- Jeg har en klump i maven, når jeg går ud.

- Jeg er meget mere agtpågiven.

34-årige Karla Pilgaard og Martin Madsen på 39 år tilhører begge en af de såkaldte risikogrupper.

Det vil sige, at man frygter, at de vil få et særligt hårdt sygdomsforløb, hvis de bliver ramt af det virus, der de seneste to måneder har vendt vores verden på vrangen.

Når de bevæger sig ud, hvilket kun sker i begrænset omfang, lurer bekymringen for at blive smittet i deres baghoveder.

Og for få dage siden tog deres smittefrygt endnu mere til.

Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen ændrede sine anbefalinger for, hvor stor afstand vi bør holde til hinanden.

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger betyder nemlig, at vi nu som udgangspunkt skal holde én meters afstand til andre i det offentlige rum.

Folk i risikogruppen bliver dog stadig bedt om at holde to meters afstand til andre.

Men Karla Pilgaard og Martin Madsen frygter, at det bliver svært at overholde.

- Jeg er usynlig kroniker. Folk kan ikke se på mig, jeg er syg, så hvordan skal de vide, at de skal holde ekstra afstand til mig? spørger Martin Madsen med henvisning til, at det med det blotte øje er svært at se, at han lider af sygdommen cystisk fibrose, som blandt andet påvirker hans lunger.

Karla Pilgaard, der er i risikogruppen, fordi hun tager immundæmpende medicin, stemmer i:

- Man kan ikke se på mig, at jeg er i risikogruppen, og derfor kan det være svært for andre at forstå, at de skal holde afstand.

Patientforeninger: Overvej skilt

Ifølge en række patientforeninger, DR har talt med, er Karla Pilgaard og Martin Madsen langt fra de eneste i risikogruppen, der er bekymrede over de nye afstandsråd.

Og det får nu nogle patientforeninger til at lufte tanken om at udstyre folk i risikogruppen med et særligt bagde, et armbind eller noget tredje, der kan signalere over for omverdenen, at: 'Her går én, du bør tage ekstra hensyn til.'

- Den nye anbefaling gør det sværere for folk, der ikke er risikogruppen, at tage hensyn. Der er jo lungesyge, men også andre personer med kroniske sygdomme, hvor man ikke kan se det på dem, og derfor kan man hurtigt komme til at træde for tæt på og udsætte folk for smitterisiko, siger Torben Mogensen, bestyrelsesformand i Lungeforeningen.

Han tilføjer:

- Derfor kunne man overveje at have et mærke, skilt eller armbind, som gør opmærksom på, at her går en, som er i risikogruppen.

Torben Mogensen medgiver, at det er muligt for de særligt sårbare selv at bede dem, de møder, om at holde ekstra afstand.

Han tvivler dog på, det vil være en holdbar løsning for alle.

- Jeg tror, der kan komme situationer, hvor man beder folk om at holde afstand, og hvor nogle vil tage det ilde op. Man ser jo desværre i samfundet i dag, at folk kommer op at skændes om reglerne. Jeg tror, det er meget nemmere, hvis folk ikke bliver bragt i den situation, siger han.

Karla Pilgaard synes ikke, det er fedt selv at skulle minde andre om, at de skal holde en meter afstand mere til hende, end de gør til andre.

Siden den 10. marts har hun levet i mere eller mindre fuld isolation. For 14 dage siden begyndte hun dog at komme lidt ud. Hendes søn startede i børnehave igen. Det betyder, at hun nu er ude to gange om dagen for at hente og bringe. Det er også blevet til tre indkøbsture.

Men hvad siger hun til ideen om at bære et særligt badge, når hun går ud?

Hør hende fortælle om det, og hvad hun ellers synes om de nye afstandsråd.

Hos Cystisk Fibrose Foreningen har man også talt om muligheden for at lave et særligt skilt til folk i risikogruppen.

Direktør Helle Ousted understreger, at det er meget individuelt, om folk ønsker at bære et skilt, men hun kunne godt forestille sig at gå lidt videre med tanken.

Faktisk har et firma allerede henvendt sig til foreningen for at indgå et muligt samarbejde om at lave skiltene.

- Vi har hørt fra flere af vores medlemmer, at det kunne være en hjælp at have et skilt, der viser det, og hvis det kan hjælpe, er det jo fint.

- Det kunne sagtens være noget, der skulle laves, siger hun.

Masker får folk til at holde afstand

Martin Madsen har et par gange taget maske på i supermarkedet. Ikke nødvendigvis, fordi han troede, mundbindet i sig selv beskyttede ham mod det virus, der er så farligt for ham at blive inficeret med.

Mere fordi han oplevede, at det automatisk fik folk til at gå en stor bue udenom ham. 'Jeg lider af cystisk fibrose', fik han skrevet på masken.

Han ønskede ikke, at andre skulle tænke, at han 'overreagerede', fordi han gik med den.

Hør, hvad Martin Madsen mener om at bære et særligt skilt, og hvad han synes om afstandsrådet på én meter.

Hos Sundhedsstyrelsen møder ideen om et badge eller et armbind til de særligt sårbare ikke umiddelbart opbakning.

Centerchef Camilla Ratchke mener, at det er en privat sag, om man har lyst til vise omverdenen, at man er syg.

Hendes anbefaling til folk i risikogruppen lyder i stedet:

- Hvis man føler sig tvunget til i nogle situationer at være i fora, hvor der er mange mennesker – det kan være, man er tvunget ned i supermarkedet – så kan man anvende en barriere. Man kan bruge en maske.

- Ellers vil vi opfordre til, at man beder andre om at vise hensyn til sig, siger hun.