Danmarks Radio har de seneste 10 år udløst seerstorme om tendentiøs valgdækning, fejlbehæftede exit-polls og brug af skjult kamera. Men vi danskere puster os ikke kun op til vindstyrke 10, når presseetikken og fakta er under pres.
En gennemgang af rapporterne, der hvert halve år udarbejdes af lytternes, seernes og brugernes redaktør, Jacob Mollerup, illustrerer, at blandt andet peniskostumer og Thomas Blachman har fået os til ivrigt at sende klager af sted.
De mandlige værters stil
Ifølge redaktør Jacob Mollerups rapporter har især tre herrer fået kritik de seneste år - nemlig Clement, Blachman og Krasnik.
Clement Kjersgaard fik både regn af roser og klager for sin interview-stil i ‘Chefredaktørernes Klub' og ‘Clement Direkte' i 2006, og da Kjersgaard overtog programmet ‘Debatten' på DR2 i 2010, fik han igen kritik for at afbryde debattørerne. Enkelte seere fandt ham atter ‘respektløs' i 2013, hvor han blev beskyldt for at stjæle billedet og afbryde gæsterne i programmet ‘Hos Clement'.
I underholdningens verden findes en anden markant vært, nemlig Thomas Blachman. Han fik sin ilddåb som klagernes yndling i 2008, da første sæson af X Factor tog Danmark med storm.
Ikke alle 2,2 millioner seere dømte dommerens indsats positivt, og i 2008 steg antallet af klager i kategorien ‘ærekrænkelser, fornærmelser mv.' fra 71 året før til 197. Blandt andet på grund af Blachmans optræden i X Factor.
Det hedengangne ‘Talent 2008' fik mere end 80 klager over sit koncept, og da en mandlig stripper blev vist frem i programmet, medførte det klager over, at det ikke var passende familie-TV på en fredag aften.
Nul point!
Trods dansk opbakning på Facebook til Bosnien-Hercegovinas sang i Det Europæiske Melodi Grand Prix, var der ingen point tilbage, da Danmark i 2011-udgaven af showet skulle remse danske stemmer op.
Bosnien-Hercegovina fik en sjetteplads, mens danske A Friend in London blev nummer fem. Mere end 40 klagere var oprørte over de manglende point fra Danmark, og mange af dem mente, at der var tale om stemmemanipulation.
Et andet live-show, der fik en hård medfart, var ‘Danmarks Indsamling' i 2012. Her kunne seerne opleve blandt andre Søren Rasted og Martin Brygmann iklædt hudfarvede penis-kostumer. DR modtog mere end 200 klager over sketchen, der blandt andet blev kaldt ‘malplaceret' og ‘usmagelig'.
Den 1. april er det 90 år siden, at Statsradiofonien, som DR hed dengang, for første gang sendte toner ud i stuerne. Fra den 28. marts og 10 dage frem markerer DR 90-året.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55169f286187a41008f85957
Klippet her fra Danmarks Indsamlingen 2012 gav flere end 200 klager. Se mere i Temalørdag i aften kl 20 på DR2. Foto: DR
Især kommentarerne til de deltagere, der ikke gik videre, var efter klagernes mening for hård. I 2010 og 2011 indskærpede DR, at der skulle tages større hensyn til de svage medvirkende.
Lytternes, seernes og brugernes redaktør Jacob Mollerup ved, at X Factor hvert år giver kritik og kalder det i sine rapporter for ‘Blachman-effekten'.
- Det, der optog mig en overgang med X Factor, var problemerne med de indledende auditions, hvor man nogle gange udstillede folk på en måde, der ikke var i orden. Folk skal kunne grine af det selv bagefter og ikke blive latterliggjort, siger Jacob Molleup.
- Jeg har prøvet at holde mig uden for diskussioner om, hvem der skal vinde, og hvor mange gange, der bliver sagt ‘sgu'.
Er mandestrip et talent?
De uforudsigelige talentprogrammer har generelt vist sig at være lige så sprængfarlige, som de er populære.
I 2008 blev DR mistænkt for snyd, fordi man ikke ville offentliggøre stemmetallet for SMS-afstemningen i X Factor-finalen. Og i 2009 var både seere og andre medier igen i tvivl om, hvorvidt der var fejl i SMS-afstemningerne i X Factor. Da sangeren ‘Seest' blev stemt ud, medførte det flere end 100 protester fra seere, der mente, at det var DR's fejl.
Det hedengangne ‘Talent 2008' fik mere end 80 klager over sit koncept, og da en mandlig stripper blev vist frem i programmet, medførte det klager over, at det ikke var passende familie-TV på en fredag aften.
Nul point!
Trods dansk opbakning på Facebook til Bosnien-Hercegovinas sang i Det Europæiske Melodi Grand Prix, var der ingen point tilbage, da Danmark i 2011-udgaven af showet skulle remse danske stemmer op.
Bosnien-Hercegovina fik en sjetteplads, mens danske A Friend in London blev nummer fem. Mere end 40 klagere var oprørte over de manglende point fra Danmark, og mange af dem mente, at der var tale om stemmemanipulation.
Et andet live-show, der fik en hård medfart, var ‘Danmarks Indsamling' i 2012. Her kunne seerne opleve blandt andre Søren Rasted og Martin Brygmann iklædt hudfarvede penis-kostumer. DR modtog mere end 200 klager over sketchen, der blandt andet blev kaldt ‘malplaceret' og ‘usmagelig'.
Den 1. april er det 90 år siden, at Statsradiofonien, som DR hed dengang, for første gang sendte toner ud i stuerne. Fra den 28. marts og 10 dage frem markerer DR 90-året.