Partier om vanvidsbilister: Politiets kontroltryk skal styrkes

Venstre vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på strafniveauet.

Ifølge politiet er det en hård kerne af primært unge mænd, der kører mest hensynsløst i trafikken. (Foto: KASPAR WENSTRUP © Scanpix)

Et politisk flertal kræver nu et langt større kontroltryk fra politiet på de danske veje.

Det skal modarbejde de hensynsløse vanvidsbilister, der stadig hærger og skaber farlige situationer.

Senest er det kommet frem, at en bilist blev taget i at køre 187 kilometer i timen på en strækning, hvor man højest må køre 80.

Regeringspartiet Venstre mener, at der i øjeblikket er alt for få færdselspatruljer i Danmark og vil omfordele politiets ressourcer.

- Vi skal aflaste politiet mere, og det kunne eksempelvis være på kørekortsområdet. Her bruger vi rundt regnet 120 betjente til at være prøvesagkyndige. Vi kunne også gøre som i Tyskland, hvor civile korps kontrollerer tung transport, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Vi skal have et højere kontroltryk. Der er ikke noget ved at have stramme regler, hvis ikke de håndhæves, fortsætter han.

Politiet bruger i dag både fotovogne, stærekasser, strækningskontrol, civile politibiler, motorcyklister og laser-kontrol til at fange bilister med for høj fart.

Særtryk på vanvidsbilister

I Dansk Folkeparti er transportordfører Kim Christiansen enig i, at det kan få en effekt på vanvidsbilister, hvis politiets kontroltryk styrkes.

- Det er klart, at øget kontrol og synlighed virker forebyggende. Vi bør finde ressourcer ved, at teori- og køreprøver udføres af andre end betjente. Og fotovognene kan også betjenes af andre end betjente, siger han.

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, ser også muligheder i, at politiet i højere grad går efter bilister, der kører meget for stærkt.

- Man må overveje at lægge et større tryk på dem, der kører alt for stærkt. Og jeg mener, at det er tåbeligt at bruge betjente ved teoriundervisning. I forhold til den praktiske prøve vil jeg gerne kigge nærmere på det, siger han.

Straframmerne for at køre for stærkt og hensynsløst er i flere omgange blevet skærpet, og det er i dag muligt at dømme bilister til fængselsstraf, hvis de udsætter andre mennesker for fare.

Så sent som 4. februar modtog en 83-årig mand en betinget fængselsdom for med for høj fart at have påkørt en 60-årig cyklist, der døde.

V: Skærpet straf

Alligevel mener Venstre ikke nødvendigvis, at strafferammerne er, hvor de skal være.

Kristian Pihl Loretzen ser gerne, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der kigger på hele strafområdet og kommer med forslag til skærpelser.

- Jeg tror, at der er en ubalance i strafmønstret. Og der kunne man samtidig kigge på straffene over for vanvidsbilister, hvor hammeren skal falde hårdere. Der må vi gå nye veje:

- Mange er ligeglade med at miste kørekortet, for de har slet ikke kørekort. Så får man en meget stor bøde, men det er mange også ligeglade med. Så man kunne overveje en frihedsstraf eller måske noget samfundstjeneste. Vi må finde på noget, der kan mærkes for de her mennesker, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Så også frihedsstraf, selvom der ikke nødvendigvis er nogen ofre?

- For eksempel hvis man kører 150 kilometer i timen ind igennem København, som jeg selv oplevede for et par uger siden. Der er man åbenlyst til fare for andre mennesker. Jeg har også set en bil køre på fortovet tæt på en barnevogn. Der skal være en frihedsberøvelse, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Kritik af dommere

Dansk Folkeparti mener ikke, der er behov for at nedsætte en arbejdsgruppe.

- Det er en gammelkendt problematik (vanvidsbilister, red.), men problemet er, at dommerne udmønter straffene til 14-16 måneder, og det er alt for lidt for at ligge og slå et andet menneske ihjel for eksempel.

Der er nu opsat stærekasser flere steder i landet. Mange af dem er allerede blevet udsat for hærværk. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Vi har tidligere foreslået minimumsstraffe, så det er halvdelen af strafferammen, dommen skal lyde på, siger Kim Christiansen.

Men er det ikke en glidebane, hvor der er risiko for at få udmålt straffe, der ikke er passende?

- Nej, og hvis Venstre vil lægge vægt bag deres ord og stramme op, så kunne de passende støtte Dansk Folkepartis ønske om minimumsstraffe. Og så er jeg ret ligeglad med, hvad dommerne synes om det, siger Kim Christiansen.

Venstre afviser minimumsstraffe.

Dommerforeningen har ikke ønsket at kommentere Dansk Folkepartis forslag, men har tidligere opfordret til at være forsigtige med minimumsstraffe.

  • FAKTA OM FART

  • I 2011-2015 mistede 472 personer livet i en trafikulykke, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen og/eller forholdene. Hertil kommer antallet af tilskadekomne.

  • I 70 procent af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. I de sidste 30 procent var farten årsagen til, at ulykken blev med dødelig udgang.

  • Kører du 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler du risikoen for at ende i en dødsulykke.

  • Hvis to bilister kører ind i hinanden med 80 km/t, vil ulykken i 30 procent af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60 procent ved en hastighed på 90 km/t.

  • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/ vil ulykken være fatal i 60 procent af tilfældene. Risikoen stiger til 80 procent ved 90 km/t.

  • Mænd kører godt 6 ud af 10 af de kørte kilometer på vejene, men modtager 7 ud af 10 bøder.

  • Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Facebook
Twitter