Pernille Rosenkrantz-Theil om friskoler: 'Vi kan bruge skattepengene bedre'

Socialdemokratiet står helt isoleret med krav om besparelser på friskolerne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er her på besøg på folkeskolen Katrinedals Skole i København. Hun vil gerne spare på friskolerne. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Regeringen kæmper lige nu hårdt for at få deres besparelser på de danske friskoler igennem i finanslovsforhandlingerne.

Samtlige partier omkring Socialdemokratiet afviser klart at sætte den såkaldte koblingsprocent ned fra 76 til 71 procent og dermed finde omkring 300 millioner kroner til folkeskolen.

Ifølge en rundspørge, som DR Nyheder har lavet blandt alle 550 friskoler, kan 36 friskoler blive tvunget til at lukke, hvis regeringen får sin vilje.

Det er forventningen, at Enhedslisten, SF og De Radikale skal lave en finanslovsaftale med regeringen, men ingen af støttepartierne er med på ideen om at skære i fri- og privatskolernes økonomi.

Det får dog ikke undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at kaste håndklædet i ringen på forhånd.

- Friskolerne er gået fra at have overskud, og nu har de så et pænt overskud. Så det er smart at tage pengene fra et sted, hvor overskuddet er blevet lige rigeligt højt, og regulere det ned og give penge til de skoler, der har svært ved at hænge sammen, siger hun.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at friskolernes overskud i 2014 samlet var på 63 millioner kroner. Dengang lå koblingsprocenten på 71 procent. Sidste år var det samlede overskud steget til knap 300 millioner kroner - med en koblingsprocent på 76 procent.

- Lige nu kører nogle skoler med ret store overskud i forhold til, hvad de normalt har gjort. Det er en uhensigtsmæssig måde at bruge skattepengene på, siger undervisningsministeren.

Stor modstand

Men den køber de ikke i SF.

- Problemet ved regeringens forslag er, at de laver en generel besparelse. Både på de store privatskoler, men også på de friskoler, der ligner folkeskoler, men som er opstået, fordi man for eksempel lukkede folkeskolen, siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

Han frygter, at besparelserne rammer små lokalsamfund og stoler ikke på, at en ekstra pulje på 75 millioner kroner til friskoler i yderområder kan forhindre skolelukninger.

- Der er skoler, der vil overleve regeringens manøvre, men der er også skoler, som holder lokalsamfund i live og hjælper børn, der har det svært, som ikke vil overleve. Vi forstår slet ikke, at man vil lave en generel besparelse, siger Jacob Mark.

Heller ikke i Enhedslisten er der en opfattelse af, at friskolernes økonomi er så god, at man kan finde 300 millioner kroner.

- Vi er enige med regeringen i, at det er skidt, at der sker en løbende afgang fra folkeskolen til friskolerne. Det er et problem, hvis elevgrundlaget i folkeskolen langsomt udhules. Og vi mener, at folkeskolen skal tilgodeses.

- Men man løser ikke det problem ved at gå ind og straffe friskolerne økonomisk. Vi foreslår, at den samlede økonomi til folkeskolen løftes med en milliard kroner, siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).

Men regeringen har jo afsat 75 millioner kroner for at bygge et værn mod skolelukninger. Er det ikke nok?

- Nej, vi har den klare tilgang, at der ikke skal skæres. Og det er for ringe en ambition at have, at vi i hvert fald ikke skal lukke skoler. Bare at sørge for, at de lige nøjagtig holder skindet på næsten og lige akkurat undgår lukning, er ikke et ambitionsniveau, vi kan tilslutte os, siger Jakob Sølvhøj.

Minister tæt på at udstede garanti

Hos De Radikale kalder de regeringens forslag et direkte "angreb" på friskolerne.

- Folkeskolen skal være det klare førstevalg, men det skal ikke være på bekostning af de frie skoler, siger undervisningsordfører Anne Sophie Callesen (R).

Er det ikke fair nok at skære lidt, når friskolernes overskud er femdoblet de senere år?

- Det er et overskud, der kan bruges på for eksempel at renovere sin skole, og det er vi ikke imod. Så vi køber ikke præmissen om, at bare fordi nogle skoler ikke har røde tal på bundlinjen, så skal vi komme efter de midler, siger hun.

De Radikale erklærer sig sågar parat til at stemme for et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at fastholde koblingsprocenten på 76 procent.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at det såkaldte omprioriteringsbidrag - et sparekrav på to procent årligt - har udsultet uddannelsessektoren i de seneste år, og at det er nødvendigt at finde nogle penge igennem besparelser på friskolerne.

Samtidig garanterer hun nærmest, at regeringens pulje på 75 millioner kroner vil forhindre skolelukninger.

- De 75 millioner kroner er rigeligt til at dække det hul, som I (DR Nyheder i rundspørgen, hvor 36 skoler kan blive tvunget til lukning, red.) her identificerer, siger undervisningsministeren.

Så du kan garantere, at ingen skoler vil lukke, hvis I får det her gennemført?

- Jeg kan ikke garantere, at der ikke er skolelukninger, for det er der med jævne mellemrum, men i givet fald vil det ikke være på baggrund af det her. Hvis vi tager 300 millioner ud, jævnt fordelt over alle skoler, og lægger 75 millioner kroner ind til præcis de skoler, der har problemer, så er der rigeligt til at dække det, siger hun.

- Nu siger man i politik, at man skal lade være med at give garantier, men det her er så tæt, jeg nogensinde kommer på at give en garanti. Det er, fordi de her skoler lever op til alle de kriterier, der ligger i vores forslag om de 75 millioner kroner, siger undervisningsministeren.

Men friskolerne siger, at det er nødvendigt for dem at have et overskud til vedligehold og efteruddannelse af lærere og til at få lov at låne penge i banken. Så er det vel forståeligt, at der er et overskud?

- Ja, selvfølgelig. Det overskud er bare blevet femdoblet. Der var et overskud, da koblingsprocenten lå dernede, hvor vi gerne vil have den til at ligge igen (71 procent, red.). Selvfølgelig har de lov til at have en "buffer" på en skole, det er sundt. Men spørgsmålet her er, hvor stort overskuddet skal være.

Oplever du, at de frie skoler tager et tilstrækkeligt stort ansvar?

- Nej, det gør jeg ikke. Mange gør, men nogle gør ikke. Jeg bliver tit ked af, at alle privat- og friskoler skæres over én kam. Der er skoler med store overskud og høj forældrebetaling, og så er der nogle, der påtager sig et kæmpe socialt ansvar, og som leverer noget skole, som man ikke kunne levere i det offentlige til de pågældende elever.

- Man kan bare konstatere, at der er nogle skoler, der ikke påtager sig det sociale ansvar, de burde, og så er der nogle, der gør det rigtig godt.

Friskolerne mener, at I fører et korstog mod friskolerne og vil af med dem. Hvad siger du til det?

- Hvis vi ville af med dem, ville det være mere effektivt at stille forslag om det. Det er fuldstændig fejlagtigt opfattet. Og det er en lidt mærkelig måde at debattere med hinanden på. Jeg har haft friskolerne til møde herinde, og jeg har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at nogen i regeringen har et ønske om at ville af med friskolerne, siger undervisningsministeren.