- Jeg vil gerne have ét, måske to sabbatår, så jeg kan få noget tid for mig selv og ikke kun være i skole, for det har jeg været størstedelen af mit liv nu.

18-årige Sirid Hvidtfeldt fra 2.C på Roskilde Gymnasium er ikke den eneste fra ungdomsårgangene, som for en stund har planer om at pause studielivet for at foretage sig helt andre ting.

Flere unge vælger at holde sabbatår efter gymnasiet, fortæller seks af syv af landets studievalgsregioner i en rundringning, som P3 Nyheder har lavet.

Billedet bliver bekræftet af Camilla Hutters, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut.

- Inden for de sidste par år er antallet af måneder med sabbat vokset. Man holder sabbat længere tid i dag end for nogle år siden, siger hun.

Presset stiger

Men hvorfor vælger de unge at lade studiebøgerne ligge for en tid, når politikerne har travlt med at fortælle dem, at de unge skal hurtigt igennem deres uddannelse og ud på arbejdsmarkedet?

Camilla Hutters forklarer, at de kæmper med et tvetydigt samfundspres.

Dels får de at vide, at de skal være målrettede og komme hurtigt igennem studiet. De får endda karakterbonus, hvis de starter hurtigt på for eksempel universitetet.

Dels får de at vide, at de ikke længere kan eksperimentere lige så meget med studievalget, tage et semester om og ombestemme sig i samme grad som tidligere.

Det får mange til at vælge sabbatår for derpå at få mere tid til at vælge den helt rigtige studieretning.

- Rammerne for de videregående uddannelser har ændret sig med fremdriftsreformen. Det betyder, at der ikke er så meget plads til at prøve sig frem inden for de videregående uddannelser. Man skal være mere klar, siger Camilla Hutters.

På sporet af resten af livet

Netop frygten for at ende det forkerte sted og ikke kunne lave det om er en af grundene til, at Sirid Hvidtfeldt agter at tage en længere tænkepause, når hun har sagt farvel til Roskilde Gymnasium til næste år.

Hun mener, at både erhvervserfaring, frivilligt arbejde og rejseoplevelser kan hjælpe hende til at komme på sporet af sit fremtidige job. Lige nu ved hun ikke, hvad hun vil.

- Vi bliver presset hurtigt igennem, og der er mange prøver hele tiden. Jeg tror, at mange unge har brug for en pause fra alt det. At komme væk fra konkurrencen om at være den bedste og skulle have 12 i alt.

Sirid Hvidtfeldt er af den overbevisning, at et sabbatår også er en bedre økonomisk investering for staten, end hvis hun skal skifte rundt i uddannelsessystemet.

- Det er rigtig øv at træffe en beslutning for hurtigt og så halvvejs finde ud af, at det er ikke det, jeg vil. Derfor er det helt vildt vigtigt at finde frem til, hvad jeg egentlig vil bruge resten af mit liv på. Så jeg vil få nogle oplevelser, der ikke er skolerelateret, siger hun.

Det kan være ret så givende for den unge.

Årene efter gymnasiet er en tid, der kan give unge nogle vigtige kompetencer til at gå ud og arbejde og have et voksenliv, påpeger Camilla Hutters.

- Man er jo i en proces, hvor man er ved at danne sig en identitet og blive klogere på sig selv. Det har man faktisk brug for. Man lærer også noget ved at have ufaglært arbejde og måske være væk hjemmefra.

Ikke et 'fjumreår'

Nutidens unge får da også udnyttet tiden under et sabbat år rigtig effektivt, mener Per Mejer Larsen, der er er centerleder hos Studievalg Sjælland.

De fleste holder ikke et 'fjumreår', som er blevet fremhævet i den offentlige debat.

- Jeg møder sjældent nogen, der ingen planer har lavet for deres sabbat. De fylder mange aktiviteter ind. Det kræver noget at gennemføre en videregående uddannelse i dag, og man skal være personlig moden, siger han.

I Region Sjælland vælger kun 20 procent af studenterne at hoppe direkte over på en videregående uddannelse lige efter studentereksamen.

- Det handler rigtig meget om at kvalificere sig på forskellige måder. Det kan være på højskoler eller helt konkret at opgradere fagniveauer, arbejde i Danmark eller i udlandet. Blive dygtigere til sprog. Det er alt sammen noget, der både styrker det personlige og faglige fundament til at kunne gennemføre en videre gående uddannelse, siger Per Mejer Larsen.