Pernilles ekskæreste forsøgte at voldtage hende. Først fem år senere tog politiet hende seriøst

'Dyrkede du og din kæreste hård sex', spurgte politiet, da hun forsøgte at anmelde det.

'Har han voldtaget dig?', spørger Pernilles veninde direkte, mens hun forsøger at få øjenkontakt med hende.

Pernille sidder med blade i håret, iturevne strømpebukser og har været væk fra den fødselsdagsfest, hun ellers er til, i et stykke tid.

Og det eneste, hun kan svare, er:

- Jeg råbte efter hjælp, og hvorfor kom der ikke nogen?

På det tidspunkt er Pernille 17 år gammel og har kort tid forinden slået op med sin kæreste, som vi i artiklen omtaler som ekskæresten.

I dag er hun 23 år og er snart færdiguddannet, og derfor ønsker hun ikke, at vi bringer hendes rigtige navn i artiklen. 'Pernille' er derfor et opdigtet navn.

Hendes historie starter helt tilbage i 2013, hvor der en nat i marts sker noget, der kommer til at ændre hendes liv for altid. Det skal senere vise sig, at hendes sag bliver en brik i en større sag, hvor fire mænd sidder på anklagebænken i byretten i Herning i en sag om en gruppevoldtægt af en 19-årig kvinde.

En aften tilbage i 2013

Den aften i marts er både ekskæresten og Pernille til en fest i et industrikvarter i Herning. Et område, som Pernille ikke kender særlig godt.

Til at starte med vil hun faktisk slet ikke tale med sin ekskæreste, men da hun forlader festen for at gå ud og ryge en cigaret, ser hun, at han også står udenfor.

- Jeg råber til ham, at jeg slet ikke har lyst til at tale med ham, og jeg vælger at gå min vej, fortæller Pernille.

Fordi festen er i et industrikvarter, er der ikke så mange steder at gå hen, men Pernille går alligevel væk og ender ved en bilforhandler. Det er der, hun opdager, at ekskæresten er fulgt efter hende. Pernille tænder en ny cigaret og har stadig ingen interesse i at tale med ham.

Ekskæresten spørger ifølge Pernille, om han må få et hvæs, og det spørger hun undrende ind til, for han ryger normalt slet ikke.

Frustrationerne hober sig op hos hende, og hun sætter sig ned på hug og dækker ansigtet med hænderne.

'Hvis du ikke vågner nu, voldtager jeg dig'

Lige pludselig og ud af det blå, fortæller Pernille, at hun får et slag på siden af hovedet. Slaget rammer så hårdt, at hun mister balancen og falder ned på jorden.

- Jeg skreg og råbte efter hjælp, og jeg kunne se biler komme kørende forbi, men vi er alligevel kommet lidt langt væk fra festen, og der er ikke rigtig nogen mennesker omkring mig, siger hun.

- Han sætter sig overskrævs oven på mig og begynder at slå lidt videre. På et tidspunkt er det, som om jeg besvimer, men jeg kommer til mig selv, fordi det ikke stopper. Han prøver at holde mig for munden, fordi jeg råber og skriger, alt hvad jeg kan, men han stopper bare ikke.

- Og på et tidspunkt kan jeg høre ham sige, at 'hvis du ikke vågner nu, så voldtager jeg dig'.

Det er der, Pernille mærker, at hendes ekskæreste hiver op i hendes kjole og trækker hendes strømpebukser og underbukser ned. Den aften har Pernille menstruation og bruger derfor tampon.

- Den kan jeg mærke blive hevet ud, og derefter mærker jeg, at han nærmest jager fingre op i mig, siger hun og fortsætter:

- Der kan jeg bare mærke, at det slår klik hos mig, og jeg får en følelse af, at det her skal bare ikke ske. Det er fandeme ikke i orden.

Et opkald bliver Pernilles redning

Mens episoden udspiller sig, mærker Pernille sin telefon ringe i sin taske. Det ender med at blive hendes redning, for i den anden ende af telefonen er hendes veninde, der også er til festen. Hun får telefonen fisket op af tasken, tager den, og det opdager hendes ekskæreste, hvilket får ham til at stoppe.

Pernille rejser sig op, samler sig en smule og trækker tøjet op, og de går tilbage til festen.

