en høj grad af fortrolighed, er de offentligt kendte detaljer om sagen sparsomme.

Det, vi kan sige, er, at efterretningstjenesten ifølge tilsynet i strid med dansk lovgivning har indhentet og videregivet "en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere".

Det fremgår ikke, hvem oplysningerne er videregivet til.

Derudover fremgår det af undersøgelsen, at Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

Efterretningstjenesten skal også have spioneret mod et medlem af tilsynet.

Ingen svar fra Forsvarsministeriet

Det er ikke ukompliceret at undersøge sagen, da efterretningstjenestens arbejde foregår bag ekstremt lukkede døre.

- Vi ser gerne, at der kommer en form for kommission, hvor man kan afhøre under vidnepligt. Det lidt specielle her er, at det nok skal foregå under fortrolighed, fordi vi har at gøre med så sensitive oplysninger, siger De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard (R).

DR Nyheder har forsøgt at få Forsvarsministeriet til at svare på, hvilken type undersøgelse der kan blive tale om, men ministeriet henviser blot til sine to pressemeddelelser om sagen.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med Trine Bramsen.

- Jeg forstår godt nysgerrigheden, men jeg har ikke yderligere at tilføje, lød det fra forsvarsministeren, da DR Nyheder mødte hende på Christiansborg her til formiddag.

Tilsynets kritik:

  • Forsvarets Efterretningstjeneste har flere gange tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

  • Der er risiko for, at der uberettiget kan spioneres mod danskere.

  • Det tyder på, at Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.

  • Der hersker i Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse og dele af tjenesten en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt.

  • Der er tegn på, at Forsvarets Efterretningstjeneste har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

  • Forsvarets Efterretningstjeneste har uberettiget behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter