Det er ikke kun foreninger, der ønsker at indføre værnepligt for kvinder.
Det er en række partier også indstillet på i forbindelse med kabalelægningen til et nyt forsvarsforlig.
Kvinder skal nemlig mødes med de samme forventninger som mænd i Forsvaret, mener blandt andre den politiske ordfører hos Konservative, Mette Abildgaard.
- Vi mener, at der skal være en værnepligt for kvinder, lige såvel som der er for mænd. Vi lever i år 2023, og kvinder er fuldt ud i stand til at varetage de opgaver, der er som værnepligtig i dag, og samtidig giver det et bredere rekrutteringsgrundlag, siger hun.
Loven er i dag skruet sådan sammen, at mænd skal møde op til Forsvarets dag - som tidligere hed session. Gør de ikke det, kan de få en bøde. Kvinder får et tilbud i e-boks om at møde op, men det er frivilligt.
Selv om samtlige værnepligtige sidste år meldte sig frivilligt, mener Mette Abildgaard, at der er behov for at skrue på en lov, der skelner mellem mænd og kvinder.
- Der er noget symbolsk i, at vi har de samme forventninger til kvinderne, som vi har til mændene, om end alle heldigvis melder sig frivilligt i dag, siger hun.
Bredt ønske
Konservative står langt fra alene med ønsket om at indføre værnepligt for kvinder.
Samme budskab lyder fra DF, SF, Enhedslisten, Radikale, Nye Borgerlige, Alternativet og Venstre, mens kun Danmarksdemokraterne er imod, oplyser partierne til DR.
- Vi vil femdoble antallet af værnepligtige, og så vil vi også have kvindelig værnepligt, fordi vi har personalemangel – også i Forsvaret – og kvinderne vil være et fantastisk bidrag i Forsvaret, siger forsvarsordføreren hos DF, Alex Ahrendtsen.
De seneste tal fra 2021 viser, at kvinder samlet udgør 17 procent af de ansatte i Forsvaret, og kun 8,9 procent er i uniform.
Ambitionen om flere kvinder i Forsvaret er også en af grundene til, at der er behov for at indføre samme vilkår for kvinder som for mænd, mener Venstre.
- Vi mener, at der skal flere kvinder i det danske forsvar, så vi er positive overfor tanken om værnepligt til kvinder, siger partiets forsvarsordfører Mads Fuglede.
Sidste år var der 4.616 værnepligtige i henholdsvis Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Kun 26,8 procent var kvinder.
Del af forsvarsforliget
I december skrev Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i regeringsgrundlaget, at de vil styrke værnepligten og samtidig arbejde for at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder i det kommende forsvarsforlig.
Tidligere har også Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i et interview med Politiken i sommer, sagt, at der bør tages et opgør med manglende ligestilling og en kønsopdelt værnepligt.
Forsvarsministeren ønsker dog ikke at stille op til interview med DR om sagen, men henviser til Venstres forsvarsordfører.
Mads Fuglede vil dog alene forholde sig til, hvad Venstre mener, og ikke regeringen som helhed.
- Nu skal der jo laves et forsvarsforlig, hvor der skal drøftes blandt andet værnepligt og helt sikkert også, hvordan den værnepligt skal skrues sammen, og om der skal være værnepligt til kvinder blandt andet. De forhandlinger kommer jeg ikke til at tage hul på her, siger han.
Socialdemokratiet vil ikke melde klart ud, om partiet ønsker værnepligt for kvinder, men siger, at partiet er åben for det.
Moderaterne og Liberal Alliance har ikke taget stilling til spørgsmålet.