Patienter bliver desperate, når medicin er udsolgt: Nu skal der findes løsninger på udsolgte lægemidler

Danskere kan i stigende grad ikke købe den medicin, som står på recepten. Nyt råd og smart system skal løse problemet.

Jonna Govertz Hannelius Hald har i en periode ikke få den gigtmedicin, som hun mærkede virkede godt. Siden har der været leveringsproblemer med medicinen mod blodtryk. Det har taget tid at finde et andet godt alternativ, fortæller hun. (Foto: Katja Weng)

Hvis Marie Louise Wilk fra Aalborg ikke får sin epilepsimedicin, får hun krampeanfald og skal indlægges på hospitalet. Men som mange andre danskere, har hun oplevet, at apoteket ikke har medicinen hjemme eller ved, hvornår det igen kommer på hylderne.

- Jeg ved aldrig om medicinen er der og planlægger at have et lager. Det er virkeligt stressende, fortæller hun.

Siden oktober har apotekerne savnet over 1300 varenumre på medicin, fordi fabrikker og grossister ikke kan levere. Antallet af udsolgte medikamenter er på det højeste niveau i flere år, og til sammenligning var omkring 800 varenumre i restordre i løbet af 2015, viser tal fra Apotekerforeningen.

Hvis et præparat er udsolgt, kan folk i langt de fleste tilfælde købe lignende medicin med samme effekt, men ifølge Apotekerforeningen er 30 typer af lægemidler for øjeblikket udsolgt.

Det betyder, at folk må gå tomhændede fra apoteket, for der er umiddelbart intet alternativ til den medicin, som står på recepten.

Problemerne med at medicin ikke kan leveres har stået på i flere år, og i denne uge holdt et nyt Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed af Lægemidler sit første møde.

Desperate syge tager til udlandet for at købe medicin

Trine Boesen har parkinsonsyge, og håber at det lykkedes det nye råd at løse problemer med udsolgte lægemidler. Over en længere periode i 2019 var det meget svært at opdrive parkinsonmedicin, som ikke længere blev leveret til apotekerne.

Trine Boesen fik venner og familie i Aabenraa, Hørsholm, Aarhus og Frederikshavn til at gå på apotekerne der, indløse recepter og sende medicinen, hvis de var heldige at finde nogle få rester, som endnu ikke var udsolgt.

- Jeg var meget tæt på at løbe tør for medicin og havde på et tidspunkt medicin tilbage til halvanden dag. Jeg frygtede, hvad der ville ske. Får jeg ikke medicin, kan jeg ikke fungere og er som en rystepudser, siger hun.

Parkinsonforeningen fortæller, at det i 2019 var en kamp at få den rette medicin, fordi der var leveringssvigt i mere end et år. Fik patienter ikke medicinen, risikerede de at få forværret symptomer som fx stivhed og havde svært ved at bevæge sig og gøre dagligdagsopgaver.

Gigtforeningen bliver kontaktet af bange medlemmer, når medicin ikke kan skaffes, for den er med til at holde gigten nede, som kan ødelægge led og knogler.

Blusser gigten op, kan nogle gigtsyge ikke passe arbejde eller studier.

- Folk bliver desperate. Hvis det ene apotek ikke kan levere, forsøger de det næste og nogle tager til Sverige og Tyskland for at skaffe medicin eller bytter medicin på nettet i lukkede Facebook-grupper, fortæller Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.

Tjek, hvilket apotek har din medicin på lager

DR og flere andre medier fortalte i 2019 om manglen på medicin. For at danskere ikke skulle fare rundt mellem apoteker i jagten på medicin, har Apotekerforeningen udviklet en app til mobilen i foråret 2021, der hedder apoteket.

I appen vises, hvilke apoteker, der har forskelligt medicin på lager. I den kommende tid får landets apoteker samme system, så de kan guide kunder derhen, hvor den ønskede medicin er.

- Det mildner konsekvensen ved leveringssvigt, men hvis der er leveringssvigt i længere tid, kan løsningen ikke stå alene, fortæller Per Nielsen, der er analysechef i Apotekerforeningen.

Kan fabrikker ikke levere en bestemt type medicin i længere tid, løber alle apoteker nemlig tør for medicinen, forklarer han. Men er problemet kortvarigt, vil nogle apoteker have medicinen.

Apotekerforeningen mener, at flere ting skal forbedres for at undgå, at kunder går forgæves på apoteket. I dag kan de praktiserende læger ikke se i deres system, om medicin er i restordrer, og derfor kan de uden at vide det udskrive recepter på medicin, som apoteket ikke kan udlevere. I to år har Apotekerforeningen ønsket en løsning, så læger kan se i deres system, om medicinen er på lager eller ej.

Apotekerne vil også gerne have større mulighed for at hjælpe kunder med at finde et brugbart alternativ, hvis medicinen er udsolgt, så folk ikke så ofte skal retur til lægen og få udskrevet en ny recept.

Råd skal løse leveringssvigt

Det nye Nationale Råd for Forsyningssikkerhed af Lægemidler arbejder på at få et fælles overblik over, hvordan det går med forsyningerne af medicin og finde ud af, hvordan problemer bedst løses, fortæller Kim Helleberg Madsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

I det nye råd sidder fire styrelser, Sundhedsministeriet og elleve organisationer, der både repræsenterer industri, apoteker, patienter og hospitaler.

Kim Helleberg Madsen peger på, at i langt de fleste tilfælde får kunder den ønskede medicin med hjem fra apoteket eller et fint alternativ.

Men der mangler information om, hvornår medicin er tilbage på hylderne igen.

Rådet vil også gerne vide på et tidligt tidspunkt, hvis der er udsigt til, at medicin ikke kan leveres.

Under covid har hospitalerne opbygget et større lager end normalt med lægemidler. Lægemiddelstyrelsen kigger også på, om større lagre med kritiske lægemidler kunne være en løsning, så der stadig er medicin til rådighed, selvom en fabrik midlertidigt ikke kan levere.

Jonna Govertz Hannelius Hald har i perioder ikke kunne få sin gigtmedicin eller blodtryksmedicin. Hør hende fortælle om at gå forgæves til apoteket.

Hospitaler løber også tør for medicin

  • Hospitaler oplever også leveringssvigt på medicin, selvom det sker sjældnere end på apoteket, fordi hospitaler køber større ind og til længere tid ad gangen.

  • Joo Hanne Poulsen har skrevet ph.d. om leveringssvigt. Hendes forskning viser, at leveringssvigt betyder:

  • Øget risiko for fejl, når patienten skifter fra et lægemiddel til et andet. I værste fald kan patienten blive fejlmedicineret og få en skade. Selvom der findes tilsvarende lægemidler, kan dosering og styrke være anderledes, og det øger også risiko for fejl.

  • Personalet på hospitaler kan i nogle tilfælde bruge dobbelt så meget tid på at håndtere medicin, når der er leveringssvigt. Det skyldes blandt andet, at de skal finde et egnet alternativ, og patienten skal måske gå fra at bruge en sprøjte til to sprøjter. Det kræver samtaler, så patienten er tryg, når de bliver nødt til at bruge en anden medicin.

FacebookTwitter