Pernille Rosendahl om nye copyright-regler: ’Det handler om fairness’

En ny ophavsret skal sikre kunstnere flere penge og bedre rettigheder.

'Det er en lovgivning, der respekterer kunstnernes arbejde og og giver os en fair betaling for vores arbejde', siger sangerinden Pernille Rosendahl om den nye copyright-aftale. (Foto: Kim Dang Trong)

Fairness. Ganske enkelt.

Spørger man sangerinden Pernille Rosendahl er det 'en helt fair løsning', hvis store tjenester som YouTube og Facebook bliver påkrævet at betale musikere for brugen af deres arbejde.

- At være musiker, er et arbejde ligesom alt andet. Så det er en stor ting, at der nu ligger en aftale om, at tjenester som YouTube er forpligtet til at betale os noget mere, siger 46-årige Pernille Rosendahl.

Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen blev i går enige om en copyright-reform.

Med de nye regler vil EU sikre, at musikere som Pernille Rosendahl bliver betalt, når deres værker spredes på nettet.

- Det handler om fairness for mig. Det er simpelthen ikke fair, at store virksomheder som YouTube tjener så mange penge på at smække reklamer op foran mit indhold, og så tjener jeg slet ikke noget, siger Pernille Rosendahl.

I dag betaler YouTube omkring 10-15 procent af deres indtjening tilbage til rettighedshaverne, mens musiktjenester som Spotify betaler kunstnerne 70 procent. Og det er ifølge den tidligere X Factor-dommer ikke retfærdigt.

Nye tider, nye regler

Hos interesseorganisationen Koda, der arbejder for at sikre kunstneres rettigheder, er aftalen et vigtigt skridt.

- Direktivet vil betyde, at der kommer ens regler for alle på internettet. I dag er der et kæmpe hul, som store tjenester har benyttet sig af til at tjene millioner på atter millioner på andres bekostninger. Og det hul bliver lukket nu, siger Anders Lassen, administrerende direktør i Koda.

Lige nu handler tjenester som Spotify og YouTube efter to forskellige retningslinjer, og det kan ifølge Koda-direktøren ikke være rigtigt, når man har et ’digitalt indre marked’.

- I dag, hvor hele forbruget går over på internettet, er vi nødt til at sikre, at der er nogle regler, så kunstnerne også kan overleve i den digitale verden.

Kodas medlemmer er ikke ansat nogle steder. Deres eneste indtægter er deres rettigheder, pointerer Anders Lassen.

Reform begrænser digital frihed

De nye regler kan beskytte ophavsretten ved at sikre betaling til kunstnere og journalister. Men sådan en reform vil påvirke den enkelte mediebruger, mener Henrik Chulu, der underviser i digital sikkerhed ved Cybernauterne.

- Direktivet vil betyde, at vi bliver begrænset som forbruger og borger i samfundet, hvor vi har ytringsfrihed. Vi kan ikke være sikre på, at det vi lægger op ikke er beskyttet, siger han.

Den digitale rådgiver forklarer, at hvis vi for eksempel uploader en video op med en beskyttet sang eller et beskyttet kunstværk i baggrunden, vil det potentielt blive fjernet via et filtreringssystem.

- Direktivet pålægger tjenester på nettet ansvaret for deres brugeres adfærd. Og for at kunne varetage den opgave og ikke stå til ansvar for brugernes krænkelser, er de nødt til at implementere et filter, der sikrer, at de ikke deler ophavsretsbeskyttet materiale, siger Henrik Chulu.

Men sådan et filter vil automatisk også begrænse vores mulighed for at ytre os, mener rådgiveren.

- Den her måde at implementere systemer, som skal kompensere musikere, skal vi gøre på en måde, så det ikke kommer til at gå ud over alle andre i samfundet, pointerer han.

Facebook
Twitter