Penkowa giver gaver til DR-Medarbejder

DR Nyheder kan nu afdække hvordan den bedrageridømte Milena Penkowa har betalt penge til en DR-medarbejder, som har lavet en rosende udsendelse om hende.

DR Nyheder kan nu afdække hvordan den bedrageridømte Milena Penkowa har betalt penge til en DR-medarbejder, som har lavet en rosende udsendelse om hende. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

Denne uge accepterede hjerneforskeren Milena Penkowa en dom for økonomisk bedrageri. Og sagen bliver stadig mere omfattende.

DR Nyheder kan nu afdække hvordan hun betalte penge til en ven for en opfindelse, som ikke eksisterer. Og hvordan hun har foræret en underjordisk parkeringsplads i centrum af København gratis til en DR-medarbejder, som har lavet en rosende udsendelse om Milena Penkowa.

Penkowa ven med DR-medarbejder

Tilbage i 2006 viste DR en nærgående portrætdokumentar om netop Milena Penkowa.

Nu viser det sig, at der var personlige interesser og penge mellem en person bag dokumentarudsendelsen og Milena Penkowa.

I 2006 ruller dokumentarprogrammet "Milena og Hjernen" over skærmen på DR. Et nærgående portræt af hjerneforskeren der her fortæller at hun vier sit liv til den medicinske videnskab.

Programmet tilrettelægges og filmes af blandt andre DR-medarbejderen Otto Schelin.

Under optagelserne til 'Milena og Hjernen' opstår et venskab mellem Otto Schelin og Milena Penkowa. Blandt andet fordi de begge har en glødende interesse for sportsvogne.

Fri parkering

På Milena Penkowas arbejdsplads, panuminstitutet i København, der er der en offentlig institution, er der en stor underjordisk parkeringskælder.

Under optagelserne til dokumentarfilmen, og to et halvt år frem sørger Milena Penkowa for at Otte Schelin ganske gratis får lov at parkere sin private sportsvogn i kælderen.

En parkeringsplads til en værdi af flere tusinde kroner om måneden.

- Altså parkeringen den vil jeg gerne stå på mål for. Og så må i kalde mig en hustler, fordi jeg kunne få mulighed for at lade min bil stå der, siger Otto Schelin til DR Nyheder.

DR: Ikke i orden

Direktør i DR Oplysning, Gitte Rabøl er i denne uge blevet gjort bekendt med sagen. Og hun er ikke stolt af forløbet omkring parkeringskælderen.

- Den sag er noget rod, og jeg er enig i, at hvis nogen DR-medarbejdere modtager gaver, så er det ikke orden. Og det er også blevet gjort klart i den her sag, at det ikke er i orden, siger Gitte Rabøl.

Men ikke nok med det. Otto Schelins navn dukker op igen, da Milena Penkowa i december måned sidste år sidder på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for underslæb og dokumentfalsk.

Blandt andet har hun overført 17.830 kroner fra Dansk Selskab for Neurovidenskab til sin private konto. Men det er ikke den eneste overførsel.

Penkowa giver DR-medarbejder penge

Milena Penkowa flytter også yderligere 10.000 kroner ind på en anden persons konto.

Modtageren af pengene er DR-medarbejder Otto Schelin, altså samme person som har filmet og tilrettelagt DR-programmet om den nu dømte hjerneforsker.

I telefonen fortæller Otto Schelin DR Nyheder, at han ingen penge har modtaget fra forskeren, men da DR Nyheder fremlægger dokumentation i form af et bilag, der viser, at der er overført 10.000 kroner til hans konto et års tid efter optagelserne ændrer han pludselig forklaring.

I en e-mail fra Otto Schelins chef fremgår det, at Otto Schelin nu har modtaget de 10.000 kroner for en opfindelse af et stykke værktøj, der kan bruges til at lave skader på rotter.

DR Nyheder har været i kontakt med Milena Penkowa omkring bilagene, men hun har ikke ønsket at kommentere udbetalingen.

Doktor Schelin?

Men bilaget for udbetalingen til Otto Schelin indeholder også en anden interessant oplysning.

Ifølge domsudskriften er bilaget underskrevet af Milena Penkowa. Og her kan man se at Otto Schelin er omtalt som doktor, og at de 10.000 kroner er betalt for en opfindelse med patentnummeret: 00036769.

Men hos Patent og Varemærkestyrelsen kan man oplys det unikke patentnummer - 00036769 slet ikke findes. Med andre ord eksisterer opfindelsen ikke.

Spørgsmål om uafhængihed

Dagbladet Politikens medieredaktør Jakob Elkjær mener ikke at personer, som producerer for og til DR kan modtage penge eller tjenester fra en kilde - især ikke når man arbejder på en licensfinansieret public service tv-station.

- Det stiller spørgsmålstegn ved, om man er uafhængig og kigger uafhængigt på sagen. Det kan meget vel være, at det program er lavet fuldstændig upåvirket af de her gaver han har fået efterfølgende, men det er alligevel noget der kan stille spørgsmålstegn ved det. Og det er det værste der kan ske for en journalist, siger Jakob Elkjær.

Facebook
Twitter