På vej retur møder de Pernilles veninde. Hun kan med det samme se, at noget er helt galt. Pernilles strømpebukser er flænset, hun har blade i håret, og hendes mascara er tværet ud i hele ansigtet.

'Hvorfor kom der ikke nogen?'

Veninden får sat Pernille ned på en træstamme, og veninden må tage fat i hendes ansigt for at få kontakt til hende, og det er der, veninden spørger, om ekskæresten har voldtaget hende.

En form for chok har indtaget Pernille, og det eneste, hun kan sige, er, at hun råbte efter hjælp, og hvorfor kom der ikke nogen?

Senere finder Pernille ud af, at hun også har sagt til veninden, at hun ikke rigtig er blevet voldtaget, for hun var jo ikke blevet voldtaget på den måde, som hun ellers tænker en klassisk voldtægt. Altså ved samleje.

Pernilles veninde beder hende alligevel om at blive, præcis hvor hun er, og henter deres ting, så de kan komme hjem. Pernille vil ikke hjem til sine forældre. De beslutter sig for at tage hen til hendes søster.

På vejen tager de forbi der, hvor det er sket, for veninden vil gerne sikre sig nogle billeder af stedet. Pernille nævner også, at den tampon, ekskæresten hev ud, må ligge der, og den tager veninden også et billede af. Pernille vil ikke selv tilbage til stedet og venter i stedet ved vejen.

Kan du huske, hvordan du havde det på det tidspunkt?

- Jeg kan bare huske, at jeg nærmest følte mig tom. Det var, som om det ikke rigtig gik op for mig, hvad der var sket.

Pernille husker også, at hun tænkte, hvordan hun måske burde føle. Føle sig vred, sur og ked af det. Men det var følelsen af tomhed, der fyldte mest. Da hun og veninden kommer hen til søsteren, får de forklaret, hvad der er sket, og det er der, de beslutter, at de skal ringe til politiet.

Sex udover det sædvanlige?

To mænd fra politiet ankommer til søsterens lejlighed og siger til søsteren, at hun skal vente i soveværelset, mens de taler med Pernille ved spisebordet i stuen.

- De to sidder over for mig, og de spørger ind til, hvad der er sket. Jeg prøver at forklare dem det hele, siger Pernille, men herfra tager samtalen en drejning, hun ikke selv havde regnet med.

- Jeg følte, at det hele blev vendt over på, hvordan vores forhold havde været op til. Om vi før havde slået op, og det kunne jeg jo kun sige ja til. Om der før havde været - jeg tror, de sagde - hård sex indblandet. Om vi før havde dyrket sex udover det sædvanlige. På hårde måder.

Samtalen med politiet tager omkring en time, men ingen nævner, at hun skal på Center for Voldtægtsofre, som voldtægtsofre ellers bør. Der har de mulighed for at undersøge ofres kroppe og sikre sig de beviser, der eventuelt kan være.

De overvejer heller ikke selv at tage derhen, for Pernille står der som 17-årig og ved ikke, at det egentlig er det, man skal gøre. Politiet fortæller hende også, at det nok vil blive en svær sag, fordi de to er ekskærester, og fordi de har haft et turbulent forhold førhen.

- Jeg var ked af det, og jeg følte, at de her ting ikke var i orden. Mine grænser var blevet overskredet, men når der så står to meget autoritære figurer - i mine øjne i hvert fald - og siger, at det bliver svært, fortæller Pernille.

- Jeg var ikke gammel nok til at vide, at det hele kun blev sværere ved ikke at gå videre med det.

Er politiet i den anden ende?

Hun får telefonnumrene på de to mænd fra politiet, og de forlader lejligheden. Tiden efter episoden er hård, for der kommer ikke noget ud af kontakten til politiet. Hun forsøger flere gange at ringe til de to fra politiet, som besøgte hendes søster den nat, men uden held, ligesom der heller ikke kommer en egentlig anmeldelse ud af det.

Årene går, mens Pernille selv forsøger at komme sig over episoden den nat i marts. Hun starter på en uddannelse og får en ny kæreste, der er helt anderledes end hendes ekskæreste.

Med tiden vender hun skylden mod sig selv og kommer frem til den konklusion, at det 100 procent er hendes egen skyld. Hun siger til sig selv om og om igen, at hun ikke skulle være gået sin vej den aften og kan pege på alle mulige ting, hun ikke burde have gjort.

