Peberspray medførte udrykning til Aabenraa Sygehus

Patienten, der medbragte den ødelagte peberspray, er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag aften klokken 22.43 ud til Aabenraa Sygehus efter meldinger om et muligt udslip på hospitalet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Viste sig at være peberspray

- Personalet observerer noget kras væske i luften på en af stuerne, og så alarmerer de os. Det viser sig dog at være en patient på sygehuset, som har medbragt en peberspray, der er gået i stykker, siger vagtchef Mads Dammark.

Hverken patienter eller personale har været i kontakt med væsken.

Ulovligt i Danmark

- Men da peberspray er ulovligt i Danmark, har vi sigtet patienten for overtrædelse af våbenloven, fortæller vagtchefen.

Politi og brandvæsen har forladt hospitalet igen.

/ritzau/