De 313 kræftpatienter, der har ventet for længe på en livsvigtig operation på mave- og tarmkirurgisk på Aarhus Universitetshospital, skal ikke forvente, at de får et økonomisk plaster på såret gennem Patienterstatningen.

Det budskab kommer fra Patienterstatningen, efter myndigheden den seneste måneds tid har modtaget ansøgninger fra patienter, der er berørt af kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH).

- Jeg ved, at det kan være et trist og hårdt budskab, siger Martin Erichsen, der er vicedirektør hos Patienterstatningen.

- Men vi skylder at give ordentlig information om erstatningsmulighederne, så vi ikke skaber falske forhåbninger om mange og høje erstatninger hos en gruppe mennesker, som i forvejen er alvorligt syge og føler sig svigtet. For mange vil det formentlig være svært at få erstatning, fortsætter han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ellers under stor opmærksomhed på et pressemøde om kræftsagen opfordret til, at alle patienter berørt af kræftskandalen bliver vejledt i, hvordan de skal søge erstatning.

Og indtil videre har 22 patienter fra mave- og tarmkirurgisk afdeling søgt om erstatning, siden DR i marts kom med den første afsløring om de alvorlige problemer på afdelingen.

Men der er altså behov for at undgå misforståelser og falske forventninger, siger Martin Erichsen. Han gør derfor opmærksom på, at en overskridelse af de maksimale ventetider på to uger på en kræftoperation ikke i sig selv udløser en erstatning.

For at få udbetalt en erstatning er det ifølge klage- og erstatningsloven nemlig et krav, at der er dokumentation for, at patientens behandlingsforløb er blevet forværret, eller at patientens chance for at overleve er blevet forringet.

Martin Erichsen forklarer, at Patienterstatningen derfor kigger på, hvilken betydning det har haft for patienterne, at de har måttet vente for længe.

- Har deres sygdom udviklet sig i forsinkelsesperioden på en måde, som gør, at operationen bliver mere vanskelig eller gør, at de måske slet ikke kan opereres? Jamen, så vil de kunne være berettiget til erstatning, siger han.

Men det kan være svært at dokumentere. Det tænker 64-årige Annette Bekner, som er en af de kræftpatienter, der ventede flere uger for længe på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

Da hun endelig kom på operationsbordet, havde kræften spredt sig så meget, at den ikke kunne blive fjernet, og Annette Bekner blev hurtigt lukket igen. I dag er hun uhelbredeligt syg.

Hun fortæller, at hun i ventetiden på operationen forsøgte at få en ny scanning. Men det fik hun ikke. Hun har derfor kun scanningsbilleder fra tre måneder før operationen og så efter operationen. Og det ærgrer hun sig over i dag.

- Hvordan skal jeg nogensinde kunne bevise, at kræften har udviklet sig lige præcis så meget i ventetiden til, at de ikke kunne operere?

Du kan læse hele Annette Bekners hisorie i artiklen her.

Grove fejl begået med overlæg

Den tidligere lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, har erkendt, at de lange ventetider på kræftoperationer kan have kostet menneskeliv.

Og en rapport fra statens advokat, Kammeradvokaten, slog i sidste uge fast, at kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling har været udsat for ulovlig praksis og grove fejl.

I rapporten står for eksempel:

- Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg.

Det undrer en anden patient fra mave- og tarmkirurgisk afdeling, at lovbrud og fejl begået med overlæg i sig selv ikke udløser en økonomisk kompensation. Hun hedder Lise Whitfield, er 58 år og ventede ligesom Annette Bekner for længe på en operation.

- Det er svært at sige, om det havde været anderledes, hvis operationen havde været indenfor normal tid. Det tror jeg ikke engang, at lægerne kan sige med sikkerhed.

- Men hvorom alt er, så har hospitalet brudt loven, mens vores liv blev sat på spil, siger Lise Withfield.

Lovbrud udløser ikke erstatning

Men Martin Erichsen fra Patienterstatningen understreger, at lovbrud i sig selv ikke udløser erstatning.

- Vi tager ikke stilling til lovbruddet. Lovbruddet er en forudsætning for, at man kan få erstatning, men man kan kun få erstatning, hvis det har haft en helbredsmæssig konsekvens.

Den udmelding frustrerer Annette Bekner.

- Jeg synes, vi har ret til erstatning, fordi de har løjet os direkte op i hovedet. De har frataget os en chance for at blive opereret i udlandet. Og de har ikke givet os den operationstid, som loven kræver. Det er noget svineri - rent ud sagt.

Vil ikke skræmme patienter væk

Martin Erichsen forsikrer, at Patienterstatningen ikke går ud med budskabet for at afholde patienter fra at søge erstatning.

- Det kan være et barskt budskab for nogen. Men vi ønsker bestemt ikke at skræmme nogle patienter fra at søge erstatning. Tværtimod vil vi opfordre alle patienter til at søge erstatning.

- Og det vi under alle omstændigheder kan tilbyde de her patienter, er en afklaring. Vi kan hjælpe med at finde ud af, om den her behandlingsforsinkelse har haft betydning for deres muligheder for at overleve. Og det kan vi hjælpe med uanset erstatningens størrelse.

Men kan man sige, at Patienterstatningen er et dårligt sted at opnå retfærdighed for lovbrud, der er begået mod én i sundhedsvæsnet?

- Det synes jeg bestemt ikke. Man kan sige, at Patienterstatningen er en mulighed for at få en afklaring, og det ved jeg, at rigtig mange patienter vil have behov for.

Patienterstatningen oplyser, at patienter, der modtager livsforlængende behandling eller er meget syge, får deres sag hastebehandlet. Det betyder, at Patienterstatningen snart kommer med den første afgørelse i kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital.

Du kan få overblik over udviklingen i kræftsagen i tidslinjen her: