Pernille fik blod fra 50 donorer: 'Takket være dem er jeg her i dag'

En trafikulykke havde nær kostet Pernille livet. 

Pernille Sahl svævede mellem liv og død på Rigshospitalet, men overlevede med hjælp fra bloddonorer. (Foto: PRIVATFOTO)

Et træ står fast.

Det lærte 42-årige Pernille Sahl på den hårde måde, da hun for syv år siden var ude for et trafikuheld på vej hjem fra arbejde.

- De sagde, at det er helt vanvittigt, at nogen kan overleve det her. Det hele er mast helt sammen. Man kan slet ikke forstå, der var nogen, der sad derinde.

Men det gjorde der.

Sammen med en daværende kollega var Pernille på vej hjem til Ringsted på Sjælland, hvor hun bor med sin mand Rasmus. Sammen har de tre piger, der på daværende tidspunkt er et, tre og fem år gamle.

Men inden de når hjem til familien, mister kollegaen herredømmet over bilen nær Ringsted. Bilen fortsætter slingrende fra motorvejen og ind mod en rasteplads.

- Hvad der skete lige efter, kan jeg ikke huske. Vi rammer noget, og så bliver det hele mørkt, siger Pernille Sahl.

Bilen rammer ind i flere skilte og et hegn, inden de til sidst kolliderer med et vejtræ. Sammenstødet er så voldsomt, at motoren flyver 25 meter væk fra ulykkesstedet, og Pernille sidder fastklemt mellem passagersædet og træet.

Mellem liv og død

Da ambulancen ankommer, finder de en hårdt kvæstet Pernille med akut brug for blod. Et redningshold går i gang med at forsøge at skære hende fri, og en lægehelikopter bliver tilkaldt.

- Pludselig er der nogen omkring mig, og jeg får alligevel oplyst mit navn, cpr-nummer og min mands telefonnummer, siger Pernille Sahl, der ellers er bevidstløs under det meste af redningsaktionen.

Begge kvinder sidder fastklemt i over en time. Men hvor kollegaen slipper med få skader, er Pernille i fare for at miste livet. De alvorlige kvæstelser i hendes ben- og maveregion betyder, at hun allerede på stedet modtager to poser røde blodlegemer.

- Det betyder rigtig meget for mig, at jeg er her i dag og har kunnet overleve ved, at så mange giver den her store hjælp.

I dag melder flere sig som bloddonorer end de gjorde tidligere. Det viser nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sidste år donerede 16.773 personer blod for første gang – det er 8,5 procent flere end i 2017.

Med lægehelikopter til Riget

Da Pernille er skåret fri, flyver en lægehelikopter hende direkte til TraumeCentret på Rigshospitalet.

Pernille Sahl på Rigshospitalet. (Foto: PRIVATFOTO)

På operationsbordet får lægerne stoppet blødningerne. Hun bløder så meget, at hendes blod udskiftes med donorblod mere end fire gange for at holde hende i live.

Det kommer derfor også som en glædelig nyhed for Pernille, at flere melder sig som bloddonorer.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det her kunne lade sig gøre, og at der er så mange, der donerer blod i dag. Senere har Pernille fundet ud af, at hun har modtaget blod svarende til blodtapninger fra mere end 50 donorer.

- Jeg synes, det er fantastisk, at det kan lade sig gøre. Og jeg synes, det er fedt og dejligt, at der er så mange, der gør det. For det har jo gjort, at jeg er her for min familie og mine piger.

Ved ulykken brækker hun alt fra navlen og ned, inklusiv den ene arm. Pernille er indlagt på Rigshospitalet i to måneder, hvorefter hun bliver overflyttet til Køge Sygehus i tre uger.

Hun skal efterfølgende igennem en langvarig genoptræning.

Døtrene med til tapning

Syv år senere ser hun tilbage på ulykken med taknemlighed over, at hun stadig er her i dag.

- Jeg er glad for at kunne følge mine piger på deres vej. Jeg er glad for den familie og de venner, jeg har, og for stadig at have et skønt liv, som jeg nyder og vil blive ved med at nyde.

- Og så er der jo bare en skytsengel og en masse donorer derude, som har hjulpet mig og holdt hånden over mig, siger Pernille Sahl, der i dag er er tilbage i arbejde på trods af sine mén efter ulykken.

I dag er Pernille Sahl og familien taknemmelige for at flere donorer gav blod. (Foto: PRIVATFOTO)

Selv lærer hun nu sine piger, hvor vigtigt det er at donere blod.

- På et tidspunkt da min mand skulle op og tappes, havde vi alle pigerne med. For jeg synes lige så godt at man kan prøve at vise lidt om, hvad det gør, og at man kan redde andre.