En dag i 2018 popper hendes ekskærestes navn op igen. Hun hører fra en veninde fra sit studie, at han er blevet anholdt i en sag om en gruppevoldtægt af en 19-årig kvinde.

Sammen med tre andre mænd mellem 22 og 26 år er han anholdt for at have dopet og voldtaget en 19-årig kvinde i december 2017. Under episoden har de taget billeder og videoer, hvor der også er optaget og delt videosekvenser på det sociale medie Snapchat. En sag, som blandt andet kaldes usædvanlig og grov.

Til trods for at minderne om den nat i 2013 igen vækkes til live hos Pernille, tager hun ikke selv kontakt til politiet. For hvorfor skulle de tage hende seriøst denne her gang, når de ikke gjorde det sidst, tænker hun, og så kommer den dårlige samvittighed rullende ind over hende.

- Jeg tænker, gid jeg havde gjort noget mere dengang. Tænk, hvis jeg kunne have stoppet det her. Tænk, hvis jeg kunne have ført en retssag mod ham, og at han kunne have fået noget hjælp.

Men en dag tikker en sms ind på hendes telefon fra en mand fra politiet i Herning, der gerne vil se hende på stationen.

Kan man tage en så gammel sag op igen?

Den sms sætter Pernilles hjerte i galop. Hun tager ind og mødes med ham. I første omgang fyldt af raseri, fordi alle følelserne forbundet til politiets opførsel i 2013 kommer tilbage til hende, da hun kommer hen til receptionen på politistationen.

Men så kommer hun ind i et rum, hvor hun møder én fra politiet, der siger undskyld, og som gør det, som Pernille ikke følte, politiet gjorde i 2013: Han lytter.

- Jeg får forklaret ham alle de ting, der virkelig er gået op for mig efterfølgende, nemlig at jeg føler mig virkelig gjort til grin. Han beklager. Selvfølgelig. Han fortæller mig, at det overhovedet ikke er i orden, men at der desværre ikke er så meget at gøre ved det nu.

Han spørger Pernille, om hun vil fortsætte samtalen, og det svarer hun ja til.

- Han fortæller mig, at han skriver det hele ned, og så kigger de på det. Derfra vil de finde ud af, om jeg skal hives ind i retssagen som vidne eller forurettet. På det tidspunkt aner jeg ikke, hvad det vil sige, fortæller Pernille.

- Jeg tænkte ikke, at man kunne tage sådan en gammel sag op igen. At det var for sent. Det var det jo nærmest i det sekund, jeg havde sagt ja til ikke at tage den op den nat, hvor han overfaldt mig.

'Sandheden på min side'

Men det var ikke for sent.

Pernilles ekskæreste bliver tiltalt for gruppevoldtægt mod en 19-årige kvinde, ligesom der også indgår en anden sag, som omhandler to andre unge kvinder. For Pernilles vedkommende bliver hun også en del af denne sag, idet ekskæresten også tiltales for det, han udsatte hende for i 2013.

De billeder, Pernilles veninde dengang tog af gerningsstedet, indgår også i sagen, fordi veninden har gemt dem alle sammen.

Pernille skal derfor til byretten i Herning og afgive sin forklaring, mens hendes ekskæreste sidder på anklagebænken.

Personer, der er ofre for voldtægt eller voldtægtsforsøg, kan vælge, om den anklagede skal være i retten eller ej, mens de afgiver forklaring. Der valgte Pernille, at hendes ekskæreste skulle være der. Et valg, hun bestemt ikke fortryder i dag, selvom hun havde det dårligt - både fysisk og psykisk - i dagene op til den dag, hun skulle vidne.

- Jeg havde brug for at få det ud af verden og få det sagt højt foran ham også. Og sige til ham, at det fandeme ikke er i orden, det han har gjort. Om han så tager det til sig, er en anden sag.

Da hun sad i vidneskranken var det alligevel en nervepirrende oplevelse.

- Det var 100 gange værre end at gå til eksamen, og det kan jeg ellers også blive meget nervøs over. Men da jeg først var kommet i gang, gik det egentlig fint, siger Pernille.

