'Respektløst’, ’ubegribeligt’ og ’uacceptabelt’.

Flere folketingspolitikere er ude med riven efter den danske regering for ikke at prioritere en undersøgelse, der skal belyse sagen om tusindvis af spiralindlæggelser, der fandt sted på dansk initiativ i Grønland særligt i 1960’erne og 1970’erne.

- Det er respektløst og mangel på medmenneskelighed at blive ved med at udskyde det her, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, der repræsenterer partiet Siumut i Folketinget.

I otte måneder har der ligget et kommissorie klar for undersøgelsen. Den skal kulegrave det juridiske grundlag, omfanget og beslutningerne bag spiralindlæggelserne, der blev sat i værk for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland.

Flere kvinder har fortalt, at de ikke gav samtykke til at få lagt spiral.

Forsinkelsen har fået den grønlandske regering til at kritisere Danmark for ikke at tage sagen alvorligt nok.

Og det er uacceptabelt, at undersøgelsen ikke er kommet i gang endnu. Det mener også folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA. Hun mener ikke, der er nogen undskyldning for ikke at komme i gang.

- Nu er der jo snart gået et halvt år, siden regeringen kom på plads, og man kom i arbejdstøjet. Derfor er det også vigtigt, at man rykker hurtigere for at sikre, at den her historiske udredning også kommer til at ske i forhold til spiralskandalen, siger Aaja Chemnitz.

Mangler situationsfornemmelse

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) har det taget længere tid end forventet at finde et fagligt kvalificeret forskerteam til at stå for undersøgelsen.

Den skulle oprindeligt være færdig den 1. oktober 2024. Men den deadline bliver allerede umulig at nå, når arbejdet skal foregå over to år.

Sagen er et udtryk for manglende situationsfornemmelse fra dansk side over for Grønland. Det mener SF’s Karsten Hønge, der er partiets Grønlandsordfører.

- Fra dansk side har vi brug for at vise Grønland, at vi selvfølgelig tager det dybt alvorligt, siger han.

Han kalder det ubegribeligt, at man ikke fra dansk side har lagt sig mere i selen for at få undersøgelsen i gang.

- Det er med til at gøre forholdet mellem vores to lande anstrengt, og det er der ingen grund til. Danmark har påtaget sig en arbejdsopgave her. Så kom dog i gang med den. Jeg forstår godt, at man i Grønland undrer sig over, hvorfor Danmark skal behandle Grønland på en lidt nedværdigende måde.

Også i Enhedslisten tilslutter man sig koret af kritiske stemmer. Partiets Grønlandsordfører Trine Mach har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så svært at finde et forskerteam til at løse opgaven. Hun kalder det dybt kritisabelt, at undersøglsen ikke er sat i gang endnu.

- Det her, det er simpelthen for alvorligt til, at det ikke er gået i gang endnu, siger Trine Mach.

Partiet vil nu afvente sundhedsminister Sophie Løhdes udmelding om, at hun forventer, at undersøgelsen går i gang inden udgangen af maj måned.

Hvad er det for greb, I vil kigge på, hvis vi går ind i juni, og der ikke er sat gang i den her undersøgelse?

- Det vil jeg tage stilling til, når vi ser, om der er sket noget i maj måned, men jeg har en klar forventning om, at regeringen leverer på det her, siger Trine Mach.

Nederst på hylden

Kommissoriets undersøgelse skal både afdække den konkrete gennemførelse af initiativet i Grønland og på de efterskoler i Danmark, hvor grønlandske piger var indskrevet.

Det er altså både omfanget og systematikken af spiralindlæggelserne, der skal kulegraves i perioden fra 1960'erne og frem til 1991.

Sundhedsminister Sophie Løhde har forsikret, at sagen har en høj prioritet i regeringen.

Men når undersøgelsen ikke er sat i gang endnu, sender det ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam et signal om, at Grønland ligger lavt på hylden over vigtige sager.

- Jeg ser på det som et manglende prioritetsønske om at se på grønlændere som værende danske statsborgere og ligeværdige.

- Jeg kan nærmest garantere for, at hvis det her havde handlet om danske kvinder i Danmark, havde man ikke udskudt det her lige så meget. Det synes jeg er et problematisk og generelt billede af, hvordan vores samfund er.