Partier ryster på hovedet over ubetalt studiegæld: 'Der er tydeligvis et hul i loven'

Det er et problem, at udenlandske studerendes studiegæld ikke kan hentes hjem, mener flere partier.

Sidste år blev 1.700 ud af de i alt 4.400 studielån, som studerende fra andre EU-lande burde betale tilbage på nu, misligholdt. Det svarer til 39 procent af lånene. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Det er bestemt ikke rimeligt, at de danske myndigheder ikke kan få lov til at kradse den gæld ind, som studerende fra andre EU-lande skylder den danske stat for de SU-lån, som de har fået.

Det mener regeringspartiet Venstre, efter det i dag er kommet frem, at der ikke bliver afdraget på 39 procent af de studielån, som studerende fra andre EU-lande i øjeblikket burde betale af på.

Det skyldes blandt andet et hul i EU-reglerne, der medfører, at de danske myndigheder ikke kan hente ubetalte studielån hjem uden for landets grænser.

- Det er rigtig ærgerligt, for det er mange penge, som man kunne bruge på mange andre ting, siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

- Derudover er der det moralske aspekt i det. Hvis man kommer til Danmark for at studere i verdens mest gavmilde SU-system, så kan man i hvert fald forlange, at folk skal betale de penge tilbage, som de har lånt.

Han vil nu tage sagen op med skatteminister Karsten Lauritzen, som selv kommer fra Venstre.

- Offentlig gæld burde være offentlig gæld, og EU-landene skal hjælpe hinanden med at kradse penge ind. Det virker umiddelbart som et hul i loven, og det eneste rimelige er, at vi kan få det ændret.

'Det er helt galt'

Som det er i dag har studerende fra andre EU-lande ret til at få udbetalt både SU og studielån i Danmark, hvis de eksempelvis har et studiejob på mindst 10-12 timer om ugen, mens de studerer her i landet.

Sidste år blev 1.700 ud af de i alt 4.400 studielån, som studerende fra andre EU-lande burde betale tilbage på nu, misligholdt. Det svarer til 39 procent af lånene.

I 2011 var det blot 28 procent af studielånene – 800 ud af 2.900 – der blev misligholdt, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og ser man på det i kroner og øre, så drejede det sig i 2011 om 58 millioner kroner, mens det tal var steget til 123 millioner kroner sidste år.

Det er stærkt kritisabelt, mener regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

- Det kommer fuldstændig bag på mig, at der er et hul i lovgivningen, og at det har stået på i årevis. Og det undrer mig, at regeringen ikke har taget problemet op i EU-regi, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der er partiets uddannelses- og forskningsordfører.

- Vi er tvunget til at acceptere, at studerende fra andre EU-lande kan få lån af de danske skatteydere. Derfor er der noget, der er helt galt, hvis de studerende bare kan rejse væk uden at tilbagebetale pengene, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

R: Sæt det i bero

Han møder opbakning fra sin folketingskollega fra SF, skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Hun betegner det som ”en fuldstændig uacceptabel situation”.

- Der er tydeligvis et hul i loven, hvilket jeg vil tage op med både skatte- og uddannelsesministeren. Derudover er det uacceptabelt, at vi folketingspolitikere ikke er blevet orienteret om det af regeringen, for vi har gennemgået gældsposterne flere gange, siger SF’s skatteordfører.

Hun mener, at regeringen har sovet i timen.

- Det er uacceptabelt, at det ikke er blevet løftet af regeringen på EU-niveau. Vi skal hurtigst muligt have ændret direktivet, siger hun.

Hos De Radikale er uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen også kritisk over SU-hullet. Partiet foreslår nu, at man sætter lånemuligheden i bero for EU-studerende, indtil man finder en løsning.

- Der er tale om et lån, og hvis ikke vi kan inddrive i udlandet, så må vi sætte den lånemulighed i bero indtil videre. Og så finde en løsning, så vi kan inddrive. Udenlandske studerende er generelt et gode for Danmark og bidrager positivt til Danmark, når de bliver og arbejder her. Men de skal selvfølgelig ikke kunne låne penge, som vi ikke får igen, skriver hun i en mail til DR Nyheder.