- Jeg havde sandheden på min side, så der var ikke noget at dække over.

Fik du og din ekskæreste øjenkontakt?

- Det tror jeg, at vi gjorde på et tidspunkt. Det gav sådan en brændende fornemmelse indeni. Det var ikke særlig rart.

Dårlig samvittighed på ny

Da Pernille forlader retten den dag, føler hun sig egentlig ret modig. Først og fremmest er hun dog lettet over, at det er overstået, men så går der lidt tid før selve dommen afgøres.

Den dag er Pernille ikke i retten, men sidder sammen med nogle veninder, da hendes advokat ringer for at fortælle hende om afgørelsen. Hendes advokat er lidt tøvende i telefonen.

Advokaten fortæller hende, at ekskæresten er dømt skyldig i de forhold, der er mod Pernille.

- Det betyder rigtig meget. Nu hviler jeg meget mere i mine egne tanker omkring det. Jeg ser ikke mig selv som et offer på samme måde. Nu ser jeg mig selv som en, der er blevet udsat for noget forfærdeligt, men som er kommet videre og har kæmpet en kamp for at få ret. Det gør mig stærkere, synes jeg, siger Pernille, inden hun kommer til det 'men', der følger efter.

- Men samtidig var jeg vildt skuffet over, at han ikke blev dømt i de andre forhold.

Pernilles ekskæreste bliver frikendt for de forhold, der handler om de to andre voldtægter i sagen. Heriblandt gruppevoldtægten mod den 19-årige kvinde.

Får du dårlig samvittighed?

- Også det.

Hvorfor tror du det?

- Jeg følte, at jeg var en del af den sag på grund af nogle andre, der var blevet udsat for noget forfærdeligt. At deres situationer ligger til grund for, at min sag blev taget op. Det følte jeg, at jeg skulle være taknemmelig over et eller andet sted.

DR har talt med én af de andre kvinder, der også indgår i sagen, som har oplyst, at hun er glad for, at han i det mindste blev dømt for noget. Et faktum, vi deler med Pernille, og det er første gang i vores møde med hende, at hun begynder at græde.

- Det betyder så vanvittig meget for mig.

Dømt i både byretten og landsretten

Pernilles ekskæreste idømmes et år og fire måneders fængsel og en betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på to år. Først ved byretten. Og dommen stadfæstes, da sagen efterfølgende køres i landsretten.

Sagen har også gjort indtryk hos politiet, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi, da DR foreholder dem den kritik, som Pernille retter mod dem.

- Vi gjorde den fejl, at vi ikke sørgede for, at kvinden kom på Center for Voldtægtsofre, og fik hende undersøgt. Og at vi ikke straks tog hende ind til en afhøring og fik beskikket en advokat for hende. Det skulle vi have gjort fra starten, lyder det fra politiinspektør Ole Henriksen.

Har I lært noget af den sag?

- Det har vi i hvert fald. Vi kigger indad nu og siger, at det var ikke godt nok, det vi gjorde dengang. Og det beklager vi.

Dommen giver ro og fjerner skylden

Selvom dommen ikke kan lave om på, hvad der skete for 17-årige Pernille tilbage i 2013, fjerner den alligevel den skyld, som har hobet sig op hos hende igennem alle de år.

- Jeg har levet i frygt i mange år for at sige det her højt. Nu har jeg fået lov til at fortælle min side af sagen - uden at man kan bruge som argument, at det passer ikke, fordi der ikke har været en retssag.

Hvilken forskel gør det inde i dig, at du nu har fået rettens ord for, at det var et overgreb?

- Jeg har slettet min skyldfølelse. Jeg har slettet alt det, der handler om, at jeg selv var ude om det.

Hvad vil du sige til andre unge kvinder?

- At de aldrig, aldrig, aldrig nogensinde skal give sig selv skylden for sådan noget. Det er ikke noget, man selv kan være skyld i. Overhovedet ikke, siger hun.

- Der er ikke en forkert måde at gribe det an på. Der er en ikke en forkert måde at sige nej på.

Redaktionen er bekendt med Pernilles fulde navn og identitet. De klip, der vises i fortællingen her, er klip fra programmet 'Kriminelt', hvor der indgår rekonstruktioner af aftenen i marts i 2013. Du kan se hele programmet ved at klikke her.