Pernilles far har corona og ligger i respirator: Jeg har sagt nej tak til at besøge ham

Pernilles far blev for en uge siden lagt i medicinsk koma.

Hej Pernille. Jeg elsker jer alle sammen. Jeg håber, vi ses på den anden side. Pas godt på mor.

Det er de sidste ord, 46-årige Pernille indtil videre har fra sin far.

Ord, der blev skrevet på et stykke papir, kort før han blev lagt i kunstigt koma. Ord, der er blevet læst op for Pernille over telefonen af en sygeplejerske. Hun må nemlig ikke få papiret af hensyn til smittefare.

Det er lige præcis en uge siden, ordene blev skrevet.

Pernille husker tydeligt, hvordan hendes telefon ringede i hjemmet i Vejen klokken 19.58. Det var nemlig to minutter før, dronning Margrethe gik på skærmen for at give os danskere en corona-opsang.

- Der var en læge i røret, som præsenterede sig, og som meddelte, at min far var testet positiv for Covid-19 og var kommet på intensiv. Alt omkring mig forsvandt. Det var så uvirkeligt, og min første tanke var, "hvor fanden har han fået det?", fortæller Pernille.

Coronaen kom som et chok

Hendes far var i forvejen svækket af sygdom. Han var netop kommet hjem fra hospitalet, da han de følgende dage blev tiltagende dårlig og blev indlagt på sygehuset i Kolding.

Pernille vidste på en eller anden måde godt, at det ikke var hans allerede kendte sygdom, der var årsagen til forværringen i hans tilstand. Hun skænkede dog ikke coronavirus en tanke, fordi de allerede, da corona nærmede sig Danmark, tog deres forbehold i den nærmeste familie.

Faktisk havde Pernille allerede flere dage forinden trukket sig fra sin far, fordi hun ikke ville risikere at smitte ham. Hendes tre sønner havde heller ikke haft kontakt med deres morfar i samme periode, som lyder på mere end 14 dage.

Og netop fordi de i familien har været forsigtige, kom det som et chok for Pernille, da hun lidt over midnat blev ringet op, at nu var hendes far lagt i medicinsk koma i respirator og ikke længere var kontaktbar.

Familien er splittet i atomer

Næste morgen snakkede Pernille med en sygeplejerske om aftenens og nattens forløb.

- Min far var 100 procent klar, da han blev lagt i respirator. Han vidste godt, at han blev lagt til at sove, og samtidig vidste han ikke, om han ville vågne op igen. Sygeplejersken fortalte mig, at han var berørt og ked af det. Og det var her, han havde skrevet sin besked til os.

- Den følelse, at han er blevet lagt til at sove, uden vi var der. At vi ikke kunne være der for ham. At vi ikke kunne holde ham i hånden. Det har været næsten ubærligt, fortæller Pernille over telefonen.

Hun er sammen med resten af sine nærmeste fortsat i selvvalgt karantæne. Det har de været i 18 dage nu. Hun er selv isoleret hjemme sammen med sin store søn på 21 og lille søn på syv år. Hendes eksmand handler for hende og sætter varerne udenfor døren. De bliver så tørret af, før de kommer ind i køleskabet.

Hendes søn på 17 fik ikke lov til at komme hjem til resten af familien, da han valgte at tage til fest med potentielt smittede personer. Han lukkede sig i stedet inde i sin morfars lejlighed, da han allerede på daværende tidspunkt var indlagt.

Pernilles mor, der ikke længere er samlevende med Pernilles far, sidder alene hjemme hos sig selv.

Corona-kriger

Ligesom Pernilles far, er hendes mor også i risikogruppen. Hun er 72 år og har dårligt hjerte, KOL og diabetes. Og det er ikke mere end tre år siden, at hun lå i respirator i en måned.

- I en tid hvor vi virkelig har brug for hinanden, er familien splittet til atomer. Min mor sidder alene og er vildt bekymret for min far, samtidig med at hun sidder med angsten, om hun selv er blevet smittet. Jeg kan ikke være der for hende, kramme hende og gøre de ting, der er naturligt i en krisesituation. Det er virkelig svært, forklarer Pernille.

Hendes far lider af en potentielt livsfarlig sygdom. Og derfor har de i familien hele tiden haft visheden om, at muligheden for at miste ham var tilstede.

Men han tog godt imod den behandling, han var i gang med, og lige præcis i dag skulle han faktisk have haft en operation, der formentlig kunne have hjulpet ham godt på vej mod at blive rask. Så inden coronaen var alle i familien inklusiv Pernilles far meget optimiske for fremtiden.

- Vi troede, han kunne blive rask, men i dag ved vi ikke helt, hvad vi skal håbe på. Inderst inde håber jeg, at min far er en corona-kriger. Og jeg klamrer mig til, at vi får nogle gode år på den anden side af dette. Men det store spørgsmål er også, hvad han vågner op til, hvis han vågner igen.

Vil ikke risikere at smitte mor

Pernilles fars situation er uændret i forhold til, da han blev lagt i kunstigt koma for en uge siden, fortæller lægerne hende. De siger også, at han kan ligge i lang tid i den tilstand. Det farlige for ham er, hvis hans organer langsomt begynder at sætte ud.

- Jeg er blevet tilbudt at komme ud at se ham. Det har jeg sagt nej til. Jeg skal ikke være bange for at blive smittet af ham, for jeg skal være to meter fra ham, og jeg må ikke røre ved ham. Men jeg skal igennem sygehuset, og det udsætter mig for risiko.

Det er dog ikke frygten for selv at få corona, der afholder Pernille fra at se sin far for første gang i mere end 14 dage. Det er risikoen ved at kunne risikere at smitte sin mor, der gør det umiddelbart svære valg meget let.

- Jeg har spurgt, om der er mulighed for, at han kan høre mig, og det er der ikke. Jeg ved, at jeg er clean, fordi jeg ikke har set andre mennesker i 18 dage. Og det vil jeg gerne blive ved med at være. Min mor har mere brug for mig lige nu, end min far har.

- Jeg har dog bedt hospitalet kontakte mig, hvis det går i den forkerte retning, og de har mulighed for at vække ham, så vi kan tage afsked. For hvis vi når dertil, vil jeg helt sikkert gerne være der for at sige farvel sammen med mine to store drenge, siger Pernille.

Mens hun og resten af familien lige nu holder vejret og håber på det bedste for sine børns morfar, fortæller hun sin historie for at vise, hvordan det er at være i den situation, som alle i denne tid frygter at blive en del af. Og med opfordringen til at passe på hinanden for på den måde at tage vare på dem, som er allermest sårbare, sender hun denne besked:

- Husk på, at den, som ligger der, er nogens morfar, far, bror, søster, mor, mormor, farmor eller bedste ven.

Pernille og hendes families identitet er redaktionen bekendt. Vi har valgt at give dem anonymitet, da det jo desværre ikke har været muligt at få tilsagn fra Pernilles far til at bringe historien.